Mobning

Ved Elisabeth Lockert Lange

KILDEN TIL AFMOBNING

Et halvt års arbejde over temaet mobning er hos Børnehuset Rødkildens 168 fritidshjemsbørn endt i et sæt mobberegler og en stor musical om mobning – foruden en langt større bevidsthed om og opmærksomhed på alle aspekter af mobning.

Mobning er, når et barn over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere. Negative handlinger kan være direkte vold i form af slag, spark, skub osv. Det kan være ord, trusler og hån, det kan være grimasser, gestus, det at vende ryggen til, social isolation og udelukkelse fra gruppen.

Sådan lyder Børnehuset Rødkildens frie udgave af Undervisningsministreriets definition på mobning, og definitionen har været udgangspunkt for tæt på et halvt års aktiviteter med børnene om temaet mobning.

For som med mange andre problemer er det allerbedst at tage dem op, mens de er helt små og lave retningslinjer, før de bliver store. Således også med mobning, som statistisk set er et stort problem mange steder. En ny undersøgelse af 4.000 børn i alderen 11 til 15 år fra 45 tilfældigt udvalgte skoler, viser, at 25% af børnene har været udsat for mobning. I Sverige, hvor man i en årrække har gjort en systematisk indsats for at begrænse mobning, er det tilsvarende tal 6%. Lidt chokerende tal, men de viser, at det nytter at arbejde med emnet.

Projektet og de mange aktiviteter afsluttedes med en forårsfes forårsfest med en stor musical og forskellige boder og ikke mindst i institutionens mobberegler underskrevet af alle børnene.

Undervejs i aktiviteterne har Rødkilden inddraget alle sider af børnenes evner og muligheder. De har fået venskaber på tværs af institutionen og deres vante grupper, de har styrket deres evne til at samarbejde, de har udviklet deres kreative og musiske evner, de har øvet deres intellektuelle og sproglige evner gennem de mange snakke om mobning, deres bevidsthed om deres måder at være sammen på er øget, de har oplevet at yde en stor indsats og gennem det få succes og selvtillid, og projektet har styrket fællesskabsfølelsen.

Aldersintegrerede valgfri grupper

De 168 børn i Rødkilden befinder sig normalt på aldersopdelte stuer. Når de laver et af deres tilbagevendende projekter vælger de derimod at aldersintegrere børnene. Således også ved dette års forårsprojekt. Det betyder, at alt arbejdet med musicalen og alle snakkene om mobning er sket i aldersintegrerede og funktionsopdelte grupper, grupper som børnene selv har valgt.

Grupperne har øvet sang og skuespil og dans, de har lavet kulisser, kostumer og merchandise, bygget boder og styret video og teknik. Samtidig har de arbejdet bevidst med temaet mobning.

De aldersintegrerede og selvvalgte grupper har der været mange fordele ved, fortæller souschef Janne Schirmer.

»Alle grupperne er blevet varierede på både køn og alder, og det at børnene selv har valgt, hvilken gruppe og funktion de ville have, har betydet, at de har vist et meget højt niveau af ansvarlighed og engagement. Ingen af de store børn valgte at gå hjem, sådan som vi har oplevet andre år, hvor vi sammensatte grupperne. Det har også betydet, at de seksårige og 10- årige har talt om mobning sammen, og ikke i deres sædvanlige grupper. Det har gjort dem åbne om det, for de følte ikke, at de udleverede dem de er sammen med til daglig.«

Musicalen har betydet meget for børnene, vurderer hun. Børnene har arbejdet meget disciplineret, faktisk har de lavet langt mere, end de ansatte ville have sat dem til. Når en gruppe øvede på sang eller dans, deltog andre spontant, så mange af børnene kan alle sange og danse.

»Nogle af de børn, som ikke har så meget selvtillid, og som netop kan være typiske mobbeofre, har danset og sunget på scenen. Det er de vokset ved, og de har fået andre roller og venskaber.«

Fællesskab og sammenhæng

Det startede i en periode hvor byggeri gjorde, at mange børn skulle klare sig med temmelig lidt plads i skolegården. Det giver let problemer børnene imellem, og selvom institutionen ikke skal løse skolens problemer, er det vigtigt for Rødkilden, at kulturen er god, fortæller souschef Janne Schirmer.

De startede op lige før jul med at nedsætte en projektgruppe, som startede forarbejdet med emnet. Derefter samlede de alle børnene til et stormøde, hvor de voksne mobbede hinanden som illustration og fortalte børnene om projektet.

»Vi fortalte om de forskellige grupper og funktioner, og børnene fik nogen tid til at beslutte, hvad de havde lyst til. Derefter har de brugt tiden på at træne og øve og producere i de nye grupper. Vi har talt meget om mobning i grupperne, de er kommet med forslag til mobberegler og de har lavet tegninger, digte og udsagn om mobning, som blev udstillet på sommerfesten. «

168 børn er mange at styre i et stort projekt, så styregruppen planlagde alt til mindste detalje, hvem der laver hvad og hvornår, og hvem der er sammen med hvem hvornår.

