Råd mod stress

Af Elisabeth Lockert Lange

STYR STRESSEN

Gør noget ved stressen, og start med en vurdering af hvor udsatte medarbejderne på en arbejdsplads er for at få stress.

Det er nødvendigt at gøre noget ved den stigende arbejdsbetingede stress. Dels oppe- og udefra med lovgivning, dels på den enkelte arbejdsplads. Og noget lovgivning er der, da arbejdsgiverne har ansvar for at sikre de ansattes sundhed og sikkerhed på arbejde. Det gælder også virkningerne af arbejdsbetinget stress.

Der skal både en vurdering af risikoen for stress på arbejdspladsen og forebyggende tiltag til. Og man skal holde øje med meget, når man vil vurdere, hvor udsatte medarbejdere på en arbejdsplads er for at få stress.

Kig på arbejdspladsens kultur, og hvordan den håndterer stress. Ses stress som et svaghedstegn eller blivet det taget alvorligt, er der en god, åben kommunikation med støtte og gensidig respekt, værdsættes dit arbejde, oplever du et stadigt stigende pres for at yde mere på kortere tid? Jo ringere belønning både i anerkendende ord og kroner, jo mere stress.

Har du for meget at lave og for lidt tid til det? Har du de nødvendige kvalifikationer, og får du mulighed for at udvikle dem? Har du mulighed for at udføre dit arbejde, så du er tilfreds med kvaliteten af det, du laver? For store præstationskrav fremmer stress. Hvor stor indflydelse har du på dit arbejde og den måde, du udfører dit arbejde på? Jo mindre indflydelse, jo mere stress. Hvordan er de indbyrdes relationer på arbejdspladsen, mellem dig og dine kolleger og mellem dig og din leder, er der mobning eller chikane? Informeres du om organisatoriske forandringer på arbejdspladsen, får du støtte i forandringerne eller er du bekymret over, hvad disse forandringer vil betyde for dig og dine kolleger? Jo mindre forudsigelighed, jo mere stress. Ved du klart, hvad dine arbejds- og ansvarsområder indebærer? Jo mindre klare mål og krav i arbejdet, jo mere stress. Har I rollekonflikter på din arbejdsplads? Får du støtte af chef og kolleger, og får du ros, konstruktive kommentarer eller bare kritik? Jo mindre praktisk og følelsesmæssig støtte fra andre, jo mere stress.

Tag det op på arbejdspladsen, løsningerne kan føre til, at arbejdspladsen tilpasser arbejdets tilrettelæggelse, prioriterer arbejdsopgaverne, ændrer tidsplaner og definerer roller klart og tydeligt, så de ansatte får mere indflydelse på, hvordan de arbejder. Alle undersøgelser viser en utvetydig sammenhæng mellem indflydelse på sit eget arbejde og jobtilfredshed, og mellem jobtilfredshed og sygefravær, de sidste to omvendt proportionalt.

Coping
Mens nogle løsninger kun kan skabes i samarbejde med kolleger og leder, kan andre metoder til at forebygge stress bruges af den enkelte selv.

I sin bog »Stress på arbejdspladsen« gennemgår speciallæge i arbejdsmedicin Bo Netterstrøm tre håndterings- eller copingstrategier: indret dig på og påvirk omgivelserne, så de passer til dig, styrk modstandskraften over for stress og forsøg bevidst at undgå, at belastede situationer fører til stress.

Det kan være svært på en arbejdsplads at påvirke omgivelserne så meget, at de faktisk passer til én, men man kan indrette sig, så de gør det i højest mulig grad, og så justere sin egen adfærd efter forholdene. Det vil sige først og fremmest indrette sig, så man har en vis grad af kontrol over tingene og en vis grad af forudsigelighed i sin tilværelse. Stil krav på arbejde og hjemme. Stil ikke for store krav til dig selv.

Samtidig skal tilværelsen have en mening. Og du skal have et netværk som kan støtte, når der er brug for det. Bo Netterstrøm peger i øvrigt på, at mange menneskers store forbrug og krav til materiel levestandard i sig selv er stressprovokerende, specielt i en jobusikker tid.

Lær dine stresssymptomer at kende, både fysiske og psykiske, har du tit hovedpine, sover du dårligt, stiger dit tobaks- og alkoholforbrug. Og læg mærke til i hvilke situationer du bliver stresset. Sæt dig nogle klare mål inden for områderne familie, venner, arbejde, økonomi, fysisk form, psykisk velbefindende.

Få overblik over hvad du gerne vil nå og prioritér; og vær realistisk i forhold til tiden. Strukturér din tid; lav en tidsplan over de ting du vil nå, prioritér, uddelegér, indfør arbejdsrutiner, sig »nej«, så din tidsplan ikke bliver ødelagt af, hvad andre ikke kan nå, gør tingene som du har planlagt dem, lad være med at udskyde dem til i morgen. Og gør én ting af gangen. Lad være med at være så perfektionistisk eller tro, at kun du kan gøre tingene rigtigt. Undgå fortravlethed, fordyb dig og tænk positivt i stedet for at reagere med vrede og mistro.

Og som det måske allervigtigste, styrk dine relationer både til arbejdskolleger og familie og venner, råder Bo Netterstrøm.

Styr din stress
Mens her-og-nu-stress kan være positiv og udviklende, er længere tids stress altid negativ. Fysisk nedbryder den kroniske stress organismen. Åreforkalkningen accellererer, puls og blodtryk stiger, og man bliver meget modtagelig for infektioner. Derfor dyrk motion, opfordrer Bo Netterstrøm til. En god fysisk form betyder, at organismens stressreaktion er mere behersket.

Vi kan ikke undgå stressende situationer, men vi kan bevidst forsøge at undgå, at stressende situationer giver os stress, mener han.

For det første: tag stilling til, om situationen overhovedet er værd at beskæftige sig med. Hvis ja, spørg dig selv om der er en god grund, og om du har en relevant måde at reagere på. Er det overhovedet noget, du kan gøre noget ved. Hvis ja, så kommunikér klart om problemet til rette vedkommende. Brug enkle udsagn, være specifik i forhold til, hvad du gerne vil have ændret, udtryk dine følelser og tag hensyn til den anden i dit sprog og dit kropssprog. Hvis du ikke kan gøre noget ved situationen, og du alligevel er påvirket af den, må du gå andre veje fx kan du tale med andre om det, tage det fra den humoristiske side, gøre noget andet, tænke på noget andet, løbe en tur, få et knus, lav en afslapningsøvelse, meditér, men lad være med at tænde en ekstra smøg eller tage en ekstra øl.

Råd og genveje:

1. Lær dine stresssymptomer at kende
2. Find ud af hvad der stresser dig, familie, arbejde, økonomi, egne krav til dig selv
3. Prøv at ændre på det
4. Stress ikke over småting, du snart glemmer
5. Tag ikke sorgerne på forskud, måske sker det aldrig
6. Acceptér det uundgåelige
7. Kompensér. Hvis du stresser på jobbet, så hav det godt hjemme
8. Brug dit netværk, læs af og få nye vinkler på problemer og muligheder
9. Vær realistisk når du sætter mål
10. Få kontrol over livet, prøv at ændre det der kan ændres, acceptér det der ikke kan
11. Prioritér dine arbejdsopgaver: inddel dem i vigtigt/ikke-vigtigt, aktuelt/ikke-aktuelt. Løs de aktuelle og vigtige første 12. Søg glæde. Giv dig selv lov at gøre det du virkelig godt kan lide nogle gange om ugen
12. Få motion
13. Hold små pauser og glem arbejdet imens.