Social kontrol: Pædagoger har et ansvar
Pædagoger må ikke blive så kulturforskrækkede, at de undlader at handle, når de møder børn og unge, hvis trivsel er truet af social kontrol og æresrelaterede problematikker. Det er nemlig de nære fagfolk omkring børnene, der kan få dem i tale og skaffe hjælp.
Tekst: Hedda Maj Jensen
”Hvorfor tror de, at når jeg kommer for sent hjem fra skole, så er det nok fordi, jeg har været sammen med nogle drenge. Det har jeg jo ikke. Jeg vil jo bare være sammen med mine veninder.”
Det er en af de udtalelser, som Christina Elle fra Etnisk Konsulentteam ofte hører, når hun hjælper fagpersoner som pædagoger og lærere med at tale med børn og unge, hvis trivsel er truet af æresrelaterede problemstillinger og social kontrol. Og hun bruger store ord, når hun beskriver, hvilken forskel pædagoger og lærere kan gøre. De kan nemlig være den indgang, som helt konkret skaber muligheden for at redde de unge fra mistrivsel, fysisk og psykisk vold, tvangsægteskaber og genopdragelsesrejser.
Man må heller ikke true
Etnisk konsulentteam får typisk henvendelser, hvor fagfolk er i tvivl om bekymringsgraden i en sag. Så sparrer teamet med pædagoger og lærere om, hvordan man kan snakke med de unge, og om man skal underrette med det samme eller kan prøve noget andet først.
”Vi har mange sager med vold. Forældrene ved som regel godt, at fysisk vold er forbudt. Det er sværere med psykisk vold - for hvad er det? Det har vi mange samtaler med forældre om. Fx at man ikke må rende rundt og true sit barn,” siger Christina Elle, som har erfaring for, at samtale og information kan flytte forældrene.
”En del forældre bliver overraskede over, at psykisk vold så som trusler ikke er tilladt, og at man som ung har ret til privatliv. Man kan sige til forældrene, at det ikke går, at deres 16 årige datter får taget sin telefon, hver gang hun gør noget, de synes er ”forkert”, fordi hun bliver isoleret og ensom af det. At det ikke går, at deres barn ikke må gå uden for hjemmet efter skoletid, ikke må lave gruppearbejde og ikke må se klassekammeraterne i sin fritid, fordi barnet så får svært ved at klare sig i samfundet. Man kan også fortælle, at det, de gør med så omfattende kontrol af børnene, faktisk ikke er tilladt i Danmark. Ofte taler vi også med barnet eller den unge om, hvad de selv kan gøre, eller hvad de kan tale med deres forældre om, og hvordan de tror, skolen kan hjælpe dem,” siger Christina Elle.
Det var dig, der reddede mig
Pædagoger og lærere er uendeligt vigtige for at nå ud at hjælpe disse børn og unge.
”Lærere og pædagoger har en vanvittigt vigtig rolle i forhold til overhovedet at få skabt indgangen til den unge. Det er dem, som skal blive ved med at spørge: ”Jeg kan se, at du stadig ikke har det så godt, vil du ikke snakke om det? Eller som kan sige: ”Jeg bliver bekymret. Jeg kan se, at du ikke får lov til at være sammen med de andre efter skole”. De unge er jo sindssygt bange for at fortælle noget, fordi de ved, det kan få så store konsekvenser. De fleste har lært hjemmefra, at man ikke lufter sit beskidte vasketøj,” siger Christina Elle, som ved, at mange mønsterbrydere kan pege tilbage på én fagperson, som lige tog det ekstra skridt for dem.
”Barnet husker dig resten af livet og tænker: Det var min pædagog, der fik hjulpet mig ud af det,” siger Christina Elle
Halal og haram i børnehaven
Men pædagoger og lærere har også en vigtig rolle i den første indsats over for forældrene.
”Forældrene har ofte tillid til dem, og de har et godt kort, der handler om uddannelse. De fleste forældre ønsker jo, at deres barn skal have en god uddannelse.”
”Når man taler med forældrene, skal man som fagperson huske, at de unge ofte er opdraget til ikke at ”sladre”, og at det kan få alvorlige følger for nogle at have gjort det. Påtag dig derfor ansvaret som voksen, og fortæl forældrene om din bekymring,” siger Christina Elle.
