FOA og PMF

Af Elisabeth Lockert Lange

Fusionernes tid

KAD og SID har besluttet sig for fusion, bliver FOA og PMF de næste? En lille skare LFS’ere mødtes en aften og talte for og imod.

Der er ingen mærkbar uro eller frygt at spore hos de medlemmer, der er mødt op til LFS’ første medlemsmøde om den mulige fusion mellem FOA og PMF, pædagogmedhjælpernes forbund. Tværtimod er der en stemning af positiv afventen.

Og der er da heller ikke nogen grund til utryghed, mener LFS’ formand Britt Petersen. Tværtimod kan en ny vinkel give ny inspiration og energi.

Hendes hovedbudskab til de fremmødte medlemmer er at ingen LFS’ere kommer til at miste noget de har nu, hvis fusionen skulle blive en realitet helt ude på lokalt LFS-plan. En principerklæring er vedtaget og som det står nu, mener hun at LFS’ medlemmer kun kan vinde ved at få »tilført« medhjælperne i Storkøbenhavn.

»Når der i principerklæringen står at ingen må få forringede vilkår i en fusion, skal det tages helt bogstaveligt. Det gælder både indflydelse på egne forhold og på de fælles emner«, siger Britt Petersen som stadig på sigt håber på et fælles pædagogisk forbund.

Samme indflydelse

Et spørgsmål der naturligt rejser sig er »hvad vil det koste«. Stiger kontingentet? Det mener Britt Petersen ikke det gør, hverken beløbet til FOA, til a-kasseadministration eller til LFS. (Det a-kassebidrag, selve forsikringsdelen og beløbet til efterløn har alene regeringen hånds- og halsret over, og dem kan ingen selvfølgelig garantere for.)

Andre naturlige spørgsmål er til LFS’ indflydelse i FOA og til, hvordan man vil sikre de uddannede pædagoger, som kun LFS har i FOA.

»LFS bibeholder sin indflydelse i FOA via Pædagogisk Sektor, hvor vi nu har to pladser ud af de ti, som sektorbestyrelsen er på. Vi vil fortsat have to pladser. Antallet af bestyrelsesposter vil dog stige til 14, tre til medhjælperne og en til dagplejerne på landsplan«, fortæller Britt Petersen og fortsætter:

»For at sikre de uddannede i Pædagogisk Sektor er det besluttet at der skal være tre fuldtidslønnede ansatte, som beskæftiger sig med det pædagogiske område: en dagplejer, en medhjælper og en uddannet pædagog. Det er væsentligt mere end der er nu.«

Tidshorisont

PMF taber medlemmer og har ikke råd til at opretholde deres forbund med den kapacitet det har nu. De opsøgte derfor FOA for at diskutere en eventuel fusion. Den diskussion er nu den 6. maj endt med et ja til en fusion i de to forbunds hovedbestyrelser, begge steder med stort flertal.

I FOAs hovedbestyrelse sidder to LFS’ere, som samtidig er medlemmer af forbundets Pædagogisk Sektor, Britt Petersen og faglig sekretær Olaf Christensen. Begge stemte ja til det grundlag for en eventuel fusion, som de mange drøftelser i en stribe tværgående arbejdsgrupper var nået frem til.

Dermed er fusionen dog ikke gjort. Først skal der diskuteres med medlemmerne, det skal der frem til 6. november, hvor der holdes ekstraodinær kongres i de to forbund, og tages stilling til om kongresdeltagerne mener en fusion er en god idé. Hvis de gør det, bliver der udskrevet urafstemning blandt begge forbunds medlemmer, en afstemning som skal være afsluttet i december. Og hvis medlemmerne også mener en fusion er en god idé, holdes der kongres i det fælles forbund i starten af næste år.

Først derefter skal der ske noget lokalt; for LFS’ vedkommende drøftelser med de fire PMF-afdelinger i Storkøbenhavn. Principerklæringen er grundlaget for dette arbejde, som først bliver mere detaljeret når man ved om en fusion bliver til noget. Og der bliver nok af diskussioner til den tid, for LFS har medlemsgrupper, som PMF’erne slet ikke kender til.

