Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Far på mandlige præmisser
Af Elisabeth Lockert Lange
Selvom arbejdet på Børne- og Familieinstitutionen Wibrandtsvej/ Suhmsgade, et tilbud til udsatte 0-6 års børn og deres familier, har barnet som fokus, så er der mange veje. Nu har en fædregruppe taget form, hvor fædre sammen og med pædagogisk støtte får mulighed for at hente deres egen værdi som far frem - til gavn for både barn og far.
Lyder overskriften som en selvfølge: far på mandlige præmisser?
Det er det ikke. Tværtimod er der i samfundet en kvindelig forforståelse af, hvad det vil sige at være far, og hvordan man bør være det. Det har mænd brug for at frigøre sig fra og selv definere, hvad rollen som far skal være, på deres egne mandlige præmisser. Det skal gøres maskulint at være far.
Det mener pædagog og tillidsrepræsentant Torben Pedersen, og det er han i fuld gang med at støtte en gruppe fædre i. Han er ansat i døgnafdelingen på Børne- og Familieinstitutionen Wibrandtsvej, som er et tilbud til udsatte 0-6 års børn og deres familier.
Torben Pedersen havde gennem nogen tid undret sig over, hvor fædrene var henne i forløbet, hvor var tilbuddene til dem, hvorfor blev de sjældent tænkt ind i noget i forhold til deres børn. Han blev provokeret af fædrenes usynlighed i systemet, hvorfor blev deres ressourcer ofte overset? Er det på grund af en kvindeverden med de små børn, eller er det fædrene selv som ikke bringer sig på banen.
Det ville han gøre noget ved, besluttede han og oprettede, i samarbejde med ledelsen, Gruppen Far i foråret. Og det har givet blod på tanden. Endnu en gruppe skal oprettes engang i januar og der er stadig ledige pladser (se boksen).
”Der er netop nu en debat i nogle af dagbladene om emnet, men der sker ikke så meget. Og det er der brug for. Der ligger meget farfrigørelse i det, ligesom i sin tid med kvindefrigørelsen, hvor det var kvinder, der reagerede på at mænd definerede dem. Nu er det kvinder, der definerer farrollen og mandebegrebet. Ja, der er også en kønsdiskussion i det.”
Torben Pedersen reagerer på at faren slet ikke medtænkes seriøst af systemet i hverken graviditeten, ved fødslen eller i forbindelse med de helt små børn.
”Det sker på mange niveauer, og det har konsekvenser. Hvad man mødes med, når man gerne vil være far, er medska- Selvom arbejdet på Børne- og Familieinstitutionen Wibrandtsvej/ Suhmsgade, et tilbud til udsatte 0-6 års børn og deres familier, har barnet som fokus, så er der mange veje. Nu har en fædregruppe taget form, hvor fædre sammen og med pædagogisk støtte får mulighed for at hente deres egen værdi som far frem - til gavn for både barn og far. Tekst: Elisabeth Lockert Lange bende for, hvordan man bliver som far. Og de udsatte fædre har ikke selv ressourcerne til at sige, hvad deres betydning er for barnet. De mødes ikke med den holdning at de har betydning i samfundet. Og vores fargruppe består netop af udsatte fædre. Vores fokus er barnet, og det er ikke optimalt for et barn at have en far, som ikke tænker sig selv ind som en betydningsfuld far. Kort sagt, der er virkelig brug for en frigørelse fra de normer, disse fædre mødes med”, siger Torben Pedersen med eftertryk.
Udsatte børn
Børne- og Familieinstitutionen Wibrandtsvej er opdelt i to afdelinger, en døgnafdeling hvor otte børn bor, to af dem er akutpladser; her arbejder Torben Pedersen, og en afdeling med lejligheder, hvor der bor tre familier. Desuden er der en ambulant afdeling i Suhmsgade, hvor familien, som bor hjemme, kommer for at få behandling nogle gange om ugen eller omvendt, behandleren kommer ud til familien.
