Stresshåndtering

Af Elisabeth Lockert Lange

DE ER STRESS-COACH FOR HINANDEN

En periode med stress og højt sygefravær var en oplagt lejlighed for en institution i Greve til at tage stresshåndtering og psykisk arbejdsmiljø op i hele institutionen. Det har bl.a. ført til lavere sygefravær, bedre håndtering af stress og konflikter og bedre kommunikation.

Man bliver stresset af det man gerne vil, men ikke kan. Uanset om det er på grund af mangel på tid, fysiske mangler eller andre grunde. Men ingen får stress af at have travlt.

Det er grundholdningen i »Dammen«, en integreret institution i Greve for 1-6 års børn, hvor personalet i mere end et år har arbejdet med stresshåndtering.
Dammen har gennemgået den samme udvikling som mange andre institutioner. Fra at være en lille institution blev den via sammenlægning med en anden institution og udbygning en meget stor institution, nye kolleger kom til, opgaver blev decentraliseret, forældrebestyrelser blev oprettet, og institutionen blev kontraktstyret. Det har alt sammen sat ekstra fokus på institutionens psykiskem arbejdsmiljø, og den har de systematisk arbejde med i over et år.

De har i løbet af projektet lært at se stressen, at reagere på den hurtigere end før, og de har fået værktøjer til at gøre noget ved den. Den hovedmetode, de efter kurser og andet har valgt at bruge, er at være stress-coach for hinanden to og to. Men de benytter også sygesamtaler, rygtræning, rabatkort til svømmehal og opmærksomhed på at skåne ryg og arme.

Stressen er der stadig, men de synes, de er blevet bedre til at tackle den. Deres mål var højere arbejdsglæde og lavere sygefravær, og begge dele er opfyldt.

Planen

Det startede med det høje sygefravær og et engageret men stresset personale.
»Alle talte om det høje fravær, så vi indførte fraværsstatistik. Dels for at illustrere, at det ikke er en privatsag at have højt sygefravær, dels for at fjerne det suspekte omkring det at have højt fravær. For det handler jo ofte om meget andet end sygdom; børn, afspadsering, omsorgsdage, kurser osv. Det var godt at få overblik over, hvornår der var tale om sygdom og hvornår det var alt muligt andet«, fortæller lederDorte Staal.

De lagde ud med at gå i tænkebox, hvad kunne de gøre? Der skulle handles, de måtte lære at håndtere stressen. I forbindelse med et arbejdsmiljøprojekt i Roskilde satte souschefen Bettina Nielsen og sikkerhedsrepræsentanten Tina Olesen gang i processen med stresshåndtering på institutionen. Og hele personalegruppen tilsluttede sig at arbejde med det.

Forarbejdet tog lang tid, fortæller Bettina Nielsen. De søgte midler flere steder, og fik penge fra Greve Kommune. Når man planlægger et sådant projekt, skal man gøre sig klart, at man skal have et budget for det, og at bidragyderne forventer, at man betaler halvdelen selv, råder hun.

»Lige så vigtigt som det er at brainstorme i starten, ligeså vigtigt er det at afgrænse og fordybe sig i selve projektfasen. Vi lavede en plan, med bl.a. målformulering, kurser, implementering og evaluering. En sådan tids- og handleplan holder sjældent, men uden kan man ikke overskue arbejdet.«

Kurserne

Undervejs har de holdt to personalekurser, et med psykolog Merete Hansen og et med arbejdspsykolog Jan Fjordbak.

Bl.a. har de arbejdet med roller i samarbejde ud fra Belbins rolleanalyse på en måde, så alle fik mulighed for at give sin egen oplevelse af egne primære og sekundære rolle, og derefter fik man de andres syn på det.

»Det betød, at mange forstod, at deres arbejde faktisk blev set i langt højere grad end de troede. Og det gav en god stemning at arbejde videre på, for alle fik konkret ros. Det er en øvelse, som med fordel kan laves med mellemrum, for vi flytter os jo. Samtidig skal man være opmærksom på, at alle rollerne bør udfyldes«, siger Bettina Nielsen.

