Netop nu

Stress er chefens ansvar

En ny kampagne for 20.000 offentlige ledere udstyrer dem med en pakke med al den seneste viden inden for stress og trivsel. Kampagnen Fra Stress til trivsel er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs og mottoet er at

”Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab”. ”Stress handler altid om, at den enkelte oplever, at der ikke er balance mellem krav, ressourcer og forventninger. Stress kan kun håndteres ved at genskabe den balance. Og her spiller cheferne en nøglerolle. Det er dem, der skal sætte fokus på stress og manglende balance,” siger Palle Ørbæk, der er direktør for forskningscenteret.

I øjeblikket forsvinder en million arbejdsdage om året ud i den blå luft, fordi medarbejderne ikke kan overskue at gå på arbejde på grund af konflikter, umulige arbejdsopgaver og stress.

Målet med kampagnen er på lang sigt at bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet især i den offentlige sektor – men også privatansatte medarbejdere og ledere kan få inspiration til at arbejde med trivsel på deres arbejdspladser.

Kampagnen består af en række elementer. Pjecer med forskningsbaseret viden om stress og trivsel og en folder med gode råd til arbejdspladsen. Et kampagnesite om stress og trivsel med bl.a. gode eksempler fra forskellige arbejdspladser til inspiration for andre. En kampagnepakke, som er sendt ud i slutningen af januar til omkring 20.000 offentlige ledere med personaleansvar. En annoncekampagne og tv-programmer. Læs mere på www.arbejdsmiljoviden.dk/trivsel (link er ikke længere aktivt, red.)

Udsatte unge på kanten

Unge mellem 14 og 16 år, der modtager forebyggende foranstaltninger, har massive problemer. Det viser ny rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om udsatte unge og kommunernes indsats. Rapporten er en undersøgelse af kommunernes forebyggende foranstaltninger over for de udsatte 14-16-årige, der ikke er anbragt. 21 kommuner har deltaget, og 12 unge er blevet interviewet.

Først og fremmest har de unge det psykisk skidt, de ryger hash og går i stå. Familiebehandling er det mest almindelige tilbud til de unge og deres familier. Lidt flere drenge end piger modtager forebyggende foranstaltninger. Mens pigerne i langt højere grad får psykologhjælp via samtaler, får drengene oftere praktiktilbud eller skole- og dagtilbud. Og gennemgående er de unge, der er blevet interviewet til undersøgelsen, glade for tilbuddene fra kommune. Især dem der selv har været med til at træffe beslutning om foranstaltningen.

De unge klarer sig også skidt i skolen, nogle har helt opgivet den. De har ingen eller få venner, adfærdsproblemer og ofte konflikter med familien. De er også ofte syge, er rodet ud i kriminalitet eller har misbrugsproblemer. Mange af de unge har ofte oplevet mishandling i hjemmet, og faktisk i lige så stort omfang, som de unge, der er blevet anbragt uden for hjemmet. Rapporten kan downloades på http://www.sfi. dk/sw63435.asp?trackingid=977&newsletterid=723 (link ikke længere aktivt, red.)

Ser mere tv

Børn, der modtager sociale foranstaltninger, ser mere tv end andre børn. Til gengæld læser de færre bøger, deltager mindre i aktive organiserede fritidsaktiviteter som sport og musiktimer. Og vigtigst af alt de trives generelt dårligere. Det viser ny rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

I rapporten ”11-årige børns fritid og trivsel” er det med særligt fokus på børn, der modtager sociale foranstaltninger, fx psykologhjælp, at fritidsaktiviteter ses i forhold til trivsel hos 11-årige børn.

Og først og fremmest er børn, der modtager sociale foranstaltninger, ikke så aktive i deres fritid som andre børn. De har også færre tætte venskaber med andre børn og bliver oftere ofre for mobning. Disse sårbare børn trives generelt dårligere, de har mindre livsglæde og klarer sig dårligere i skolen. Men om det hænger direkte sammen med de ringe fritidsaktiviteter viser undersøgelsen ikke. Det er ikke muligt at konkludere at fritidsaktiviteter virker beskyttende for udsatte børn. Samlet har familiernes sociale forhold større indflydelse på et barns trivsel end fritidsaktiviteter. Rapporten kan downloades på http://www.sfi.dk/sw63378.asp?trackingi d=977&newsletterid=720 (link ikke længere aktivt, red.)

