Vi skal have has på det arbejdsrelaterede sygefravær
Københavns Kommune vil have sygefraværet bragt under landsgennemsnittet. Det skal ske ved at skrue op for den nuværende indsats. Britt Petersen, formand for LFS, synes, det er uambitiøst:
”Hvis man bare fokuserer på måltal, kan det få absurde konsekvenser. Vi skal have has på det arbejdsrelaterede sygefravær. Men man skal ikke føle sig som jaget vildt, fordi man er nedslidt eller alvorligt syg,” siger Britt Petersen.
Tekst : Anna Louise Stevnhøj
16,3 sygedage om året. Det havde den gennemsnitlige medarbejder i Københavns Kommune i 2007. Tallet er siden faldet markant. I 2015 var sygefraværet 12,1 dage per medarbejder. Det er dog stadig højt, når man sammenligner med resten af landet, hvor halvdelen af landets øvrige kommuner har lavere sygefravær.
Derfor har Økonomiudvalget lavet nye måltal, der skal få endnu flere medarbejdere på arbejde hver dag, og en ny sygefraværsstrategi for hele kommunen er sat på dagsordenen til efteråret. Men udkastet fra kommunens tværgående sygefraværsgruppe er sendt retur til afsender fra de faglige organisationer, der sidder i Det Centrale Samarbejdsorgan, CSO. Deres ønske er, at der i fællesskab kan laves en ny og noget mere visionær fælles indstilling til politikerne.
Britt Petersen, formand fra LFS, er en af de fagforeningsrepræsentanter, der mener, at strategien skal have et drej i en anden retning.
Mere af det samme
”Strategien i den nuværende form peger ret entydigt på, at indsatsen skal professionaliseres yderligere ved hjælp af lederuddannelse, it-værktøjer etc. Det har vi ikke noget problem med. Men vi synes ikke, at strategien som helhed favner det, vi står for. Vi mener, at tankegangen om arbejdsfællesskaber skal være bærende - også i denne sammenhæng, ” siger Britt Petersen, der også problematiserer brugen af måltal for sygefravær:
”Det bliver faktisk uambitiøst, hvis man kun ser på, om man kan bevæge en gennemsnitsprocent fra 12,1 i 2015 til 10,9 i 2018. Vi vil gerne have det arbejdsrelaterede sygefravær, der handler om dårlig trivsel og dårligt arbejdsmiljø, ned på nul procent. Mit ønskescenarie er desuden, at vi pillede alt det sygefravær, som man kender årsagen til som fx alvorlig sygdom og nedslidthed, ud af måltallene. For det kan den enkelte leder jo ikke nedbringe bare ved at af holde sygefraværssamtaler eller indrapportere korrekt i de elektroniske værktøjer,” siger Britt Petersen.
Fælles opgave
Står det til Britt Petersen og de øvrige faglige repræsentanter i CSO, vil vægten i den kommende sygefraværsstrategi blive lagt på forebyggelse, fællesskabstænkning og fremhævelse af tankegangen bag arbejdsfællesskaber frem for på teknikaliteter.
”Vi har alle sammen fælles interesse i at få optimeret arbejdsmiljø, trivsel og fokus på kerneopgaven, og det er den rigtige vej til at få nedbragt det korte sygefravær. Målet er at få et sygefraværsbillede, hvor vi får has på det korte sygefravær, der handler om, at medarbejdere har det skidt på arbejdspladsen eller ikke føler sig motiverede, fordi de ikke kan se deres rolle i fællesskabet,” siger Britt Petersen, som understreger, at hun til gengæld vil arbejde for, at der er rummelighed over for udsatte medarbejdere.
”Der er brug for, at kommunen i højere grad signalerer og arbejder for, at man ikke bare udstøder medarbejdere, der bliver alvorligt syge eller nedslidte. Københavns Kommune skal forholde sig langt mere aktivt og imødekommende til de muligheder, der er for at fastholde folk med varig eller midlertidig nedsat arbejdsevne. Derfor er det en farlig vej, hvis man kun kigger på måltal,” siger Britt Petersen.