Arkitektur i børnehøjde
Materialer, rummelighed og skala. Vores liv er pakket ind i arkitektur. Ved at udvikle et sprog for arkitektur kan børn både få tilført et ekstra lag til deres leg, og så kan første skridt blive lagt til, at de på et tidspunkt deltager i udviklingen af vores fælles byrum.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
”Børnene på legepladsen ved godt, hvor de kan lide at være, så det er en god idé, at man spørger dem om, hvorfor de kan lide at være lige der.”
Opfordringen kommer fra Luise Holm Rathje. Hun er seniorprojektleder i Dansk Arkitekturcenter, som i øjeblikket har et projekt, hvor de klæder det pædagogiske personale i en række kommuner på til at dykke ned i arkitekturen sammen med børnene.
”Rent pædagogisk giver et fokus på arkitektur en oplagt mulighed for, at børnene reflekterer over, hvad de er omgivet af – hvad der gør dem godt, og hvad der kan gøres bedre,” siger pædagog på den bemandede Tårnlegepladsen Jan Ørskov Schmidt.
’Arkitektur i børnehaven’ er skabt med støtte fra Nordea-fonden, og formålet er, at dagtilbud kan dykke ned i arkitektur. Det er nonprofit organisationen Dansk Arkitekturcenter, der har udviklet projektet, der i København for øjeblikket foregår på de bemandede legepladser, hvor institutioner kan komme på besøg til for eksempel en materiale-safari.
Materialernes egenskaber
Pædagog Jan Ørskov Schmidt har denne dag besøg af undervisereren Signe Thomsen fra Dansk Arkitekturcenter på Tårnlegepladsen sammen med sælerne fra Østerbrobørnehaven Rosalie. Børnegruppen er samlet på gulvet af legepladsens byhus.
”Jeg har været i en masse børnehaver, hvor møblerne var lavet af træ,” siger underviseren Signe Thomsen til børnegruppen. I hånden har Signe Thomsen en pose. Hun tager et firkantet stykke træ op ad posen.
”Der er en grund til, at møblerne er lavet af træ, og det er, at det er blødt at sidde på,” fortsætter hun med at forklare til den koncentrerede børnegruppe, som skiftes til at mærke på træet. Signe Thomsen er i gang med at indlede en materiale-safari, og Jan Ørskov Schmidt observerer, for næste gang er det ham, der skal sætte projektets materialer i spil, når byens institutioner og familier kommer på besøg på den bemandede legeplads.
Arkitektens værktøjskasse
Alma på fire får lov til at trække det næste stykke materiale op af posen. En firkant, der er grå og hård, bliver sendt rundt mellem børnehænderne. Børnene lugter til det. Nogen synes, at det lugter af prut. Og flere genkender materialet som beton.
”Ved I, hvad der er lavet af beton, som vi gik i gennem på vej herud,” spørger børnenes pædagog.
”En tunnel,” råber børnene i kor.
Det er ved at være tid til at trække det sidste stykke materiale, inden børnene skal ud på legepladsen og finde materialer, dér hvor de bliver brugt i arkitekturen.
Leo på fem trækker et gennemsigtigt materiale op af posen.
”Er der nogen, der kan se noget herinde, der er lavet af glas? ” spørger Signe Thomsen børnene.
Chloé på fire peger på vinduerne.
Arkitektur i børnehaven
Jan Ørskov Schmidt er glad for, at han har fået mulighed for at være en del af projektet.
”Forløbet har også været med til at give mig et sprog og en måde at formidle ting på til børnene. Man behøver ikke det store set-up for at snakke arkitektur, for arkitektur er der hele tiden, og det er noget, børnene bevæger sig rundt i,” siger Jan Ørnskov Schmidt.
Og børnene er allerede en slags arkitekter, bemærker Jan Ørskov Schmidt.
”Når børnene leger, skaber de rum for sig selv og hinanden. De laver huler her på legepladsen med klodser og brædder, og de sætter deres sanser i spil, når de leger med sand i former, og når de maler med kridt,” siger han.
Geniets streg
Dansk Arkitekturcenter har stor erfaring med at undervise og samarbejde med pædagogisk personale fra dagtilbud og skoler. Her er erfaringen, at pædagoger kan have en tendens til at forbinde arkitektur med noget fancy og lidt elitært. For arkitektur bliver ofte forbundet med ikoniske bygningsværker skabt med geniets streg.
