Idræt kan være vejen tilbage til skole og samfund
Når man besøger Idrætsprojektets base i Nørrebrohallen, kan man ikke umiddelbart se, hvem der er ansat, frivillig eller ”henvist af kommunen”. Det matcher den grundlæggende filosofi. Idrætsprojektet handler nemlig om at sluse især udsatte børn og unge ind i et attraktivt fællesskab.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Alle mandage hos Idrætsprojektet begynder med rigtig mange håndtryk. For ugen begynder med fælles træning for ansatte, frivillige og praktikanter og for alle andre, der vil være med. Og alle, der ankommer, giver hånd hele vejen rundt.
”Det er en grundlæggende norm. Vi gør meget ud af den gode modtagelse. Pædagogik handler i virkeligheden meget om at skabe en god stemning og om at inkludere,” siger Christoffer Hansen, der er leder af Idrætsprojektet.
Han må selv undtagelsesvist springe morgentræningen over denne mandag morgen, fordi han skal stille borde frem til det hold sagsbehandlere, der kommer til informationsmøde lige om lidt, samtidig med han skal besvare en konstant ringende telefon.
Ikke nogen one size
Dagen er dog begyndt en del tidligere for en række af de ansatte, der er ved at klæde om til fællestræningen. De har været ude hos børn og unge, der er tilknyttet projektet, for at sikre sig, at de er stået op og er kommet afsted i skole eller i praktik.
Den individuelle støtte til børn og unge er nemlig en af Idrætsprojektets kerneydelser. Alene i 2016 har Idrætsprojektets trænere, der er ansatte, typisk med socialfaglig baggrund, arbejdet aktivt med 245 pakkeforløb af forskellig art.
Det kan være pigen, der ikke vil gå i skole, og som bare sidder derhjemme. Træneren fra Idrætsprojektet kommer hjem og snakker - og de finder måske ud af, at det er matematikken, der er gået i hårdknude. Idrætsprojektet støtter op om matematikken og får samtidig pigen med til idrætsaktiviteter, hvor hun møder andre. Målet er at komme tilbage i skolen med styrket selvtillid og forhåbentlig også aktiviteter ved siden af skolen, der styrker socialt.
Mål for aktivitet og for livet
En anden opgave kan være den unge, der er droppet ud af uddannelsessystemet og i stedet hænger ud på gaden og laver kriminalitet. En træner fra Idrætsprojektet tager kontakt og bygger over en periode en relation op til den unge. De snakker om, hvorvidt der er en eller anden form for aktivitet, den unge synes, virker interessant. Hvis den unge nævner badminton, skaffer træneren bane og ketchere, og de tager afsted sammen og øver sig.
Gennem den fælles træning, der også kan supporteres af frivillige, arbejdes der aktivt for, at den unge skal genfinde lysten til at komme tilbage i uddannelse eller job. Der snakkes sideløbende fremtid, og træneren hjælper den unge med at få formuleret ønsker og mål og hjælper eksempelvis med at finde en praktikplads. Det kan også være, at den unge skal sluses ind i en almindelig dagligdag ved at være i praktik i Idrætsprojektet - og nogle af de unge bliver så bidt af aktiviteterne, at de bliver EGU-elever hos Idrætsprojektet og får en uddannelse som Idræts- og bevægelsesvejleder, der kan være afsæt til videre skolegang.
”Der er ikke en fast model. Vi forholder os til det enkelte barn eller den enkelte unge og tager udgangspunkt i det, som han eller hun har lyst til og brug for,” siger Christoffer Hansen.
Ikke bare en-til-en
De ansatte og de frivillige i Idrætsprojekt arbejder ikke bare med enkelte børn og unge. Idrætsprojektet har faste aftaler med en række institutioner og tilbud, hvor indsatsen især står for idræts- og bevægelsesaktiviteter, som er målrettet de enkelte deltagere og laves i fællesskab. Målgruppen tæller alt fra ældre mennesker på plejehjem, til kriminalitetstruede unge på sikrede afdelinger og autistiske unge på specialinstitutioner.
Og så er der hele beskæftigelsesindsatsen, som både består af at ansætte ledige i særlige jobordninger i selve Idrætsprojektet, ansætte unge i fritidsjobs i Idrætsprojektet samt af formidling og facilitering af praktikker. Alene i 2016 har Idrætsprojektet haft 144 personer i særlige ordninger, heraf 41 praktikanter fra diverse uddannelsesinstitutioner.
