Vuggestuetvang: Vi skulle selv have gjort noget

Det er ikke en begejstret børne- og ungeborgmester, der skal indføre den såkaldte ghettoaftale, hvor børn i udsatte boligområder skal tvinges i vuggestue. Men han står på mål for aftalen.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

”Jeg har meldt offentligt ud, at jeg synes, det er en god idé. For vi er nødt til at gøre noget for den gruppe børn, der ellers ikke kommer i institution, og som kommer bagud fra start. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg hellere havde set, at Socialdemokratiet var kommet igennem med forslaget om, at alle børn automatisk skulle tilbydes en plads fra etårsalderen,” siger børne- og ungeborgmester Jesper Christensen, der heller ikke er vild med, at udspillet rammer nogle børn og ikke andre.

”Det kan virke underligt, at det kun er de børn, der bor på den ene side af gaden, der skal, mens der ikke er nogen, der ser på de børn, der bor i det ”rigtige” kvarter,” siger Jesper Christensen.

Vi kender de børn, I lovgiver om

Den københavnske børne- og ungeborgmester er på besøg i Benediktegården i Sydhavnen, som er en af de institutioner, der har sociale normeringer. Benediktegården deltager i Tidlig Indsats, som især har som fokus at opkvalificere indsatsen i forhold til udsatte børn.

Benediktegården og de øvrige institutioner i prinsesseklyngen, Margrethegården og Annemariegården, kender altså de børn og familier, der er målet for ghettoudspillet. Og pædagogerne spørger da også borgmesteren, hvordan han egentlig forestiller sig, at de skal putte en særlig 25-timers indsats, hvor forældrene kan sanktioneres, hvis børnene ikke kommer, og hvor børnene selv skal have mad og bleer med, ind i den almindelige vuggestuehverdag.

Jesper Christensen understreger, at der slet ikke er konkrete tiltag endnu:

”Vi afventer, at det bliver vedtaget endeligt, så vi kan se de helt konkrete rammer. Realiteten er, at der nogle gange kommer lovgivning, som vi gerne havde set anderledes. Men så må vi forsøge at udmønte det i kloge løsninger,” siger Jesper Christensen.

De stærke klumper sig sammen

Borgmesteren er mere optaget af, at børne- og ungeudvalget netop har vedtaget, at forvaltningen skal se på, hvordan man kan sikre en mere jævn fordeling af byens børn.

København er nemlig karakteriseret ved, at der i de såkaldt udsatte områder kan være stor forskel på dagtilbud, der næsten ligger dør om dør. Groft sagt kan man sige, at de ressourcestærke forældre ”klumper sig sammen” i nogle institutioner på Nørrebro, i nordvest, på Amager og så videre.

”Vi vil gerne, at byens institutioner afspejler befolkningssammensætningen. Der er ikke tale om, at børn skal køres rundt i busser. Men vi vil se på, hvordan vi fordeler børnene på en klogere måde,” siger Jesper Christensen.

Han spørger derfor den pædagogiske leder, om hun oplever, at kommende forældre er optaget af børnesammensætningen, når de kigger på institution til deres barn. Og det er ikke oplevelsen i Benediktegården:

”Forældrene er mere optaget af, hvor mange pædagoger, der er per barn. Der er ikke det store fokus på, hvordan børnegruppen er sat sammen,” fortæller Camilla Husted.

Lad være med at omorganisere

Benediktegårdens klyngeleder, den pædagogiske leder, daginstitutionssocialrådgiveren, klyngesundhedsplejersken og en sprogansvarlig pædagog fortæller på skift borgmesteren om, hvordan de arbejder med Tidlig Indsats, og hvordan de oplever, at de sociale normeringer har gjort det muligt at løfte blandt andet sprogindsatsen så markant, at alle oplever, at der er sket en kvalitativ forskel.

