Pædagogers fornemmelse for teenagere

Der er masser af hormoner og tøsefnidder i luften på Højdevangens Skole, der som ren udskolingsskole rummer i alt 20 7., 8. og 9. klasser. Skolen er blevet kompetencecenter for hele udskolingen i Københavns Kommune - og medarbejderlisten er tæt besat med pædagoger.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Man skal kunne lide teenagere for at kunne arbejde på Højdevangens Skole. Skolen er nemlig gennem de seneste år blevet omlagt til ren udskoling, der modtager elever fra fire Amagerskoler, når de forlader sjette klasse.

Elevernes alderssammensætning har da også betydet, at alle undtaget en enkelt af de oprindelige pædagoger fra skolens KKFO har fundet nye græsgange. De var knap så interesserede i at arbejde med store børn. Der er til gengæld kommet syv nye til, så pædagoger udgør otte ud af 50 medarbejdere. Skoleleder Gertrud Petersson mener slet ikke, at man kan undvære pædagoger i udskolingen:

”De kan noget helt andet i forhold til arbejdet med relationer, som der er brug for i forhold til den her aldersgruppe. Både i forhold til det skift, der sker, når de forlader deres gamle skole og begynder i en ny 7. klasse, i forhold til den daglige trivsel - og i forhold til at få dem videre i livet på en ungdomsuddannelse, ” siger Gertrud Petersson.

Udsivningen er bremset op

Højdevangens Skole ser allerede gode resultater på trivselsfronten. Udsivningen til andre skoler er blevet mindre, og trivselsmålingerne viser bedre resultater for både elever og lærere.

Anja Vejrum er inklusionspædagog, og hun understreger, at det har været en proces, som endnu ikke er færdig.

”Vi har skullet finde vores ben i det her. Det er en kæmpe udfordring hvert år at modtage nye 7. klasser fra fire forskellige skoler, og vi har lært, at vi skal være meget tydelige om, hvad det er for en skole, de er kommet på, og hvad vi forventer. Vi er blevet langt mere strukturerede, end vi var i begyndelsen. Vi har også fundet ud af, at pædagogerne ikke skal være så bundet op på faste lektioner. Vi gør mere gavn på nogle andre felter, ” fortæller Anja Vejrum.

De stille børn skal også ses

Skolens pædagoger har overtaget AKT-opgaverne. Det betyder, at alle 7. klasserne har deres egen pædagog gennem de første tre måneder. Pædagogen sikrer klassens trivsel og kender de enkelte børn og kan derfor træde til, hvis der opstår personlige eller sociale vanskeligheder. Men inklusionspædagogen holder også formøder med kommende elever med forældre og lærere og andre relevante samarbejdspartnere, hvis det forudses, at overgangen kan blive svær. Det kan være børn med særlige udfordringer eller behov.

”Det har vist sig at være en god måde at få afdækket behovene for støtte eller bare ekstra hensyn fra begyndelsen, så problemerne ikke når at vokse sig så store,” fortæller Anja Vejrum.

Inklusionspædagogen deltager desuden i klassekonferencer på alle klassetrin, hvor de sammen med lærerne og andre relevante parter gennemgår alle elever og får talt om udvikling og udfordringer.

”Vi prøver at undgå, at det altid er de urolige og udadreagerende børn, der får hele vores fokus. Der er ofte en lidt overset gruppe af stille børn, der nærmest sniger sig langt væggene, og som også har brug for ekstra opmærksomhed.”

Inklusion kan også være at skåne

Pædagogerne har desuden en-til-en-ture med sprogfattige elever, der har godt af intensiv samtale og opmærksomhed, og så træder de ind, når der eksempelvis opstår tøsefnidder i en klasse, eller hvis en elev viser tegn på mistrivsel. Pædagogen kan også være den, der overtager klassen for en stund, hvis en lærer har en konflikt med et barn, som han eller hun skal have tid til at løse alene sammen med barnet.

Skolen har desuden skabt tilbuddet Boomerang, hvor elever, der har brug for ekstra opmærksomhed eller ekstra faglig støtte, kan tilbringe hele eller dele af skoledagen. Pædagog Gitte Strangholt er fast medarbejder i Boomerang, og hun mener, at tilbuddet er med til blandt andet at skabe et alternativ for nogle af de børn, der tidligere ville være forsvundet over til specialområdet:

”Inklusion også kan være at skabe nogle lidt mindre belastende rammer for de børn, der har svært ved at mestre det store fællesskab,” siger Gitte Strangholt.

Co-teaching

Gertrud Peterssons næste tiltag er at inddrage pædagoger i co-teaching.

”Vi er i gang med et projekt, hvor vi eksperimenterer med at bruge de pædagogiske kompetencer i selve undervisningen; det vil sige også i forberedelse og efterbehandling. Min holdning er, at det kun fungerer med pædagoger i undervisningen, hvis der er tale om et ligeværdigt samarbejde. Der opstår ikke ekstra læring, hvis pædagogen kun er med i timen for at pille de urolige elever ned fra gardinerne,” siger Gertrud Petersson.

Gertrud Petersson understreger, at Højdevangen kan gøre de ting, de gør, på baggrund af volumen:

”Vi har en størrelse, der gør, at vi nemmere kan flytte rundt på nogle ressourcer og flytte tid og kræfter til nogle indsatsområder, som, vi synes, er vigtige. Men det overordnede mål er det samme. Vi skal have løftet det faglige niveau, samtidig med at børnene har det godt. Og så skal vi have så mange som overhovedet muligt hjulpet videre i en ungdomsuddannelse,” siger Gertrud Petersson.

Vi er ikke fra Delfi

Volumen er en del af baggrunden for, at Højdevangen er blevet udpeget som kompetencecenter for udskolingen i hele Københavns Kommune. Kompetencecenteret har som rolle at være sparringspartner for skoler, der oplever udfordringer i udskolingen - det være sig fagligt, trivselsmæssigt eller i forhold til fravær eller udsivning.

Udpegningen fik virkning fra skoleåret 2016/17, og de henvendelser, der hidtil er kommet, handler om miljø og trivsel.

”Vi er bestemt ikke oraklerne fra Delfi. Men vi har på baggrund af vores egen proces og vores størrelse nogle erfaringer, som vi kan spille ind med. Vi kan også sætte os i deres sted og så give sparring - i respekt for det, de allerede kan og er godt i gang med,” fortæller Anja Vejrum.