OK21: Vi har fået det bedst mulige ud af rammen
Overenskomstforhandlingerne i 2021 er foregået centraliseret, digitalt og næsten uden faner på gaden. Formanden for LFS, Britt Petersen, er på den baggrund tilfreds med resultatet, som giver mere i lønningsposen, løfter gruppen af de mest lavtlønnede LFS’ere og hjælper en stor gruppe københavnske dagplejere tilbage på overenskomst.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Forliget på det kommunale område endte med en lønstigning på 5,02 procent over de næste tre år. Er man LFS’er, kan det sammen med lavtlønspulje og organisationspulje oversættes til en månedlig stigning på mellem 1400 og 2700 kroner.
Britt Petersen kalder resultatet middelmådigt, men tilfredsstillende, når man ser på, at forhandlingerne foregik midt under en pandemi, hvor lønmodtagernes forhandlere selv måtte skabe det pres, som medlemmerne plejer at skabe.
”Jeg ser ikke andre muligheder end at stemme resultatet hjem, for det er urealistisk at forestille sig en konflikt, som situationen ser ud. Det er ubehageligt at se Den danske Model korsfæstet på den måde, men det er også en ekstrem situation, vi står i på grund af covid-19,” siger Britt Petersen.
Løft til de lavestlønnede
Når Britt Petersen selv har tænkt sig at stemme ja, handler det dog også om en række lyspunkter i forliget.
Der var udover de generelle lønstigninger afsat 0,075 procent til en lavtløns- og ligelønspulje og 0,50 procent til decentral fordeling ved de efterfølgende organisationsforhandlinger, og Britt Petersens synes, at resultatet af den ramme er landet yderst tilfredsstillende for LFS.
”Vi er lykkedes med en række punkter, som har været vigtige for LFS. Vi har fået skabt et lavtlønsværn, så vores lavestlønnede medlemmer, herunder dagplejere, medhjælpere og legepladsansatte, bliver løftet på de laveste løntrin. Vi har desuden fået afskaffet en væsentlig dele af pensionskarensen, hvilket igen sikrer, at nogle af de lavestlønnede grupper tidligere bliver berettigede til pensionsoptjening,” siger Britt Petersen.
Hun fremhæver desuden, at det er lykkedes at skaffe højere tillæg til medarbejderne på døgnområdet, når beskyttede fridage omlægges, og at medarbejdere på døgnområdet nu begynder at optjene pension af særydelser.
”Pensionsprocenten er ganske vist kun på én - men nu er der sparket hul på udfordringen.”
Dagplejerne tilbage på OK
Dagplejeområdet var på forkant en af de store knaster, og her har forliget sikret, at de mere end 125 medarbejdere i den københavnske dagpleje, der ikke arbejder i eget hjem men i flerbørnsdagplejen, er tilbage på overenskomst. De har i de seneste år været på individuelle kontrakter, da KL ikke har villet acceptere, at de var del af dagplejeoverenskomsten.
”Der er lavet aftale om to nydefinererede grupper, nemlig stordagplejere og ”flyvere”, som i vores område omfatter flerbørnsdagplejere, og hvis kommunerne er med på det, medarbejdere i gæstehusene, som kan vikariere i nogle timer ved dagplejerne, mens de fx er til læge eller lignende.”
Det er til gengæld ikke lykkedes at løse udfordringen omkring omlægning af seniorordning, altså rettigheden til at sige nej til gæstebørn, når man som dagplejer er fyldt 58.
”Det skaber problemer i grupperne ude omkring, fordi det belaster de øvrige dagplejere uforholdsmæssigt meget. Det har ikke været muligt at designe en anden model, hvor man både udviser seniorhensyn og tilgodeser kollegerne, så det er sendt i udvalgsarbejde.”
Københavnerrettigheder bevares
KL gik til forhandlingerne med et ønske om at forringe de særlige københavnerforhold, som betyder, at LFS-tillidsvalgte har betalt fri til tillidsrepræsentantarbejde, møder og kurser, og at tillidsrepræsentant-suppleanter er beskyttede på linje med tillidsrepræsentanter mv.
”Det er ikke lykkedes for KL. Vi bevarer vores tilkæmpede rettigheder uændret, og det er selvfølgelig tilfredsstillende,” siger Britt Petersen, der også er tilfreds med, at det er lykkede at hæve praktiklønnen for pædagogstuderende. Hun ærgrer sig dog over, at SL lukkede sin aftale med et lavere beløb til studerende i praktik, så der fremover vil der være forskel på lønnen, alt efter hvor man er i praktik.
Kampen op til OK24
Den helt store ærgrelse omkring OK21 er for Britt Petersen først og fremmest, at det ikke lykkedes at få gjort op med den manglende solidaritet internt i fagbevægelsen og den fortsatte ulige løn.
”Vi skal have gjort op med de procentuelle stigninger, fordi det tilgodeser de højtlønnede offentlig ansatte. Der skal oprustes frem mod OK24. De højtlønnedes forbund skal konfronteres med, at de ikke fortsat kan forvente den opbakning fra de lavtlønnede, som de fik i 2018, hvis de ikke vil være solidariske på lønspørgsmålet og være med til, at vi overgår til lønstigning i kroner og øre helt eller delvist frem for i procent. De tager en for stor del af kagen, og uligheden stiger - og den kamp skal vi tage internt i fagbevægelsen; ellers knækker sammenholdet,” siger Britt Petersen.