Principper bevares

LFS er noget ganske særligt i FOA – det erkendes også fra forbundets side, som gjorde det klart fra starten af forløbet, at man ikke ønskede at fusionere med medhjælperne på bekostning af LFS’ uddannede medlemmer.

I diskussionen om en fusion har LFS helt vitale interesser på spil, og derfor har fagforeningen også været med i drøftelserne helt fra starten. Det særlige består i de mange pædagogiske faggrupper på både daginstitutioner og døgninstitutioner, som LFS har, men FOA ikke har på landsplan.

Hvis fusionen besluttes, skal én FOA-afdeling, nemlig LFS fusionere med fire PMF-afdelinger. Det er omvendt i forhold til resten af landet, hvor antallet af FOA-afdelinger langt overstiger antallet af PMF-afdelinger. LFS er dog større end de fire PMF-afdelinger tilsammen.

LFS kender til det at have pædagoger og pædagogmedhjælpere organiseret samme sted og til at have mange små faggrupper som skal kunne »overleve« blandt de større. LFS har faktisk indrettet sin struktur med de tre områder og de mange faggrupper og faggruppeudvalg på principper, som sikrer de små grupper. Disse principper er det magtpåliggende for LFS at bevare.

»Derfor startede vi dette forløb med at diskutere principperne, og vi udarbejdede sammen et principgrundlag til hvis vi skal fusionere i Storkøbenhavn. Det grundlæggende i vores struktur, som vi ønsker overført i en lokal fusion, er områdernes og faggruppernes beslutningskompetence på egne forhold. Dette princip står fast, så længe man ikke griber ind i andres vilkår. Samtidig vil det også i en fremtidig fusion være grundlæggende, at ingen faggruppe alene uanset dens størrelse kan træffe beslutninger om det, som er fælles for fagforeningen, ganske som dagområdet i LFS i dag ikke kan tromle i kraft af sin størrelse. Der skal også sikres en tværfaglighed, derfor ligger det i principerklæringen, at fagpolitik på daginstitutionsområdet skal besluttes i fællesskab mellem pædagoger, medhjælpere og ledelse.«

Et andet vigtigt princip for LFS er ledernes rolle, peger Britt Petersen på. De skal anerkendes som en vigtig gruppe for organisationen og sikres rammer for deres arbejde, som svarer til deres behov.

Alle disse principper er vedtaget og accepteret af begge forbund og de fire PMF-afdelinger, og med dem er »guldet i LFS forsøgt sikret«, som Britt Petersen siger.

Til november holder LFS repræsentantskabsmøde. Intet er afklaret på det tidspunkt, men der lægges op til at man på mødet beslutter et foreløbigt mandat for de lokale forhandlinger, og at der etableres en forhandlingsgruppe.

Hvis urafstemningen giver et ja, starter de lokale diskussioner i Storkøbenhavn, og der bliver indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Almenområdet (som naturligt er mest berørt). Måske følger der generalforsamlinger i de to andre områder. Et ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal i sidste ende godkende en fusion.

Om urafstemningen kræver et 2/3 flertal eller et almindeligt flertal er endnu uklart, da PMF overvejer at genindføre almindeligt flertal frem for 2/3 flertal. Og der er enighed om at afstemningsreglerne skal være ens for de to forbund.

LFS har ca 8.300 medlemmer, af dem er ca. 5.500 uddannede pædagoger, ca 1300 medhjælpere og ca. 1500 dagplejere. De fire PMF-afdelinger i Storkøbenhavn har tilsammen 5.500 medhjælpere.

FOA har i alt ca. 188.000 medlemmer. Af dem er ca. 26.000 dagplejere. PMF har ca. 25.000 medlemmer, alle medhjælpere. FOA har 46 afdelinger på landsplan, de 41 uden for Storkøbenhavn. PMF har 17 afdelinger uden for Storkøbenhavn, fire i Storkøbenhavn. Disse fire skal i givet fald fusionere med FOAs ene pædagogiske afdeling i Storkøbenhavn, nemlig LFS.

Alle medlemmer af begge forbund modtager en »fusionsavis «.