Mange af de forældre, som Etnisk Konsulentteam møder, har ikke selv taget en uddannelse i Danmark. Derfor ved de fx ikke, at man skal kunne begå sig socialt for at kunne klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
”Vi ser den sociale kontrol allerede fra 4.-5. klasse, og pædagoger fortæller endda, at børn så tidligt som i børnehaven og 0. klasse kontrollerer hinanden ved at fortælle hinanden, hvad der er halal (tilladt) og haram (forbudt). Pædagoger kan derfor med fordel allerede her tale med forældrene om, hvad der skal til, for at man kan klare sig i Danmark, og ikke mindst hvad lovgivningen siger om, at forældre skal være med til at sikre, at barnet trives,” siger Christina Elle.
Hjælp til hvad
”Mange af de børn og unge, vi møder, har ingen ide om, hvad et normalt dansk børne- eller ungdomsliv er. De ved ikke, at lussinger også er vold, og at trusler om at blive sendt til Pakistan og blive giftet bort er psykisk vold, og at det er forbudt,” siger Christina Elle.
Derfor skal de fagfolk, som møder børnene dagligt, hjælpe dem med denne afklaring og hjælpe dem med at italesætte det, de oplever og føler. Og man skal ikke være bange for, at de opdigter ting.
”Jeg hører nogle gange historier om, at de unge kvinder kun kommer og råber tvangsægteskab for at få en lejlighed. Det er slet ikke det, jeg oplever. Nogle har urealistiske forventninger til, hvad de kan få hjælp til af systemet, men hvis de siger tvangsægteskab, er det fordi, der er noget galt. Man sætter ikke alt det der i gang, hvis der ikke er noget. De ved godt, at de risikerer at miste alt. Nogle gange kan det være fordi, de selv tror og frygter det, fordi kommunikationen er så dårlig med familien, og de bare hører alle truslerne. Andre gange kan det være fordi, det bare er så svært at sætte ord på, at det er svært at være mig,” siger Christina Elle.
Kollektivet over det enkelte barn
De værste sager er ikke bare præget af kultur, men ofte også af forældre med psykiske udfordringer eller traumer.
”Det bliver den sociale kontrol bestemt ikke mindre af - tværtimod. Men det handler også om værdier. Hvordan man ser på kvinder og mænd som køn,” siger Christina Elle, som også gør opmærksom på, at kollektivet betyder mere end det enkelte individ i mange af de her familier.
”Udgangspunktet er ikke nødvendigvis, at lille Aya skal leve det liv, som hun synes, ville være dejligst for hende. For hvis Aya render rundt og leger med drengene og spiller fodbold, så snakker alle naboerne og mener, at det er en dårlig familie på grund af den måde, hun opfører sig på. Det får betydning for, hvem lillesøster kan lege med, og hvem storesøster kan blive gift med og så videre. Man skal på en anden måde passe på den fælles familie, da den ellers mister sin status og sine muligheder,” siger Christina Elle, men understreger samtidig, at dette ikke betyder, at man skal holde sig tilbage som fagperson. Man skal bare være klar over, hvad det handler om.
”Det kan godt være at familien kan se, at det er godt for Aya at spille fodbold, men måske kan de også se, at det er rigtig dårligt for resten af familien.”
Mormor i Pakistan bestemmer
Hun mener, at man som udgangspunkt skal forsøge at lytte til folk, sætte sig i deres sted og prøve at forstå. Hvem lytter de til? Hvem er de loyale overfor? Det kan være mormor i Pakistan, der er afgørende for, hvad lille Fatima må ovre i børnehaven. Det kan også være faren, der bestemmer og skal vise, hvor dygtig en far han er, så hans børn skal være ekstra dydige.
”Jeg møder både forældre, hvor man godt kan snakke om, hvorfor de er optaget af, at deres datter ikke må gå rundt på gaden, og hvor man kan lave en aftale om, at hun får lov til noget mere. Og så er der andre forældre, hvor vi må skrue bissen på. Pædagoger skal for det meste ikke være de hårde, men hvis det er nødvendigt, skal de være hårde på den måde, at de skal formå at underrette,” siger Christina Elle.
Bliver det værre, hvis jeg griber ind?
Fagfolk kan holde sig tilbage af angst for at blive skyld i, at barnet eller den unge mister sin familie, eller at det får andre ubehagelige konsekvenser.
