En oase i Kongens Enghave:

Af Tine Sejbæk

Idrætsglæde for de helt små

Hellere få hul i hovedet end et hul i udviklingen – det er mottoet for Danmarks første idrætsvuggestue, der åbnede den 1. juni i Sydhavnen. Vuggestuen er indrettet, så der er mest mulig plads at bevæge sig på - og legetøj er der ikke meget af.

»Vi forventer, at der bliver et meget højt energiniveau og et højt niveau af glæde. At der bliver grinet meget, og at det bliver dejligt for børnene og skægt for personalet at være her. Vores motto er: »Hellere få hul i hovedet end et hul i udviklingen«. Det vil vi også sige til forældrene – at med al den bevægelse, der bliver her, kan det godt være, at deres børn får et par blå mærker og en rift.«

Det siger Dorte Thomsen Larsen, som er leder af idrætsvuggestuen Mini Ajax i Sydhavnen. Der er efterhånden åbnet en del idrætsbørnehaver, men Mini Ajax er landets første idrætsvuggestue, undfanget i et samarbejde mellem håndboldklubben Ajax København og Frie Børnehaver.

LFS Nyt har fanget Dorte Thomsen Larsen kort tid før, at vuggestuen, der får fem børnegrupper på 12 og en specialgruppe på seks børn, åbner. Vuggestuen ligger klods op af Ajax’ klubhus, og området ligner stadig en byggeplads. Stedet summer af travlhed op til åbningen. Selve vuggestuen består af nogle mørkegrå træpvallioner med store, ret lyse rum. Nogle håndværkere er i gang med at bygge et træskur ved siden af vuggestuen, og en havemand med høreværn på går og fræser jorden ved vuggestuens legeplads, hvor der skal plantes græs. Ude på grunden står et kæmpe stort, gammelt kastanjetræ, og lige ved vuggestuen vokser to gamle, fredede bøgetræer. Der vil formentlig blive bygget en offentlig naturlegeplads lige op ad vuggestuen, dvs så børnene kan vandre lige ud af lågen og gå på naturlegeplads eller tage på skovtur i det grønne.

»Det er nogle fantastiske rammer at få midt i københavn. Stedet er et fantastisk tilbud til de børn, der skal gå her, hvoraf hovedparten bor i lejligheder på Vesterbro, Valby og i Kongens Enghave. Her er plads at bevæge sig på – her er grønt, og her dufter ovenikøbet grønt«, siger Dorte Thomsen Larsen, der kommer fra en stilling som souschef i en vuggestue på Islands Brygge.

Få møbler og ribber på væggene
Når man har valgt at åbne en idrætsvuggestue, er det bl.a. fordi, der lige nu er meget fokus på, at børn bevæger sig mindre og mindre.

»De bliver transporteret i bil, båret i autostole og kørt i klapvogne. De bruger ikke deres kroppe så meget som før. Det kan både betyde stivhed og medføre overvægt. Der er efterhånden en del idrætsbørnehaver – men hvorfor vente med at styrke børns motoriske færdigheder, til de bliver tre år – hvorfor ikke starte tidligt? Det lille barn er i forvejen i bevægelse, fra det kommer til verden – det bevæger sig altid i sine vågne timer - og faktisk også, når det sover. Vi vil skabe en institution, hvor både det fysiske og psykiske rum fremmer dét at kunne bevæge sig«, forklarer Dorte Thomsen Larsen.

Og det betyder bl.a., at de fysiske rammer er anderledes end i så mange andre vuggestuer. F.eks. er der meget få møbler. I vuggestuen har man valgt borde, som er væghængte, så man hurtigt kan skabe mere plads på gulvet. Og institutionen har valgt skamler frem for trip trap stole.

