Legen er kommet ind i loven
Den ny dagtilbudslov er vedtaget i al stilhed. Den blev overskygget af aftalen om tvungen vuggestue for børn i udsatte boligområder. Men den ny lov udgør et kursskifte. Børnene skal ikke længere bare lære. Legen har fået sin rette plads som den grundlæggende værdi. Og så skal læringen ikke længere kun foregå mellem 9.00 og 11.30, og dokumentationsplancherne til forældrene skal erstattes af pædagogisk refleksion.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Danske børn og danske dagtilbud har fået en ny lov. Den blev vedtaget den 24. maj af et bredt flertal i Folketinget og træder i kraft den 1. juli 2018.
Og der blæser nye vinde, hvis man ser på børnesynet og på kravene til den pædagogiske hverdag. Hvor den tidligere dagtilbudslov signalerede et stærkt fokus på læring, folder den ny lov sit formål anderledes bredt ud.
Det lyder: ”Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.”
Den ny lov anerkender altså, at legen er den grundlæggende værdi for barnet, og at det er børneperspektivet, der skal være styrende.
Ikke bare læring mellem 9 og 11.30
Legen er grundlæggende, men børnene skal stadig lære. Derfor bevares princippet om læreplanstemaer, og de er kun let ændrede. Men arkitekterne bag den ny dagtilbudslov vil gøre op med, at læring primært er noget, der foregår i de planlagte aktiviteter, der finder sted om formiddagen, mens spisning og bleskift bliver til praktiske forstyrrelser.
Derfor skal dagtilbuddet skabe et pædagogisk læringsmiljø, hvor medarbejderne tænker over, hvordan de bedst støtter børnenes udvikling, uanset hvad der foregår - om det er planlagte aktiviteter, daglige rutiner, eller den leg, som børnene selv har fundet på. Der skal altså være en pædagogisk tanke bag alt: Også når ungerne tager gummistøvler på i garderoben, leger på legepladsen og spiser eftermiddagsmad.
Disse tanker skal nedfældes i en skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen.
Den pædagogiske læreplan skal også beskrive, hvordan læringsmiljøet tager særlig hånd om børn i udsatte positioner. Også skal den gøre rede for, hvordan dagtilbuddet skaber et styrket samarbejde med forældrene, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet – og hvordan man forbereder børnene til børnehaveklassen.
Ikke nok med plancher til far og mor
De fleste pædagoger har været med til at lave fine plancher og andre materialer til forældrene, så de kunne følge, hvordan børnene har arbejdet med skovens dyr eller andre læreplansrelaterede aktiviteter.
Denne type dokumentation er i høj grad udsprunget af en paragraf i den tidligere lov, hvor dagtilbuddets leder var ”ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter (…) fører til opfyldelse af de opstillede mål.”
Der er langt hen ad vejen sket det, at dagtilbuddene har dokumenteret, at de har gennemført aktiviteterne. Men de har ikke (i hvert fald ikke skriftligt) reflekteret over, hvordan aktiviteten virkede i forhold til det pædagogiske mål, der var med den. Fx om børnene rent faktisk blev mere nysgerrige på naturen og fik et rigere sprog efter temaet om skovens dyr.
Der skal måles på det hele
Det er en af grundstenene i den nye lov: Der skal være meget mere fokus på evaluering.
Man skal sætte sig pædagogiske mål, følge op på dem, og ud fra resultaterne sætte sig nye mål. Loven gør lederen af dagtilbuddet direkte ansvarlig for at etablere en såkaldt ”evalueringskultur” i dagtilbuddet. Denne kultur skal være motor for udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø.
Og det er ikke nok at evaluere på, om børnene bliver mere nysgerrige på naturen, bliver bedre til at bruge sproget eller dygtigere til selv at tage gummistøvler på.
Evalueringen skal være meget bredere end som så. Den skal nemlig omfatte sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Nye læreplanstemaer
Den ny lov kræver, at den pædagogiske læreplan beskriver, ”hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende seks læreplanstemaer. Der er to læringsmål for de nul til femårige knyttet til hvert læreplanstema.
Alsidig personlig udvikling
Læringsmål:
1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social- og kulturel baggrund.
2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil mellem børn og voksne og børn imellem, som er præget af tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
Social udvikling
Læringsmål:
1) Læringsmiljøet skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2) Læringsmiljøet skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
Kommunikation og sprog
Læringsmål:
1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mulighed for at udvikle sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
Krop, sanser og bevægelse
Læringsmål:
1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner og forskellige former for bevægelse.
Natur, udeliv og science
Læringsmål:
1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper og levende organismer samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Kultur, æstetik og fællesskab
Læringsmål:
1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, så børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.