Evaluering behøver ikke være raketvidenskab
Det kommer nemt til at lyde langhåret og akademisk, når man taler om at skabe en evalueringskultur. Men det behøver det ikke være, siger Nicole Breving, leder af den integrerede institution Lykkebo. Det er til gengæld en stor opgave, som aldrig holder op, og som ikke kan stå alene. Den hænger nemlig sammen med et godt arbejdsfællesskab og en fælles forståelse af kerneopgaven.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Er man pædagogisk medarbejder i Lykkebo, har man for længst vænnet sig til, at man kan blive filmet i dagligdags situationer med børnene, og at man bagefter får feedback på sin pædagogik. Men Lykkebo er også i gang med at udvikle spilleregler under titlen refleksion og undren i den pædagogiske praksis. Det betyder, at man gerne må stille nysgerrige spørgsmål til kollegaerne, hvis man undrer sig over deres pædagogiske praksis og adfærd.
Men det har taget et stykke tid at komme så langt.
Vi startede helt forfra
Da Nicole Breving blev konstitueret pædagogisk leder for Lykkebo i 2016, startede hun arbejdet med de pædagogiske læreplaner helt forfra. Lykkebo blev kort tid efter del af Tidlig Indsats 0-6 år.
”Det har været en stor inspirationskilde. I Tidlig Indsats bruger man materialet KIDS for at tage temperaturen på den pædagogiske praksis. Materialet er lavet af danske psykologer og bygger på udviklingspsykologi og forskning i, hvad der giver god kvalitet i dansk dagtilbudskultur. Det gør det superanvendeligt. KIDS fik nogle helt nye ting frem. Det bygger nemlig på observationer og øjebliksbilleder, hvor man meget konkret ser på, om der fx var god nok øjenkontakt, om pædagogerne folder sproget ud, når de taler med børnene og så videre,” fortæller Nicole Breving.
Sundt at spejle praksis
KIDS observationerne er blevet en del af det nye tilsynskoncept i Københavns Kommune.
”Det betyder, at tilsynet ikke bare bliver til en samtale om, hvad man gerne ville gøre – alle de gode intentioner. Det bliver til gengæld til en samtale om, hvad det rent faktisk var, den pædagogiske konsulent observerede lige den dag på lige det sted på legepladsen. Det kan godt være, at der var vikar på, og at tingene ikke lige spillede. Men derfor skal den pædagogiske praksis jo fungere alligevel, og det er meget lærerigt at få spejlet sin praksis på den måde,” fortæller Nicole Breving.
Lykkebo er derfor begyndt selv at bruge filmklip som en del af evalueringen af, hvad der fungerer – og hvad der skal opkvalificeres.
”Vi kan fx have fokus på, om modtagelsen af børnene om morgenen fungerer godt nok. Så laver vi en SMTTE, hvor vi sætter nogle mål op. Hvad vil vi gerne opnå, og hvad er børneperspektivet og voksenperspektivet i det her. Når vi har indført det, vi synes, der skal gøres, filmer vi i en periode med iPads og taler om situationerne bagefter. Det kan være, at man får øje på, at man i virkeligheden tager mere mod forældrene end barnet, eller at man forpasser det tidspunkt, hvor barnet er parat til at give slip på far eller mor,” siger Nicole Breving.
Hvad ville vi gøre anderledes
Evaluering i Lykkebo kan også bestå af en timeout, når dagtilbuddet eksempelvis er midt i et pædagogisk forløb. Medarbejdergruppen standser op og tager temperaturen på, om det valgte fokus i læreplanstemaet virker, om barren er for lav eller høj i forhold til børnenes zone for nærmeste udvikling, om de voksne gør som aftalt og så videre.
”Så bruger vi vækstmodellen, hvor vi på et personalemøde tager op, hvad der virker, og hvad der ikke virker i forhold til de mål, vi havde med forløbet. Vi spørger os selv og hinanden: Med den viden, vi har nu, hvad ville vi så gøre anderledes? Og så laver vi aftaler. Det kan fx være, at vi i forbindelse med et læreplanstema planlægger, at vi skal på flere ture uden for huset. Når vi så går i gang, sker der måske det, at mange af turene bliver forsinkede, eller at nogle børn aldrig kommer med, fordi forældrene vælger at aflevere på tidspunkter, som passer familien godt, men ikke harmonerer med den struktur, som vi ellers havde planlagt. Så kunne man vælge at skyde skylden på forældrene og tale om udfordringen, som om den fylder rigtig meget. Men vi vælger fx at finde ud af, hvor mange forældre, der konkret er tale om. Hvis det er halvdelen, kan det være, vi skal skyde turene til et senere tidspunkt. Er det de samme to forældrepar, der kommer sent hver gang, er det måske mere konstruktivt at tage en egentlig samtale med dem og bede dem støtte op,” siger Nicole Breving, der i det hele taget går meget ind for, at man som medarbejdergruppe skal arbejde på ikke at pege fingre, men i stedet se på, hvad man selv kan gøre.
Evaluering er hver dag
”Der kan være noget rygmarvsreaktion i at sige, at det og det barn er udfordret, eller at netop de forældre er irriterende. Men vi øver os i at vende den indad og sige til hinanden: Jamen vi er her sådan set for barnets skyld. Så hvad kan vi i fællesskab og i dialog med forældrene gøre anderledes.”
