Curlingbegrebet - poppet og problematisk
Børn tager ikke skade af kærlighed og omsorg. Men de tager skade, hvis deres forældre lægger afstand i relationen, fordi de ikke vil kaldes curlingforældre, siger børneforsker og professor Charlotte Ringsmose, der gerne så curlingbegrebet begravet på samme ordkirkegård som alle de andre popbegreber om børn, forældre og opdragelse.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Særligt sensitive børn, fumle-tumle-børn, opmærksomhedskrævende børn … Charlotte Ringsmose har i sin lange forskerkarriere oplevet en bred vifte af pop-begreber om børn. Men der er ikke mange, der har provokeret hende så meget som begrebet curlingbørn.
”Det er et pop-psykologisk begreb helt uden nogen form for forskningsmæssig dokumentation. Men det kan få forældre til at føle sig forkerte, hvis de føler den naturlige trang til at indgå i en tæt relation med det lille barn og aflæse dets behov,” siger Charlotte Ringsmose.
Bygger på gisninger
Udtrykket curlingbarn er vokset så meget ind i sproget, at det også er flyttet ind i Den Danske Ordbog. Her er definitionen ”et forkælet barn der overbeskyttes og serviceres af dets forældre, uden at de stiller krav”. Og begrebet lever videre, selv om forskere ved VIVE har taget det under kyndig behandling. Forskerne konkluderede, at børn fra såkaldte ”curlingfamilier”, som var kendetegnet ved et højt niveau af hjælp fra forældrene og omvendt meget få krav til børnene, udviklede sig fint og upåfaldende med gode sociale kompetencer.
”Curlingbegrebet er virkelig problematisk, fordi det er så bredt og udefineret, og fordi det baserer sig på fordomme og gisninger. Vi ved faktisk ret meget fra forskningen om, hvilke former for børneopdragelse, der virker bedst. Man kan groft sagt tale om fire forskellige opdragelsesstile: Der er den autoritære, der er kølig og præget af rigide regler og krav. Der er den eftergivende, som ofte er varm, men grænseløs. Der er laissez faire-stilen, der er præget af manglende engagement og tilfældig kontakt – og så er der den autoritative, hvor der både er varme og empati, men også relevante krav og grænser. Der er ikke uenighed om, at det er den autoritative, der fungerer bedst. Men man kan ikke knytte curlingbegrebet til nogen af disse kategorier,” siger Charlotte Ringsmose.
Et nyt børnesyn
Charlotte Ringsmose tror, at noget af forklaringen på, at curlingbegrebet har bidt sig så meget fast, er, at vi over nogle få generationer har skiftet børnesyn.
”Børn er ikke længere noget, man bare får og så afleverer ukritisk i institution og skole. Man tager stilling på en anden måde, og forældre, der har ressourcerne til det, vil gerne gøre det så godt som muligt. Det er på godt og ondt, for konkurrencestaten har også sneget sig ind på os i Danmark, hvor vi som forældre ret tidligt bliver bevidste om, at vores børn skal være parate til den virkelighed, der venter dem som skolebørn, unge og voksne,” siger Charlotte Ringsmose.
Det medfører, at forældre er blevet mere bevidste i forhold til både deres egen børneopdragelse og deres børns institutionsliv.
En bevidst forældregeneration
”I dag inviterer vi forældrene med ind i dagtilbuddets hverdag ved at informere om læringsmiljøerne og ved at bede dem støtte op om det. Men forældrene er også blevet mere kritisk bevidste på baggrund af hele forældrebevægelsen, som opstod på baggrund af en række tv-dokumentarer, der afslørede dårlige normeringer og svigtende kvalitet. Så de ressourcestærke forældre afleverer ikke længere deres børn i dagtilbuddet uden at tænke over kvaliteten. Det er godt. Vi skal være mere bekymrede for de forældre, der ikke tager stilling. Men det er en kulturrevolution, som vi skal lære at arbejde med på dagtilbudsområdet. Og her er det farligt, hvis vi kommer til at affærdige bekymrede forældre ved at forfalde til popbegreber og ved at beskylde dem for at curle, når de i virkeligheden gør det, de er i sat i verden for – nemlig bekymre sig for deres børn. Det kan dog være en vigtig opgave at formidle, at deres barn er en del af en gruppe, og at barnet udvikler sig i samspillet med de øvrige børn i dagtilbuddet,” siger Charlotte Ringsmose.
Spædbørn kan ikke forkæles
Hun afviser slet ikke, at der er forældre, der er så fokuserede på deres eget barn, at de har svært ved at se, at der også er andre børn i dagtilbuddet. Hun afviser heller ikke, at der er forældre, der i misforstået omsorg kommer til at spænde ben for deres børns selvhjulpenhed, fordi de ikke giver barnet tid og rum til selv at lære at tage gummistøvler.
”De findes naturligvis, og du kan altid finde ekstremerne. Så er der brug for vejledning og sparring. Men det er farligt at almengøre det og udskamme det, som egentlig udspringer af kærlige handlinger,” siger Charlotte Ringsmose.
Det farlige opstår, når fokus netop lander på modebegreber som eksempelvis curling:
”Der er ingen beviser for, at børn tager skade af udbredt omsorg og opmærksomhed. Tvært om. Der er til gengæld masser af viden om, at der er børn i Danmark, som får for lidt af samme. Det ville være bedre, hvis det var der, vi fokuserede vores energi i opdragelsesdebatten.”