Det egentlige stresshåndteringskursus afdækker, hvad der i hverdagen stresser os hver især. For nogle er det afbrydelser, for andre aftaler der glemmes, støj, uro, urimelige forældre. De lærte at genkende symptomerne såsom pirrelighed, træthed, spændinger, bekymringer, manglende overblik, søvnbesvær etc. og endelig lærte de copingstrategier, dvs hvordan de skulle tackle stressen.

Under kurset diskuterede de egne og andres stresshåndteringsstrategier i hverdagen, og de løste små opgaver med at være opmærksomme på, hvordan de håndterer det i hverdagen.

Coaching

To og to blev de stress-coach for hinanden, og det er de stadig. At være stress-coach for en anden indebærer, at man er opmærksom og kan spotte stressen hos den anden, og at man reagerer på den, spørger ind til både stress og håndtering, men kun spørgsmål, hverken råd eller vurderinger. Og det behøver ikke tage mere end ti minutter i en pause, men det skal til gengæld være mindst én gang om ugen. Uanset om der er stress eller ej, understreger Bettina Nielsen.

»Og ja, det kan være svært at få gjort når man har travlt, men så er det vigtigt, at ledelsen viser hvor vigtigt det er«, supplerer Dorte Staal.

De var også inde på girafsprog og dermed det ikke-konfliktskabende sprog, og de er blevet meget opmærksomme på, at det er iagttagelser, behov og oplevelser, de skal tale ud fra og ikke domme, kritik og krav.

Via spørgeskemaer har Dammen evalueret på hele forløbet, og der var positive tilbagemeldinger. Kollegerne synes, de ved mere nu, de håndterer stress bedre, de ser signalerne, og de reagerer. De kender hinanden bedre og har større viden om, hvad der stresser dem selv og de andre, og de bruger hinandens ressourcer bedre. Sygefraværet er faldet, faktisk er det halveret i forhold til, da det var højest. Som en del af projektet har de skrevet en handleguide om deres proces og om, hvordan man kan håndtere den daglige stress.

Ledelsesopgaver

Det er en ledelsesopgave at skabe trivsel og udvikling på arbejdspladsen, mener leder Dorte Staal. Det indbefatter også omsorg og konflikthåndtering.

»Ikke omsorg i pussenusse-stilen, men reel interesse. Ved at spørge til opgaver og vanskelige perioder. Omsorg og interesse skaber trivsel, og det udvikler. Og så lider vi pædagoger jo af hensynssyge. Vi bliver let såret over bemærkninger, og gemmer på det. Når vi endelig får sagt fra, går det i hårdknude. Det skaber let et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Hos os har vi den regel, at hvis noget ender i problemer, skal de tage kontakt til mig, så jeg kan gå ind. Vi har brugt meget tid på det, og det har heldigvis hjulpet. Folk har taget imod muligheden for at lære at håndtere konflikter, for vi kan ikke undgå dem.«

Hendes opgave er at støtte og opfordre, inklusiv støtte til at prioritere opgaver.

»Det er vigtigt at huske, at når man udvikler, så skal man afvikle noget andet. Man skal holde hus med ressourcebudgettet. Udvikle en professionel arbejdskultur. Jo mindre vi puster og stønner over alt muligt, jo flere ressourcer har vi til overs til at møde nye børn og nye opgaver. Ingen får stress af at have travlt. Vi får stress af, at planlægningen ikke er i orden, og at man oplever, at man tager tid fra børnene til de andre opgaver. Det gør vi ikke, vi går ikke fra børnene, vi går bare til en anden opgave. Det er en dødsspiral: puste/stønne, hvor er det forfærdigligt – og så normeringen! Men vi er jo fagligt dygtige og fagligt bevidste, så vi skal sige jo, men også at der er ting vi ikke vil.«

»Min personalegruppe er visionær, men den bliver også stresset, fordi jeg er ikke god til at slå bremserne i, og det er mit ansvar, at det ikke går for vidt med udfordringer og projekter. Og så er det min fordel som leder, at jeg må arbejde så længe jeg vil«, siger Dorte Staal.