»Selvfølgelig tager det ressourcer, men det skaber også meget engagement og fællesskabsfølelse, både i børnegruppen og i personalegruppen. Det giver meget. Og det har været en del af målet med projektet at styrke oplevelsen af, at det er en sammenhængende institution med fælles mål, fælles pædagogiske principper og fælles kultur.«

Mobbet og mobber selv

I deres snakke om mobning var det vigtigt først at få afklaret, hvad der er mobning og hvad der ikke er. At sige man ikke vil lege lige nu er ikke mobning, drillerier for sjov er heller ikke mobning.

»Børnene kom selv med mange gode eksempler, fx når et barn bliver ignoreret af andre børn uanset hvad det siger. Når barnet så beklager sig til de voksne, siger mobberne, at det havde de da bare ikke hørt. Vi har læst bøger om mobning sammen med dem, især med de små hvor det er godt at have en konkret historie at gå ud fra. De har også i deres udsagn og tegninger været rigtig gode til at fange, hvad det handler om. Vi har talt med dem, om de selv er blevet mobbet, og om de har mobbet selv; mange erklærer de er blevet mobbet, men få erkender de selv har mobbet. Til gengæld er de helt bevidste om mekanismen med at mobbe videre, når man selv mobbes«, konstaterer Janne Schirmer.

Børnene har lavet institutionens mobberegler, enten direkte formuleret eller via deres eksempler. Til sidst blev der holdt et stormøde, hvor de diskuterede forslagene. Alle erklærede, at de ville skrive under og følge det. Reglerne er skrevet over på et stort stykke stof, og både børn og voksne har skrevet under. Det hænger nu i Rødkilden »for tid og evighed«.

»De nye grupper har været et legalt sted at tage mobning op, og der blev skabt stor fortrolighed og støtte i gruppen. Og selvom det ikke er nyt for os at tage det alvorligt, har vi ikke tidligere haft så meget dialog om det. Det betyder, at de alle sammen ved, hvor kede af det, de andre bliver, når de bliver mobbet. Og at blive udelukket er også at blive mobbet. Bevidstheden om det gør dem meget opmærksomme, også på hvad de kan gøre for dem, der er meget alene.«

Selvom Janne Schirmer er sikker på, at processen har givet børnene skærpet opmærksomhed på, hvad de selv gør ved andre børn, så bliver det først helt tydeligt, når de efter sommerfesten vender tilbage til deres almindelige aldersopdelte grupper.

Scenen er sat, og to grupper af børn indtager den, (pige)kliken og (drenge)rødderne. Bob holdes udenfor, og han mobber videre, en pige, som er uden for kliken. For at gøre ham til grin melder de andre ham til Bobstars, som han mirakuløst vinder. Og så får piben en anden lyd. Men Bob frasiger sig hele berømmelsen inklusiv en pige fra kliken, og han ender med at blive venner med den pige, han selv mobbede i starten. Historien vises med mange slags sang, både rap og skønsang, mange dansenumre med forskellige danse bl.a. breakdance, musikvideo og indslag fra tv-avis med et interview med mobbeminsteren. Alle børn, der ønskede at optræde, optræder. Det har de to ansatte, som har skrevet manus, sørget for, at der er roller nok til. Teknik og videogruppen har sørget for det tekniske, og børnehaveklasserne har lavet kulisserne. Træværkstedsgruppen har lavet boder med merchandise til sommerfesten. Musicalen blev vist for forældre og bedsteforældre ved institutionens sommerfest.

Rødkildens mobberegler:

Man har ret til hjælp, hvis man bliver mobbet

• de voksne skal tage det alvorligt, hvis et barn siger, at han/hun bliver mobbet
• vi skal sige det til en voksen/ven, hvis nogen driller
• vi skal hjælpe vores venner, hvis vi ser, at de bliver mobbet

Man skal tale pænt til hinanden:

• vi må ikke drille med andres udseende
• vi må ikke hviske om andre
• vi må ikke kalde hinanden øgenavne
• vi må ikke sige ting, som gør andre kede af det

Man skal behandle hinanden ordentligt:

• vi skal passe på andres ting
• vi må ikke true andre
• vi må ikke slå, sparke, rive, bide
• gøre noget, som gør ondt på andre
• vi må ikke bagtale hinanden
• vi må ikke ignorere/udelukke hinanden

Man må kun drille for sjov, men man skal holde op, når nogen siger stop:

• vi skal ikke mobbe tilbage, hvis vi selv bliver mobbet
• vi skal høre efter, hvad andre siger
• vi skal også snakke med de børn, der ofte er alene.