”Jeg har mødt pædagoger, som kom med et udgangspunkt om, at de ikke vidste så meget om arkitektur. Men vores udgangspunkt er, at de ved vanvittigt meget om arkitektur, for de står i det hver dag. En børnehave er en bestemt form for arkitektur i sig selv, og de har masser af praksiserfaring med, hvad det er, arkitektur gør ved os,” siger Luise Holm- Rathje, der er seniorprojektleder og daglig leder af undervisningsafdelingen Learning i Dansk Arkitektur Center.
Tavs viden om arkitektur
Som eksempler på den viden, det pædagogiske personale ligger inde med om arkitektur, nævner Luise Holm-Rathje, at de ansatte godt er klar over, at der som regel altid er et rum, der ikke fungerer. Eller et rum, hvor der er støj.
”Når jeg taler med pædagoger om arkitektur, så plejer jeg at spørge dem om, hvor det ikke fungerer, og så vælter der er en skov op med hænder, for de ved det jo godt. De har masser erfaring med arkitektur og med helt nær praksiserfaring med arkitektur. Samtidig laver de rigtig mange projekter, der inddrager arkitektur. Det kan for eksempel være temauger om ’her bor jeg’, hvor de er ude og besøge de steder, hvor børnene bor. Allerede der har man forskellige typologier i spil, for nogle bor i rækkehuse, nogle bor i lejligheder, og nogle bor i villaer. Når de bygger mælkekartonbyer, så arbejder de jo også med arkitektur,” siger Luise Holm- Rathje.
Man skal tage stilling
Dansk Arkitekturcenter har ikke skabt projektet ’Arkitektur i børnehaven’ for at inspirere flere børn til at blive arkitekter, men for at plante et første frø til, at børnene tager stilling til deres omgivelser. Arkitekturprojektet er på den måde skabt med afsæt i den danske velfærdstradition, hvor man tror på, at hvis vi skal have et godt bygget miljø i Danmark, så skal vi have kvalificerede holdninger og flerstemmighed.
”Vi er jo så privilegerede i Danmark, at man kan få lov til at ytre sig. Man kan sige noget til borgermøder eller til høringer, når nyt byggeri skal opføres. Hvis børnene allerede tidligt får sprog for materialer, rum og former, tror vi, at de på sigt er bedre klædt på til at deltage i disse processer,” siger Luise Holm-Ratjhe og tilføjer:
”Børnene ved instinktivt og i deres maver, hvor de godt kan lide at være, men de ved det ikke med deres bevidsthed og deres ord. Hvis man kigger på materialerne, kan man have nogle snakke om, hvad der er på spil, og så er blikket allerede skærpet, ” siger hun.
Rummelighed er også noget, som Jan Ørskov Schmidt tænker over som legepladspædagog.
“Jeg synes, at det er utroligt interessant at arbejde med rum generelt. Jeg synes, at det er supervigtigt, at en legeplads indeholder forskellige scener eller forskellige arenaer, hvor der er plads til forskellige aktiviteter, om det så er læring, fantasi, naturoplevelser eller bare at være,” siger han.
I 2023 er København udnævnt til hele verdens arkitekturhovedstad. Den danske hovedstad er blevet udvalgt på baggrund af byens innovative byudvikling og stærke traditioner for demokratisk og bæredygtig arkitektur, der er til inspiration for byer verden over.
Byen kommer i den forbindelse til at rumme udstillinger, løb, guidede ture og undervisningsforløb for store og små, som giver anledning til at tale om, hvad der gør en by god at leve i.
Forslag til at inddrage arkitektur i pædagogikken
Materialer
Indsaml mursten, træ, metal, gummi og så videre, og lav en materialebuffet. Tal med børnene om materialernes egenskaber, og hvad de kan bruges til.
Skala
Ved at indsamle en legomand, en playmobilmand og en bamse, kan man snakke om, hvem der passer ind i skalaen til dukkehuset. Eller finde ud af, hvor mange voksne, der passer ind i legehuset for at få en snak om, hvem det er bygget til.
Former
Lav en trekantssafari sammen med børnene ved at gennemlede børnehavestuen for ting, der er trekantformede.
Farver
Find farverne. Det handler ikke om arkitektur en-til-en, men det kan give en forståelse af, hvor stort farvespektret er, og hvad det er for nogle farver, der gør os glade.
Rum
Tag børnene med rundt i børnehavens rum. Snak om, hvor der er rart at være, og hvor der ikke er rart at være. Ved hjælp af flag kan børnene afgrænse et rum for på den måde at sætte ord på, at det ikke kun er larvestuen, der er et rum, men at sandkassen også er et rum.