Nu er der kun vuggestuetvang i Mjølnerparken
Der er nu kun et boligområde i København, som fortsat er på ”ghettolisten”, nemlig Mjølnerparken, og hvor de et til toårige derfor skal i obligatorisk læringstilbud, hvis de ikke går i vuggestue eller dagpleje. Københavns Kommune fortsætter dog indsatserne for at få forældrene til frivilligt at vælge vuggestue i andre udsatte boligområder. Det handler om at sikre, at børn i udsatte positioner får et pædagogisk tilbud, siger Gitte Abildlund Brorsen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Det er fra 1. december 2022 kun småbørnene i Mjølnerparken, der kan tvinges i et obligatorisk læringstilbud, hvis deres forældre ikke har indskrevet dem i et dagtilbud.
Mjølnerparken er nemlig det eneste område i København, der fortsat står på den omstridte ghettoliste, som fra 2021 har skiftet navn til listen over udsatte boligområder.
Det betyder, at forældre til et til toårige børn i Tingbjerg, Aldersrogade og de øvrige områder, der tidligere har været på listen, ikke længere er forpligtet til at sende deres børn i vuggestue eller kommunal dagpleje.
Københavns Kommune vil dog fortsætte indsatsen i de områder, der tidligere stod på ghettolisten og fortsat motivere forældrene til at skrive deres barn op til en dagtilbudsplads, hvis sundhedsplejersken vurderer det vil gavne barnets udvikling og trivsel at komme i vuggestue.
Gitte Abildlund Brorsen, som er leder i Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, understreger, at den opsøgende indsats faktisk blev født, før den daværende regering vedtog loven om, at et til toårige børn i ghettoområder kunne tvinges i et 25-timers obligatorisk læringstilbud.
Loven satte turbo på indsatsen
”Vi var allerede på det tidspunkt begyndt at arbejde på at få flere forældre til at vælge vuggestue i de familier, hvor sundhedsplejen vurderede, at barnets udvikling og trivsel ville stimuleres positivt af et pasningstilbud. Vores tal viste, at der var færre børn, der gik i vuggestue i de udsatte områder, end der var i de øvrige områder, og vi ved, at der er flere børn i udsatte positioner i de områder. Vi ønskede at gøre en forskel for de børn og sikre, at så mange af dem som muligt fik et pædagogisk tilbud. Så loven satte bare turbo på en indsats, der var i gang,” siger Gitte Abildlund Brorsen.
Indsatsen foregår især ved, at sundhedsplejen laver opsøgende arbejde over for nybagte forældre, hvor de fortæller, hvad kommunale dagtilbud egentlig går ud på, og om hvad småbørnene kan få ud af at komme i vuggestue eller dagpleje. Dette sker flere steder i samarbejde med de lokale dagtilbud. Sundhedsplejersken har også mulighed for at medbringe en lege- og læringskuffert til familien, så de kan hjælpe familien med at understøtte barnets udvikling i hjemmet.
Det blev politiske besluttet i 2015 at afsætte 2 millioner til den opsøgende indsats, og efterfølgende er der afsat yderligere 2,2 millioner kroner til indsatsen, som fra 2021 er gjort varige. I budget 2023 er der derudover afsat ekstra en halv million til formålet.
Ville undgå tvang og straf
Der var hele syv boligområder på ghettolisten i København, da regeringen i 2018 strammede integrationsindsatsen. Kravet blev nu, at de et til toårige børn i ghettoområder, der ikke var indskrevet i et dagtilbud, skulle deltage i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen. Hvis forældrene ikke kom med barnet, og hvis de ikke samarbejdede, risikerede de at blive trukket i børneydelsen. Det var – og er fortsat – dog muligt at søge fritagelse, hvis man selv kan lære børnene dansk.
Det daværende Børne- og Ungdomsudvalg i København gjorde det til en målsætning, at så få familier som muligt skulle tvinges. Man ønskede at få forældrene til at vælge helt almindelige vuggestuer eller dagplejere ad frivillighedens vej.
Under 30 børn uden dagtilbud
Opgaven er meget langt hen ad vejen lykkedes. Når man så på de udsatte boligområder i 2018, gik 24 procent af de københavnske et til to årige ikke i dagtilbud. Da 2021 gik på hæld, var antallet nede på 12 procent. Det svarer helt konkret til 29 børn fordelt på Aldersrogade-kvarteret, Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse. 21 af dem boede i Tingbjerg/Utterslevhuse.
Da den nyeste liste over udsatte boligområder kom på gaden den 1. december 2022, var både Aldersrogade-kvarteret og Tingbjerg/Utterslevhuse strøget. Så i dag er det kun Mjølnerparken, der står på listen, og medio december 2022 var der otte børn fra Københavns Kommune, der var indskrevet i et obligatorisk læringstilbud.
”Det er meget lykkeligt, at det i så høj grad er lykkedes at få opløst de fleste ghettoområder i København. Men det ændrer ikke på, at vi skal have så mange børn i udsatte positioner som muligt ind i de børnefællesskaber, der er i dagtilbuddene. Derfor skal vi skabe tryghed for en række forældre, som ikke selv er vokset op med vuggestuer og børnehaver, og som derfor ikke ved, hvad det går ud på,” siger Gitte Abildlund Brorsen.
Ghettolisterne i København
Det var VK-regeringen, der skabte den første ghettoliste i 2010. Et boligområde kom på listen, hvis uddannelsesniveauet, indkomstniveauet og beskæftigelsesgraden var væsentligt lavere end gennemsnittet i det øvrige samfund, mens antallet af beboere, der var dømt for kriminalitet, til gengæld var væsentligt højere.
Der var 29 boligområder på den første ghettoliste, hvor København stod for de ti: Akacieparken, Aldersrogade, Bispeparken, Blågården, Gadelandet/Husumgård, Hørgården, Lundtoftegade, Mjølnerparken, Sjælør Boulevard og Tingbjerg/Utterslevhuse.
Ghettolisterne har ændret både form og kriterier hen over årene. I dag hedder det 'udsatte boligområder’ med to underkategorier, 'omdannelsesområder' og 'parallelsamfund', som betegner områder, der er særligt belastede, eller som har en særligt høj andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.
Der er i dag kun ét boligområde tilbage i København, som figurerer på den omstridte liste. Det er Mjølnerparken, som både har status som udsat område, omdannelsesområde og parallelsamfund.