Positiv effekt af mobbehandlingsplan

Kan handlingsplaner til forebyggelse af mobning reducere forekomsten af mobning på arbejdspladsen? Noget tyder på det, ganske betragteligt endda, måske med op til 50 pct. Det konkluderer forfatterne bag et norsk review, som er relevant i forhold til det projekt som det danske Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gang i. Og som handler om at forebygge mobning og alvorlige konflikter på arbejdspladsen.

Den norske artikel kommer med forslag til, hvordan man kan udarbejde en handlingsplan til at forebygge mobning på arbejdspladsen, forslag som er baseret på videnskabelige undersøgelser. Forslaget kan måske inspirere arbejdspladser til at indføre dele af eller hele handlingsplanen. En arbejdsplads der gør det vil sandsynligvis være velforberedt, hvis der på et tidspunkt opstår problemer med mobning. Læs mere på http://www.arbejdsmiljoforskning. dk/?path=%7bFDA31CA6-318F-4C48-869C- 1F8CC60F8F6C%7d (link ikke længere aktivt, red.)

Vejledning om pigeomskæring

Socialforvaltningen i Københavns Kommune har udarbejdet en vejledning til frontmedarbejdere om pigeomskæring. Alle former for pigeomskæring er som bekendt strafbart i Danmark efter Straffelovens paragraf 245 og paragraf 246. Og for nylig blev der afsagt den første dom i en sag om pigeomskæring, hvor en mor fik en betinget dom på to år.

Med den vejledning ønsker Socialforvaltningen at sikre at alle professionelle, der til dagligt arbejder med børn, kender til lovgivningens rammer og til deres egne handlemuligheder og handleforpligtelse. Vejledningen om pigeomskæring er målrettet lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, læger og sagsbehandlere, som i deres arbejde kan møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for at skulle omskæres eller er blevet det. I vejledningen kan man læse om faretegn, handlemuligheder og relevante kontakter. Vejledningen kan downloades på: http:// www.kk.dk/Nyheder/2009/Januar/SOF_Ny_vejledning_ om_pigeomskaering.aspx (link ikke længere aktivt, red.)

Natarbejde (næsten) frikendt

Der er meget fokus på natarbejde og hvad det gør ved os og vores krop. En ny udredning om nat- og skifteholdsarbejde og hjertekarsygdomme ændrer dog ikke fortegnelsen over erhvervssygdomme. På den anden siden viser resultaterne af udredningen at en sammenhæng ikke kan udelukkes. Faktisk er der ”nogen, men ikke tilstrækkelig dokumentation for en sammenhæng mellem natarbejde og udviklingen af iskæmiske hjertesygdomme, eksempelvis blodprop og forsnævring af hjertets kransåre”, som Arbejdsskadestyrelsen formulerer det.

Men Erhvervssygdomsudvalget har altså ikke på den baggrund valgt at ændre på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Men derfor kan Arbejdsskadestyrelsen godt fortsat anerkende sager om iskæmiske hjertesygdomme efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Hvis der i den konkrete sag er en overvejende sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og udviklingen af hjertesygdom.

Nedsæt optjeningsperioden?

LO foreslår at dagpengelovens optjeningskrav om mindst et års ordinær beskæftigelse inden for tre år nedsættes til 26 uger. Altså det halve. De begrunder det i den ekstraordinære situation, hvor tusindvis af ledige i mangel af et a-kasse-medlemsskab risikerer at ryge helt uden for forsørgelse. Andre mener nok at det vil sende et signal om at man ikke behøver bekymre sig om at betale til a-kasse-fællesskabet, det kommer og redder en alligevel, når krisen kommer.