»Trip trap stole er sikre at sidde på, men når børn bliver et års tid, kommer de ofte til at sidde og hænge i stolen. Det skaber en runding i kroppen, så der ikke bliver ordentlig passage for maden. På en skammel sidder de derimod ret op og ned. Når børnene lærer at kravle på skamlen, får de samtidig en fornemmelse af tyngde i kroppen. Og så er man også mere »stor«, når man sidder på en skammel.«

I Mini Ajax har de også valgt at få lavet meget store vinduer og ret brede vindueskarme, som børnene kan kravle op i. Børnene kan f.eks. lege, at karmen er et hus, en sejlbåd eller en bus. Vindueskarmene skal samtidig fungere som legeborde, og ideen er også, at børnene kan sidde på deres skamler ved vindueskarmene og spise.

»De ting, vi har, skal have mange funktioner og skal kunne flyttes rundt. F.eks. skal vi have reoler med hjul på«, siger Dorte Thomsen Larsen.

I fællesrummet bliver der desuden lavet en permanent motorikbane med et stort, fast faldunderlag. Og der bliver ribber på væggene i de fleste rum.

»Vi skal som medarbejdere være meget bevidste om, at børnene er i bevægelse – og at vi f.eks. ikke gør tingene for dem. At de selv tager tøj af og på, er med til at åbne bleen, selv øser mad op, selv kravler op og ned af puslebordet og krybben. Det giver selvhjulpne og glade børn, der har styr på deres krop.«

Få hundrede meter fra vuggestuen ligger Bavnehøj hallen. Og tanken er, at børnene fra vuggestuen på sigt skal derover minimum en gang om ugen, bl.a. for at lave rytmik. Men det kan også »bare« handle om, at de bruger hallen til at lege sanglege – hvor børnene f.eks. starter med at sidde ned i en rundkreds og ender med at løbe rundt sammen i den store hal.

Bevægelse styrker intellektet
Og dét at bevæge sig styrker ikke blot selvværdet og hindrer overvægt. Det skulle også være rigtig godt for intellektet.

»Det at have kendskab til sin krop – at vide, hvad kroppen formår, gør, at man frigør energi til at kunne koncentrere sig, så man bedre kan lære. Små børn får ekstremt mange impulser fra kroppen til at trække sammen og strække ud, til at stramme og slappe muskler. Det er derfor, det er meget svært for det lille barn at sidde stille. Men jo mere, du træner din krop, jo bedre du mestrer din krop, jo lettere bliver det at koncentrere sig om det intellektuelle.«

Intitutionen er ikke et tilbud til en speciel type børn. Den er for alle. Personalet er mennesker, der kender til glæden ved at bevæge sig, f.eks. i form af, at de har dyrket håndbold, fodbold, svømning eller – som Dorte Thomsen Larsen – tai chi.

Selv om vuggestuen snart åbner, er alt er langt fra færdigt. Der er f.eks. ingen møbler endnu. I et enkelt rum står nogle plastscootere og nogle trehjulede cykler, som stadig er pakket ind i plastik. Men institutionen skal nu heller ikke have ret meget legetøj.

»Legetøj kan begrænse både det fysiske og psykiske rum. Så vi venter med at fylde hylderne op. Børnene har masser af legetøj derhjemme – mange kunne åbne en legetøjsbutik – dét, de ikke har hjemme, er legekammeraterne og pladsen til at bevæge sig på. Jo mindre legetøj, man fylder ind i rummene, jo mere plads bliver der at bevæge sig på. Det kunne være interessant at undersøge, hvor meget af det legetøj, der findes i institutioner, der reelt bliver brugt og hvor meget, der er fyld. Så her starter vi ud med at se, hvordan det er, når vi ikke har ret meget legetøj. Og hvis der er noget, vi får brug for, kan vi jo senere bestille det.«

I Mini Ajax prøver de i det hele taget at lade være med at tænke traditionelt.

»Det stiller krav til pædagogerne, når vi f.eks. ikke lige kan hive en kasse legetøj frem. Istedet skal vi bruge os selv som rollemodeller, også bevægelsesmæssigt. Vi skal bruge os selv som f.eks. flyvende kyllinger. Vi kravler selv rundt på gulvet og bruger os selv som redskaber. Og vi håber også, at forældrene vil være med til at lege flyvende høns, skrigende frøer og vrede hunde«, siger Dorte Thomsen Larsen.