LFS-arrangement: Fortællinger i socialt arbejde
Fortællinger kan forandre
Lars har været misbruger, Csaba har været hjemløs, og Rene har tilbragt sin barndom i systemet, og det gør dem til de virkelige eksperter på socialt arbejde. Derfor er deres livsfortællinger vigtige for alle dem, der arbejder inden for det sociale felt. Men det kan også have kæmpe betydning for den enkelte at fortælle sin historie højt til andre, fordi det kan skabe et livsforandrende perspektiv.
Det er baggrunden for det alternative foredragsbureau Fortællelyst, som er for mennesker, der har levet et liv på kanten af samfundet, og som har livsvigtige historier at fortælle. Fortællelyst er startet af antropolog Line Seier Madsen, som besøger LFS den 15. august 2017 for at holde oplæg om, hvad det kan betyde for den enkelte at fortælle sin historie højt til andre. Hun vil gennem eksempler fra hverdagen i det sociale arbejde belyse potentialet i netop dét at arbejde med historiefortælling, og hun vil skitsere de vigtigste pointer i teorien bag den narrative tilgang. Arrangementet er det første i en række af flere Fortællelyst-foredrag.
Foredrag den 15. august 2017
Line Seier Madsen, antropolog, holder foredrag om fortællinger i socialt arbejde. Arrangementer finder sted i LFS, sal A (indgang via porten i Sorøgade), Rosenvængets Allé 16, 2100 Kbh. Ø tirsdag den 15. august 2017 fra klokken 18.00 til klokken 21.00. (Dørene åbnes 17.30) Der vil være sandwich og vand til deltagerne. Tilmelding på www.mitlfs.dk/12562