Bogomtaler
Billeder fra en anden verden - De Kellerske Anstalters historie
Af Poul Duedahl
Historikeren Poul Duedahl har med sin bog om De Kellerske Anstalter skrevet en vigtig del af danmarkshistorien om, hvordan livet var for de udviklingshæmmede – og alle de, der blev slået i hartkorn med dem, men som måske var stumme, døve, ordblinde, lovbrydere, arbejdssky, løsagtige, vagabonderende eller på anden måde ’arveligt belastede’. Kæmpeanstalten, som lå i Brejning mellem Vejle og Fredericia, blev i årenes løb et hjem for mere end 13.000 patienter, og Danmark blev et foregangsland, når det gjaldt systematisk indsamling, overvågning og sterilisation af åndssvage. Poul Duedahl skriver historien og har dertil skabt et billedværk, der giver et rigt og stemningsmættet indtryk af datidens institutionsliv.
Gads Forlag
200 sider. Kr. 249,95-
0 – 14. Temanummer
Tidsskriftet 0 – 14 har afsat alle numre i 2019 til at sætte fokus på de enkelte aldersgrupper i dagtilbud og i fritidsordninger. Hvert temanummer_på 100 sider beskriver hver aldersgruppe.
I nummer_et, som udkom i januar, var det de 0 til 1 årige, der blev beskrevet, mens nummer_to handler om de 2- 3 årige. Tredje og fjerde nummer, som udkommer i september og december, kommer til at handle om hhv. de 4 – 5 årige, og de 6 – 14 årige.
Dansk Pædagogisk Forum
100 sider. Et nummer_kr. 108,-