Vi vil gerne være normale
Idrætsprojektet er trods sine kun ti år på bagen et større foretagende med 39 fuldtidsansatte, ca. 20 deltidsansatte, otte seniorjobbere, seks EGU-elever- og så det skiftende antal praktikanter og et hav af frivillige.
Christoffer Hansen fik ideen som nyuddannet pædagog.
”Jeg oplevede, at der var et stort paradoks i, at de tilbud der var til udsatte børn og unge, også blev oplevet som stigmatiserende. Det skal ikke opfattes som en kritik af det sociale felt, for det er en indbygget modsætning, der er svær at undgå. De børn og unge, der har brug for særlige tilbud, vil da meget hellere være del af ”normalsamfundet”. Vi vil alle sammen gerne være der, hvor det går godt,” siger Christoffer Hansen.
Brobygger til civilsamfundet
Det førte til visionen om at skabe et tilbud, der var så attraktivt, at også ”de almindelige” fik lyst til at være med, og at lave noget, der var af så høj kvalitet, at man kunne være stolt af at deltage. Derfor er det en vigtig del af Idrætsprojektets DNA, at projektet arrangerer idrætsevents som Tingbjerg Challenge og har et hav af samarbejdspartnere som Børne Basket Fonden, Street Society, lokale idrætsforeninger, skoler, boligforeninger og så videre.
”Ideen er at bygge bro til det civile samfund, så de børn og unge, vi har med at gøre, oplever, at de er med i et fedt fællesskab. Vores frivillige er et mix af unge studerende, der synes, det er givende at være med, og så af unge, der har været del af projektet som ”klienter”. Det giver et stærkt fællesskab,” fortæller Christoffer Hansen.
Man skal følges til idræt
Idrætsvinklen kom helt naturligt.
”Jeg har selv en stærk identitet som basketspiller. Sporten har været en vigtig del af min opvækst, og det er også her, en stor del af mit netværk kommer fra. Så det var naturligt for mig at tænke i de baner. Idræt har nogle særlige kvaliteter, udover at det både er sundt og sjovt. Idræt gør noget for selvtilliden. Samtidig kommer den unge ind i fællesskaber, der giver mulighed for en anden type netværk, ” siger Christoffer Hansen, der siger, at det er sværere at blive del af idrætslivet i Danmark, end man umiddelbart tror:
”De fleste danske børn, der begynder til fodbold, badminton eller svømning, bliver fulgt af far og mor. Far og mor har også købt en ketcher eller hvis der nu skal bruges, og de kommer og kigger på, når der er stævne og gymnastikopvisning. Vi møder de børn og unge, der ikke får startet i foreningslivet som små, og det er meget sværere. Her er det, vi kan give en hånd ved at introducere til sporten, øve og støtte ved fx at skaffe det rigtige udstyr, så man ikke falder helt ved siden af,” siger Christoffer Hansen.
Idrætsprojektet er forankret i Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU) og arbejder for at hjælpe de unge fra CUKU-institutioner/tilbud med at få en aktiv fritid, men Idrætsprojektet løser opgaver for både Børne- og Ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen |
Tre slags tilbud |
---|
Idrætsprojektet har helt overordnet tre forskellige typer tilbud, nemlig pakketilbud, institutionsaktiviteter og beskæftigelsesindsatsen. Pakketilbuddene dækker alt, hvad der hedder én-til-én træning, hvor den enkelte deltager får tilknyttet en eller flere socialfagligt funderede trænere fra Idrætsprojektets trænerstab. Her arbejdes med at udvikle forskellige kompetencer, som kan bruges videre i livet og i samfundet. For de fleste deltageres vedkommende har træningen en positiv effekt og ender med en brobygning til enten fritidsliv, skole eller beskæftigelse. Institutionsaktiviteterne finder sted på 17 institutioner og tilbud i og omkring København, herunder alle CUKUs institutioner, E-huset, Elmehuset, Svanehuset, Peder Lykke Ældrecenteret og Frederiksholm. Beskæftigelsesindsatsen består af at ansætte ledige i særlige jobordninger samt af formidling og facilitering af praktikker og fritidsjobs for unge i Idrætsprojektet. Ambitionen i Idrætsprojektets beskæftigelsesindsats er at give støtte og hjælp til at finde tilbage til arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Idrætsprojektet har i 2016 haft 144 personer i særlige ordninger. Heraf er der 41 praktikanter fra diverse uddannelsesinstitutioner. Der er derfor 103 personer over 18 år, som har været ansat på særlige vilkår. |