Familierne bliver henvist fra børnefamilieteamene i Københavns Kommune, og det er familier med svære psykosociale problemer. På institutionen får de en tidlig og længerevarende intensiv og helhedsorienteret behandling, som sættes sammen helt individuelt til den enkelte familie. Institutionen er kendt for et højt fagligt niveau og faglig udvikling.
En familie kan bevæge sig gennem alle afdelinger. Det starter med en bekymring for et barn, som anbringes i døgnafdelingen. Her starter et forløb, hvor barnet udredes og afklares - sammen med forældrenes forældreevne - i forhold til om barnet kan komme hjem til familien eller skal videre i plejefamilie. Opholdet på Wibrandtsvej er aldrig permanent. Efter opholdet i døgnafdelingen flytter barnet måske med sin familie ind i en af lejlighederne, hvor behandlingen fortsætter. For så at gå over i et ambulant tilbud, hvor man stadig holder hånd i hanke med barnet og dets udvikling og samtidig udgør et sikkerhedsnet for familien.
”Nogle børn kommer her så at sige før de er født, fx hvis moren er kendt i systemet. En stor del af børnene kommer først ind på døgnafdelingen akut, men afklaringsperioden og forhandlingsforløbet varer oftest et halvt til et helt år. Nogle børn er nødt til at gå vejen omkring døgnafdelingen for at kunne klare at være i en plejefamilie, så vores arbejde her på Wibrandtsvej forebygger bl.a. at børnenes anbringelser senere bryder sammen. Arbejdet er altså både forebyggende og behandlende”, fortæller pædagog og afdelingsleder for afdelingen med lejligheder Anne Blum.
Selvom det er barnet der er fokus på, opholder forældrene sig meget på institutionen, og der arbejdes meget med dem og deres forældreevne.
Og her kommer fædregruppen ind i billedet.
”Omsorg og udvikling i forhold til det lille barn er vigtige omdrejningspunkter på institutionen. Derfor er der kun få mænd ansat, og den kvindelige tilgang til arbejdet er dominerende. Der har manglet noget til vores fædre. Og vi vil gerne tænke i andre baner og satse på deres kompetencer. Det er så vigtigt at gøre opmærksom på disse fædre, tænke dem ind, også i daginstitutionerne, hos sagsbehandlerne, i Sundhedsplejen”, siger Anne Blum, som støtter fuldstændig op om Gruppen Far. Hun ser også meget gerne flere mænd i arbejdet med de 0-6 årige børn. Det skal også gøres maskulint at arbejde med helt små børn, siger hun.
Mænd og følelser
Måske har en far til et barn i Børne- og Familieinstitutionen glimrende omsorgsevner, ja langt bedre end barnets mor, men ingen har bare tænkt på det.
”Vi har gode erfaringer med at tænke og drage fædrene ind, måske også som primær omsorgsperson. Måske kan en anbringelse endog undgås”, siger Torben Pedersen og tilføjer:
”Det kræver at fædrene får større ejerskab til forældreskabet. At de ikke lader sig spise af med at de ikke kan drage omsorg på den kvindelige måde og at det er den der er bedst. Det er jo ligeså vigtigt for barnets udvikling at tumles som det er at nusses.”
Så fædrene skal støttes i at være fædre på mandlige præmisser, ikke defineret ud fra kvindesprog og kvindelige synsvinkler.
”Det er min kæphest - og min erfaring - at mænd sagtens kan tale om følelser. Kvinder har bare defineret, hvordan man skal gøre det, og sådan gør mænd det måske ikke. Mænd kan have andre udtryk. Det her vil jeg gerne udfordre både hos mændene selv og i systemet.”
Gruppen Far består af mellem fem og otte fædre, og de mødes en gang om ugen i tre timer, 12 gange i alt. Med sig har de Torben Pedersen og socialrådgiver Janne Høxbroe. Sammen laver de mange forskellige aktiviteter, og så snakker de om deres rolle og værdi som far. Men der er ingen fast plan, intet fast koncept med hvad og hvornår.
”Og det er en del af konceptet”, understreger Torben Pedersen.
