Politik skal også vindes med online aktivisme

Demonstrationerne op til OK21 var afløst af online-aktivisme, og det er også realiteten i en tid fremover. Den nye mobiliseringsform kræver, at fagforeningerne lytter til græsrødderne, og at medlemmerne bakker op, siger SoMe-ekspert.

Tekst: Signe Rosa Skelbæk

Covid-19 gør det svært at invitere til demonstration, holde taler på Christiansborg slotsplads og uddele flyers. Den helt særlige situation og de mange og skiftende restriktioner udfordrer den klassiske mobilisering.

Fagforeningerne måtte i stedet gå på nettet, da de skulle skabe opmærksomhed om overenskomstforhandlingerne på det kommunale område. Den type aktivisme kan vi forvente mere af, så længe landet er lukket ned.

Men er det nødvendigvis en ulempe? Troels Johannesen, strategisk kommunikationsrådgiver, forklarer, at der både er fordele og ulemper ved, at gejsten skal vækkes på sociale medier og i aviserne frem for ved faneborg og fysisk fremmøde.

Vis din opbakning - digitalt

Omstillingen til digital mobilisering kan være svær, især for fagforeningerne, mener Troels Johannesen.

”Det er et stort problem, at når man ikke kan lave store demonstrationer og happenings, så får man ikke de tv-billeder, der skal til, for at kunne vise omverdenen, at man står sammen som faggruppe om en sag. Hele den mediemæssige kontakt er sværere, fordi vi alle sidder bag skærmene, og det er sværere at vise sammenholdet. Det er en helt lavpraktisk detalje, at man kan få svært ved at levere de billeder til medierne, der er med til at lægge pres på arbejdsgiverne,” siger han og understreger alligevel, at hvis det lykkes at skabe et pres, kan det være meget effektfuldt.

”Hvis det lykkes at få skabt stor opmærksomhed om ens sag, kan man godt presse både arbejdsgivere og fagforeningens forhandlere. Det dobbelte pres så vi på industriområdet ved OK20, hvor man havde stærke grupperinger af lønmodtagere, der var kritiske over for egne fagforeningsledere og naturligvis arbejdsgiverne. De var rigtig dygtige til at mobilisere sig i facebookgrupper, hvor de delte viden, holdninger og betragtninger, der fik flere og flere med til at skabe modstand mod aftaler, der var ved at blive landet.”

Hold øje med græsrødderne

Troels Johannesen mener, at det især er vigtigt at holde øje med græsrodsinitiativer og bakke op om dem, der har erfaring fra hverdagen, frem for at fokusere på kommunikation oppefra.

”Den samlede fagbevægelse er udfordret ved, at mange faglige organisationer selv forsøger at sætte små kampagner i gang, men det kommer sjældent så bredt ud, som det plejer at gøre under en stor demonstration eller happening. Som fagforening skal man i stedet holde øje med aktive græsrødder og understøtte det arbejde, som nogle foregår blandt dem. Der handler det om at overvåge, hvad der virkelig er vigtigt for medlemmerne på gulvet, og simpelthen lytte til medlemmerne,” siger han og henviser blandt til en gruppe på Facebook, der har haft stor succes med at skabe politisk bevidsthed:

”Gruppen EnMillionStemmer er blevet en stor magtfaktor på socialområdet gennem den store facebookgruppe, hvor der deles erfaringer med systemet, og derved lægges der et politisk pres. I virkeligheden er der ikke langt fra den slags mobilisering til de dagsordener, fagbevægelsen og det pædagogiske personale ønsker at sætte. Vi ved også, at nyhedsjournalister sidder og kigger med i grupper og facebooktråde og samler historier op på den måde. Det er også en god måde at skabe mediebevågenhed, som er vigtig for, at mobiliseringen kommer langt ud.”

Gå i træning

Den største barriere for online mobilisering er, at man både skal have folk til at kunne male bannere og gå på gaden med kollegerne og kunne sætte sig ved tastaturet og bruge energien på kampene der. Og den udfordring er reel, mener Troels Johannesen.

Han opfordrer til, at man som TR eller kollegaer hjælper hinanden med at komme i gang ved at skrive debatindlæg eller dele fortællinger i faggrupper på fx Facebook, og sidst skal man ikke være nervøs for, om det nytter noget, at man deler opslagene på sin egen væg, hvor kun de nærmeste kigger med:

”Alt indhold på sociale medier skal have engagement for at nå ud til flere. Såkaldte ekkokamre eller filterbobler er ikke nødvendigvis en udfordring, fordi mange jo er Facebookvenner med deres kolleger og folk fra samme branche, og der er jo også dem, man gerne vil engagere.”

Råd til dig, der vil lave onlineaktivisme

- Brug kommentarfelter på Facebook til at lægge et pres – skriv din opbakning på fagforeningernes opslag, og skriv ligeledes kritiske kommentarer eller beretninger fra din hverdag til arbejdsgivere eller politikere.

- Deltag konstruktivt i dialog med dem, der er uenige med dig, så andre, der bare kigger med, kan se, hvad vi kæmper for og hvorfor.

- Del de opslag, du bakker op om. Enten på dine egne sider eller i grupper, hvor det er relevant.

- Like, like, like. Likestorm virker. Jo flere, der liker et opslag, jo flere kommer til at se opslaget. Det er absolut den hurtigste og nemmeste måde, du kan bakke op om bevægelser på sociale medier.

- Hvis en journalist henvender sig enten til dig eller i de grupper, du er medlem i, så hjælp dem med at finde en case, der kan belyse emnet. Det kan være din TR, din leder eller dig selv, hvis du har mod på at komme i medierne. Du er også altid velkommen til at kontakte LFS Nyt redaktionen, så hjælper vi gerne med at finde en, der vil stille op.