En evalueringskultur består for Nicole Breving ikke bare af enkeltstående vurderinger af en pædagogisk aktivitet eller et særligt emne, som der er fokus på.
”Det bærende i en evalueringskultur er, at vi løbende giver hinanden feedback på det, vi siger og gør i hverdagen. Det skal være en del af kulturen i institutionen, at man reflekterer over hinandens pædagogik, uanset om det er på legepladsen eller på badeværelset. Vi har derfor brugt vores iPad-film som en øvelse i at give anerkendende feedback. Man skal øve sig i at have fokus på det, der fungerer godt – og så at kunne stille nysgerrige og undrende spørgsmål til det, der måske ikke fungerer så godt,” siger Nicole Breving, der undervejs i processen stødte på udfordringer.
Det er ikke mit job
Der var nemlig nogle medarbejdere, der syntes, det gjorde ondt, når de blev evalueret i forhold til Tidlig Indsats og KIDS observationer, og som blev stødte og tog det personligt. Der var også medarbejdere, der havde modstand på at skulle påtale det, hvis deres kolleger ikke lykkedes – fx i kontakten med det enkelte barn. De mente ikke, det var del af deres kerneopgave, men at det måtte være en ledelsesopgave.
”Det gik op for mig, at det kræver et godt arbejdsfællesskab, hvis man skal kunne forholde sig til hinandens praksis. Man skal være professionelle over for hinanden, tale pænt til hinanden og – ikke mindst – sige tingene direkte på en god måde i stedet for at sladre,” siger Nicole Breving, der derfor har brugt en ekstern konsulent, som har undervist i begrebet anerkendende kommunikation, samt en pædagogisk konsulent som har haft fokus på at pege på indvirkningen på arbejdsfællesskabet, når personalegruppen arbejdede med en anerkendende tilgang.
Føtexkataloget som del af kerneopgaven
Arbejdsfællesskabet har også skullet etableres i forhold til at se hele huset som sin arbejdsplads.
”Der kan nemt opstå en kultur, hvor man kun forholder sig til sin egen stue. Der dur ikke i et rigtigt arbejdsfællesskab. Vi skal være ét hus, hvor vi aflaster hinanden, og hvor man fx sender en af de faste medarbejdere fra sin egen stue ind på den stue, hvor der er to syge, så børnene ikke udelukkende skal være sammen med vikarer,” siger Nicole Breving.
Kerneopgaven er taget op som et fælles tema i hele klyngen, hvor Trioerne har været involveret i en proces, der blandt andet har handlet om at få defineret kerneopgaven – og at få det omsat til hverdagen hjemme i institutionerne. Den sidste del af processen er stadig undervejs og kommer til at være på dagsordenen på samtlige personalemøder i klyngens institutioner i efteråret og vinteren 2018
”Vores kerneopgave er børnene. Så i vores institution kan det faktisk også være en del af kerneopgaven at hjælpe nogle fremmedsprogede forældre med at få installeret KBHBarn på deres smartphones eller at finde et Føtex-katalog frem for at vise, hvad termostøvler er. Det går alt sammen ud på, at vi skal sikre børns trivsel, læring og udvikling – og ikke mindst chancelighed,” siger Nicole Breving.
KIDS
KIDS, Kvalitetsudvikling i daginstitutioner, er et praktisk redskab til at vurdere den pædagogiske kvalitet i daginstitutioner. Formålet er, at man efterfølgende skal kunne udvikle og forbedre de omgivelser, der udgør børnenes betingelser for læring og udvikling. Materialet kan anvendes til selvevaluering, til at tage temperaturen på og udvikle egen pædagogisk praksis, ligesom man også indbyrdes kan observere på tværs af en institution og dermed få et bredere materiale at arbejde med.
KIDS er udviklet sammen med danske pædagoger til en dansk kulturel sammenhæng. Der er taget udgangspunkt i forskning om pædagogisk kvalitet samt udviklingspsykologisk viden om, hvordan småbørn lærer og udvikler sig. KIDS er udarbejdet af professor, cand.pæd.psych. Charlotte Ringsmose og lektor cand.psych., autoriseret psykolog og specialist i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller i samarbejde med Slagelse Kommune og Aarhus Universitet.
SMTTE
SMTTE modellen er en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling og består af følgende elementer:
Sammenhæng: Hvor er vi, og hvad vil vi gøre noget ved?
Mål: Hvad vil vi – hvad vil vi konkret opnå?
Tegn: Hvordan kan vi se/høre, vi er på vej mod målet?
Tiltag: Hvordan skal vi gøre det?
Evaluering: Hvad er resultatet af det, vi gør? Hvordan går det? Hvor langt kom vi?
VÆKSTMODELLEN
Vækstmodellen er en ramme for samtaler og et værktøj, der skal sikre ligeværdig og tryg dialog i en anerkendende og værdsættende tilgang. Der sættes fokus på det, der virker, på det, der går godt og er fremadrettet og handlingsorienteret. Formålet er at skabe overskud til at snakke om udfordringer i en positiv kontekst og med fokus på konkrete, positive, konstruktive og nødvendige forandringer. Alle deltager aktivt, hvilket skaber ejerskab til beslutningerne.