Det handler ikke om at skrive 40 sider

Det handler ikke om at skrive et 40 sider langt dokument; det skal kunne ses i hverdagen, lyder det fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i København.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

I Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København er der spændt venten på startskuddet for den nye dagtilbudslov og den nye styrkede læreplan.

Der er sket forberedelse via orientering og dialog på klynge/netværksledermøder og på ledermøder, men den officielle opstart kommer for alvor, når Børne- og Socialministeriet offentliggør hovedpublikationen. Det er nemlig først der, man i detaljer kan læse, hvad der kræves af de enkelte dagtilbud og den enkelte dagplejer.

Gitte Abildlund Brorsen er leder af Dagtilbud og Fritid i Fagligt Center, og hun glæder sig.

Et langt tilløb

”Vi har haft en lang proces op til, og nu vil vi gerne i gang,” siger Gitte Abildlund Brorsen, som ikke lægger skjul på, at det er en stor udfordring, som nul til seks årsområdet står over for. Men hun mener samtidig, at institutionerne og dagplejen er godt forberedt. Den nye styrkede læreplan falder godt i tråd med den måde, som København i forvejen arbejder på, fordi der via pejlemærkerne er arbejdet med det vigtige relations- og sprogarbejde, med forældrepartnerskaber og med at reflektere systematisk over praksis.

”Vi er glade for, at der gennem de styrkede læreplaner sættes fokus på ”pædagogik hele dagen”. Vi har selv justeret det pædagogiske tilsyn, så vi i dag observerer på den pædagogiske praksis ud fra konkrete kriterier. Det medvirker til et fælles sprog om kvalitet i læringsmiljøerne, og om hvordan man kan styrke den. Vi har desuden gennem ”Tidlig indsats”, som er en indsats i institutioner med sociale normeringer, fået øje på, at der er brug for at styrke læringsmiljøerne omkring børn i udsatte positioner. Derfor har vi sat systematisk ind med praksisnær support, supervision og kompetenceudvikling,” fortæller Gitte Abildlund Brorsen, der også peger på, at den faglige ledelse er styrket gennem klyngestrukturen.

”Vi har indført årlige kvalitets- og supportsamtaler mellem klyngeledelsen og områdechefen, hvor der helt konkret bliver talt om kvaliteten i den enkelte institutions læringsmiljø. Så vi oplever, at de københavnske institutioner og dagplejere er godt rustet til den kommende opgave,” siger Gitte Abildlund Brorsen.

Tilsynet følger op

Der er ikke store materialesamlinger eller andet på vej fra København. Fagligt Center afventer materialerne fra ministeriet og fra EVA.

”Vi har to år til at arbejde med det her, og vi har en forventning om, at de materialer, der stilles til rådighed, er gode. Så kan vi løbende gå ind og supplere og støtte op, hvis behovet viser sig,” siger Gitte Abildlund Brorsen.

Konsulent Trine Kløveager Nielsen understreger, at Fagligt Center ikke kommer til at forvente alenlange og uddybende læreplaner fra institutionerne.

”Det vigtige er, at man kan se det i hverdagen og i institutionens kultur – at der er refleksion over den pædagogiske praksis og læringsmiljøet, og at man arbejder på at skabe en evalueringskultur. Alle skal arbejde efter det pædagogiske grundlag med bl.a. leg, læring, børneperspektivet og børnefællesskabet, men der er metodefrihed i forhold til, hvordan man griber det an i institutionen. Sparringen kommer til at foregå via det pædagogiske tilsyn,” siger Trine Kløveager Nielsen.