Camilla Husted, pædagogisk leder, fortæller, at medarbejderne helt konkret kan se forskellen i handleplanerne for de enkelte børn. Sprogansvarlig pædagog Mia Lindgren eksemplificerer:

”Der er færre konflikter, fordi de er blevet bedre til at bruge sproget. De kan sætte ord på deres følelser, og de kan bedre lege. Sproget er jo en forudsætning for alt,” siger Mia Lindgren.

Klyngeleder Lisbeth Borup Jakobsen kommer derfor med en dybfølt appel til Jesper Christensen.

”Det, vi gør nu, virker. Og vi har lagt en stor indsats i at bygge et højt fagligt niveau og et tværfagligt samarbejde. Så please, lad være med at omorganisere alting igen. Og lad os beholde de sociale normeringer, for de gør en kæmpemæssig forskel.”

Vi forebygger underretninger

Samtalen kommer også til at handle om, hvordan klyngen bruger tværfagligheden – herunder til at kunne gribe lynhurtigt ind, hvis en familie og et barn er i krise.

Daginstitutionssocialrådgiver Rikke Voigt fortæller, at hun opfatter det som sin fornemste opgave at holde otte ud af ti underretninger hjemme på institutionsniveau.

”Et eksempel kan være den mor, der selv gav udtryk for, at hun havde det elendigt. Pædagogerne kunne også mærke det på barnet, som reagerede kraftigt. Jeg talte med hende, og hun fortalte, at hun var ude i et begyndende misbrug på grund af en skilsmisse. Jeg afholdt gennem en periode ugentlige samtaler med hende, og vi samlede alle fagpersoner omkring barnet og talte om, hvordan vi kunne tilbyde særlig støtte. Vi er nu der, hvor moren giver udtryk for, at hun er ved at bygge sig op igen, og vi kan mærke, at barnet er i trivsel,” fortæller Rikke Voigt.

Vi opsøger selv familierne

Klyngeleder Lisbeth Borup Jakobsen siger, at den decentrale løsning med daginstitutionssocialrådgivere og ditto sundhedsplejersker har gjort en kæmpemæssig forskel:
”Hvis vi ser fire år tilbage, står vi i en helt anden situation. Vi får hjælp med det samme. Det kræver bare en opringning eller en mail. Det betyder, at vi ofte kan gribe nogle situationer i opløbet. En hurtig indsats betyder fantastisk meget,” siger Lisbeth Borup Jakobsen.

Jesper Christensen er begejstret for den stærke tværfaglighed. Og han bliver især optaget af klyngens opsøgende arbejde, hvad angår de familier, der ikke har valgt at sende deres børn i institution. Dem er der nemlig opmærksomhed på, fordi der er et nært samarbejde med sundhedsplejen.

Institutionerne i klyngen har i samarbejde med medarbejderne i den tværfaglige support lavet et projekt, Learn and Play i vuggestuen, til de mødre og børn, som ikke har valgt vuggestue til. Tilbuddet foregår en gang om ugen, hvor en sundhedsplejerske og en pædagog leger og synger med børn og mødre og serverer frokost.

Vi skulle have lyttet

”Vi introducerer dem på den måde til institutionslivet på en tryg måde. Mange af dem har jo ikke nogen idé om, hvad det går ud på, og kan ikke se, hvorfor de skulle sende deres små børn ud af huset, når de selv går hjemme. Mødrene får desuden inspiration til sange og lege, de kan fortsætte med derhjemme,” siger klyngeleder Lisbeth Borup Jakobsen.

”Det er jo hverdagsinnovation, der kommer nedefra,” kommenterer Jesper Christensen, som næsten ser lidt ærgerlig ud:
”Vi kunne have forebygget aftalen om tvungen vuggestue, hvis vi i kommunerne havde været meget mere proaktive i forhold til at få forældrene til at vælge dagtilbud. Der skulle have været lyttet meget mere til sådan nogen som jer, praktikerne, som er i kontakt med familierne. Jeg ser meget hellere, at vi får familierne til at vælge et almindeligt vuggestuetilbud, frem for at børnene skal være i et særskilt tvungent tilbud. Så jeg har helt klart fået inspiration med hjem til rådhuset,” siger Jesper Christensen.