Den dag arbejdsmarkedet kigger grimt på os
Vi har et ansvar for at fastholde medarbejdere, som er nedslidte, eller som er syge, siger klyngeleder Pia Bah. Hun efterlyser, at Københavns Kommune sender mere tydelige signaler om, at fastholdelse er vigtig - også selv om det giver sygefravær.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Pia Bah er ikke bange for måltallene for sygefravær.
”De er en fin rettesnor. Kan jeg nå mine måltal, er det da dejligt. Men kan jeg ikke, er der ikke noget at gøre ved det. Der kan jo opstå noget uforudset,” siger Pia Bah, der da heller ikke har oplevet at skulle stå skoleret i forvaltningen, hvis der har været ekstra mange sygedage blandt de 250 medarbejdere i klynge VVKF.
Men hun oplever, at der er klyngeleder-kolleger, der føler sig presset af kravene oppefra, og hun synes, at det er blevet mere legalt at fyre på baggrund af sygefravær.
”I dag er det mere legalt at fyre folk, hvis de er meget syge, end det er at fyre folk, hvis de ikke er dygtige nok,” siger Pia Bah.
Slår ned på det korte fravær
Pia Bah understreger, at hun ikke har noget problem med, at Københavns Kommune kæmper for at få sygefraværet ned.
”Det er af mange grunde sundt at have fokus på alt det korte fravær. Hvis en medarbejder har mange enkelt-sygedage, kan det være et udtryk for problemer med arbejdsmiljøet. Det kan også være, at medarbejderen ikke selv forstår, hvor vigtig et tandhjul i maskineriet, som han eller hun rent faktisk er, og at det belaster alle, når vedkommende mangler,” siger Pia Bah.
Hun har gode erfaringer med denne tilgang, når hun afholder sygefraværssamtaler med medarbejdere med meget fravær.
Nej, du har ikke ret til en sygedag
”Man må gerne være syg, og man må ikke gå syg på arbejde. Men det kan være, at ens tærskel ændrer sig lidt, hvis man forstår, hvor vigtig man er for arbejdspladsen. Måske kan man ringe og sige, at man kommer en halv time senere, fordi man skal have en hovedpinepille til at virke først, i stedet for automatisk at sygemelde sig hele dagen,” siger Pia Bah, der også kan opleve, at sygefraværssamtalerne fører til en generel samtale om, hvordan medarbejderen oplever sin rolle på arbejdspladsen.
”Der er enkelte unge medhjælpere, som ikke rigtig har forstået, at lønarbejde ikke er det samme som gymnasiet, hvor man næsten har ret til x-antal sygedage. Men der er også en del medhjælpere, som føler, at de bliver hørt og set for lidt, og så kan vores samtale være fødselshjælper til, at vi får talt om, hvordan vedkommende får sig selv mere i spil på arbejdspladsen og kommer til at føle sig mere som del af det professionelle fællesskab,” fortæller Pia Bah.
Vi kan alle blive ramt
Pia Bah savner dog, at de øverste niveauer i kommunen taler lidt mere om vigtigheden af at fastholde medarbejdere, der er nedslidte, eller som rammes af alvorlig sygdom
”Mange af os vil få perioder gennem et langt arbejdsliv, hvor arbejdsmarkedet kigger grimt på os. Hvor vi er syge, slidte eller ramt af personlige kriser, og hvor vi ikke kan give så meget til arbejdspladsen. Der skal selvfølgelig være en balance. Men der skal også være en rummelighed, og jeg kunne ønske mig, at det bliver udtrykt tydeligere, og at det bliver legalt, at vi lokalt skønner, at det er vigtigt at gøre en fastholdelsesindsats,” siger Pia Bah.
Hun kan se på lønningslisten over klynge VVKF, at hun har en pæn skare med høj anciennitet.
”Det vil give mere langtidsfravær på grund af slitage, og det skal der være plads til. Jeg melder mig gerne ind i kampen for de ”gamle”. Det kan ikke være rigtigt, at man kun kan være pædagog, hvis man er ung og stærk,” siger Pia Bah.