Medlemsportræt
Når jeg tager på job, har jeg det, som om jeg skal ud og lege – hver dag
”Naturen er et enormt stærkt pædagogisk redskab. Børn, der synes, det er svært at gå i skole, blomstrer ofte op hos mig, fordi de trives sammen med dyrene. Man får ro af at være sammen med dyr, og der er kontant afregning. Hvis man ikke tænker sig om og behandler dyrene ordentligt, så spræller kaninen, og grisen går sin vej. Det er rigtig god træning for samspilsramte børn. Vores alpakaer har vist sig at være supergode til de større elever i mellemtrinnet og udskolingen. Hvis de er skoletrætte, så kommer de ned og muger i stalden og går tur med alpakaerne sammen med mig. Så har inklusionspædagogerne og lærerne lettere adgang til de gode snakke, og det ender som regel med, at eleverne kommer tilbage til klassen igen.
”Det lå slet ikke i kortene, at jeg skulle blive så bidt af naturen. Jeg er vokset op på Østerbro og var et udpræget bybarn, bortset fra at jeg gik til spejder i en årrække og gik på byggelegeplads. Siden jeg var ganske lille, har jeg været dybt optaget af Native Americans, de folkeslag, som vi tidligere kaldte nord- og sydamerikanske indianere. Jeg var interesseret i deres symbiose med naturen, som giver så meget mening for mig.”
”Jeg har fotograferet, filmet og klippet, siden jeg var barn. Jeg var helt sikker på, at det var den vej, jeg skulle i mit arbejdsliv. Jeg arbejdede ganske vist som pædagogmedhjælper og der tjente jeg penge til mine rejser rundt i verden. Men min mor mente, jeg skulle have en ordentlig uddannelse, jeg kunne falde tilbage på, så jeg ikke blev arbejdsløs fotograf i mit voksenliv. Så jeg blev pædagog. Efter uddannelsen arbejdede jeg over 10 år i filmbranchen. Så kom finanskrisen, og jeg blev enlig mor med et stort andelsboliglån, så jeg søgte et fast job som pædagog.”
”For snart 10 år siden landede jeg som pædagog på Langelinieskolen. Jeg blev meget optaget af, hvad det gjorde ved børnene, når de var i fritidsinstitutionens kaningård. Så da indskoling og fritidsinstitution skulle flytte i nye lokaler, kastede jeg mig ind i planlægningsarbejdet, så vi kunne få flere dyr. Det endte med, at vi fik en lille gammel have, som tidligere har hørt til forstanderens privatbolig, og den har udviklet sig til en mindre bondegård. I dag har vi store Kunekune grise, alpakaer, kaniner og høns. Jeg har også fået etableret et stort drivhus, hvor jeg sammen med børnene dyrker grønsager ud af frø, vi høster fra de agurker, tomater og peberfrugter, de har med i deres madpakker.”
”Der var ikke så stort fokus på natur og science dengang i starten af 2010’erne, og jeg ville gerne have mere teori på det, som, jeg kunne mærke, virkede. Jeg var så heldig at blive optaget på Naturvejlederuddannelsen, og i dag er jeg er den eneste pædagog i Københavns Kommune, der er ansat i en fritidsinstitution og skole som aktiv naturvejleder. Jeg er nu uden for normeringen og arbejder udelukkende med naturaktiviteter. Om formiddagen laver jeg undervisningsforløb i min have, og om eftermiddagen fritidsaktiviteter. Jeg bliver aldrig træt af at opleve, hvad det gør for børnene, når de er i andre rammer end klasselokalerne. Der sker noget stort med de sociale relationer, og der er børn, der vokser helt vildt af det.”
”Jeg har anskaffet mig en hjælper, min hund Sike, som er under uddannelse til læsehund. Forskningen viser, at børn, der har svært ved at knække læsekoden, har stor glæde af at læse højt for en hund, for den lytter altid opmærksomt og retter aldrig fejl eller bliver utålmodig. Sike er en blanding af en dansk-svensk gårdhund og springer spaniel. Det betyder, at hans temperament er robust nok til, at der både er dyr og mange børn omkring ham - og så er han ikke større, end han kan sidde i min cykelkurv. Sike har, siden han var en lille hvalp, fulgt den samme skoleklasse og ligget ved deres fødder, når de har øvet læsning. Vi har fundet et trick, hvis man går helt i stå i læsningen. Så hjælper det altid, hvis man holder en lille pause og giver Sike en godbid; så kommer det svære ord helt af sig selv.”
”Dengang jeg troede, jeg skulle leve af at lave film, var målet, at mit arbejdsliv skulle være sjovt. Sådan har jeg det heldigvis i dag. Når jeg står op om morgenen og tager afsted på arbejde, har jeg det, som om jeg skal ud og lege – hver dag. Så min mor havde faktisk ret. Det er en dejlig uddannelse at falde tilbage på.”
Hvem: Susanne Borg
Stilling: Naturvejleder ved Langelinieskolen og Langelinieskolens Fritidsinstitution
Alder: 49
Bonusinfo: Bor i andelslejlighed på Østerbro med den 14-årige datter og hunden Sike. Er stadig dybt optaget af Native Americans og vores forbundenhed med alt omkring os, og er desuden medlem af ’Vin med Vinyl’, hvor de er en flok, der mødes og spiller vinylplader for hinanden, drikker vin og nørder musik. Går til koncert, så snart det er muligt.