”Mange børn og unge starter med at sige: ”Du må IKKE sige det til nogen”. Det kan man selvfølgelig ikke altid holde. Men man kan prøve at hjælpe den unge med at blive afklaret med, hvad man skal finde sig i. Vi hjælper også tit med at afklare, hvad det egentlig er, der sker, når man henvender sig i socialforvaltningen. Fx at man meget sjældent bliver fjernet fra familien fra dag til dag. Mange unge er meget urealistiske i forhold til, hvad man kan få hjælp til,” siger Christina Elle.
Etnisk Konsulentteam oplever, at selv om flere er blevet bedre til at underrette, så er der eksempelvis nogle klubber, der tøver af frygt for, at barnet så ikke må komme der mere, og at det vil forværre barnets situation.
”Jeg kan godt forstå dem. Men man skal kende sine begrænsninger. Der er rigtig mange dygtige pædagoger, og jeg kan sagtens sætte mig ind i dilemmaet. Men måske skal der nogen myndigheder til for at hjælpe pigen helt væk fra familien i en periode,” siger Christina Elle og opfordrer til, at man ringer til Etnisk Konsulentteam, hvis man er det mindste i tvivl - for man kan faktisk komme til at forværre situationen, så barnet eksempelvis bliver sendt ud af landet, før de sociale myndigheder når at gribe ind.
Statistik 2016
Etnisk Konsulentteam laver hvert år statistik over de henvendelser og personsager, de får i teamet. Statistik og forklaringer kan ses på www.etniskkonsulentteam.kk.dk
En omfattende problematik
En undersøgelse fra 2011, lavet for det daværende ministerium for flygtninge, indvandrere og integration, viser, at ca. 90 procent af piger, der er indvandrere og efterkommere, er ramt af social kontrol i forhold til parforhold, seksualitet og køn. 39 procent af efterkommerpigerne og 36 procent af indvandrerpigerne er udsat for stærk social kontrol. Også en høj procent andel af drengene beskriver, at de er udsat for social kontrol.
Etnisk konsulentteam
Etnisk Konsulentteam tilbyder gratis konsulentbistand i form af sparring, rådgivning, trusselsvurdering, mægling og undervisning i sager om æresrelaterede problemstillinger.
De henvendelser, Etnisk Konsulentteam får, drejer sig ofte om:
- Kontrol
- Pres og begrænsninger
- Dobbeltliv
- Tvangsægteskaber
- Ufrivillige udlandsophold
- Mødomsmyter
- Kvindelig kønslemlæstelse
Man kan kontakte Etnisk Konsulentteam inden for almindelig kontortid på telefonnummer 33 17 28 08 eller sende en e-mail til YW46@sof.kk.dk.
Etnisk Ung
Unge kan selv ringe til Etnisk Ung, som har en hotline, som er åben døgnet rundt. Tlf: 70 27 76 66
Anbefalinger fra ekspertgruppe
Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København nedsatte i efteråret 2016 en ekspertgruppe, der fik til opgave at komme med anbefalinger til indsatsen mod social kontrol i København. Ekspertgruppen er netop kommet med disse anbefalinger som er følgende:
Anbefalinger til forebyggende indsats:
- Styrket indsats målrettet unge
- Øget samarbejde mellem kommuner og friskoler
- Øget inklusion af forældre i skoler og institutioner
- Inddragelse af forældre og lokalmiljø
- Styrkelse af den udgående forebyggelsesindsats
Anbefalinger til foregribende indsats:
- Kompetenceudvikling af fagpersoner
- Minoritetsrådgivere på skoler
Anbefalinger til indgribende indsats:
- Bedre opfølgning til unge efter ophold på krisecenter
- Større fokus på mægling i familien
Anbefalinger til styrket koordinering og øget viden:
- Én indgang til kommunen
- Etablering af tværsektoriel styregruppe
- Systematisk evaluering af indsatser.
Etnisk Konsulentteams definition på social kontrol:
”Når unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøget på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, som familien har udstukket, og dette overskrider dansk lovgivning og FNs konventioner.”
Publikation: Social kontrol i etniske minoritetsfamilier
Etnisk konsulentteam har i 2010 udgivet en publikation, som handler om: Hvad er social kontrol? Hvorfor opstår social kontrol? Hvordan påvirker social kontrol de unge? Hvordan spotter man social kontrol? Hvad kan man som professionel gøre for at hjælpe de unge, som udsættes for social kontrol? Hvordan kan man arbejde med familierne? Publikationen kan hentes på: www.etniskkonsulentteam.kk.dk