”Det er meget vigtigt at fædrene selv er medskabende af, hvad der skal ske og hvornår i forløbet. Ellers vil de nemt kunne reagere med modstand. Det er supervigtigt først at skabe en alliance med hinanden gennem de ting vi laver sammen. Formålet med gruppen er at de får en oplevelse af at de er værdifulde som fædre og indsigt i, hvad der gør at de som mænd og som fædre er værdifulde for deres barn. De får udviklet og nuanceret faderkompetencerne, og de får forståelse for at de ikke bare kan læne sig tilbage men skal tage ejerskab.”
Børnene er ikke med. Mændene har brug for et sted, hvor de kan danne netværk. Kendetegnende for udsatte er at de har dårlige netværk og mændene har de dårligste netværk. Karikeret sagt, har udsatte mænd verdens dårligste netværk, som Torben Pedersen udtrykker det.
”Udsatte mænd møder endnu færre som ser dem, fx i daginstitutionerne. Så dette er et sted, hvor fædrene kan være sig selv og samtidig danne netværk. De fortæller deres historier, de hører de andres historier. De oplever broderskab”, siger Torben Pedersen.
Positive historier
Bevidning er navnet på en gruppesamtalemetode, Torben Pedersen anvender i gruppen.
Gruppesamtaleforløbet foregår ved at én far er på. Torben Pedersen spørger ind til noget, faren selv har bragt på banen, noget vigtigt. Pointen er at få afdækket og klargjort værdier, håb og intentioner for barnet og faderskabet. Bagefter fortæller de andre fædre, hvad historien betød for dem, hvad den gør ved dem, i forhold til deres historie.
”Det giver en meget stor anerkendelse af den far der er i centrum, og det bevæger de andre, og det oplever han. Alle får en øget klarhed på sig selv og en indsigt i at de ikke er alene. Det er også meget vigtigt at blive set og få fortalt sin unikke historie højt, det giver historien vægt. Forløbet går rigtig dybt, det kan vi se - uden at det er målet eller tilrettelagt for at gå dybt.”
Anne Blum supplerer:
”Noget som kendetegner udsatte forældre er at de gerne vil gøre det anderledes, end de selv var ude for. Mange af dem er jo selv omsorgssvigtede, og de vil gerne skrive en anden historie om deres barn. Måske at det trøstes når det græder, at det ikke mobbes. Det arbejder vi med, men vi tager også historien med om de gode ting som de gerne vil bringe med fra deres egen barndom, den er også vigtig. Og det der bliver den foretrukne historie vil løfte deres selvopfattelse og livskvalitet op.”
Torben Pedersen nikker.
”Vi skal have de positive historier frem som konstruerer os som mennesker.”
Grupper og relationer
Og her er vi ved kernen i institutionens behandlingsfilosofi. To teoretiske ”ben” går de på, en psykodynamisk udviklingspsykologisk og en systemisk narrativ tankegang. Grundtanken er at vi menneskers identitet skabes i relation med andre mennesker og gennem de historier og diskurser, vi er en del af, som fx at kvinder er bedre omsorgspersoner end mænd.
Derfor arbejder de med relationer og tilknytning. Børnene har ofte tilknytningsforstyrrelser, og mange af dem er omsorgssvigtet på mange forskellige måder. Gennem den indsats institutionen tilbyder, støtter de familien i udvikling af forældrekompetencer og i at handle anderledes, og de støtter børnene i en sund tilknytning.
Derfor hjælper de ansatte på Wibrandtsvej heller ikke kun barnet, de indtænker hele netværket. Og derfor arbejder de meget i grupper på tværs af de tre afdelinger. Gruppen Far er blot en af dem.
Anne Blum nævner nogle af de andre grupper:
”Der er grupper med kropsarbejde ledet af en bodynamicuddannet pædagog, ud fra en viden om at kroppen husker mange oplevelser, der er mor/barn gruppe, der er en familiebogsgruppe, som arbejder ud fra det narrative grundlag, hvor forældrene skaber deres egen bog til barnet, laver stamtræ, fortæller historien om deres barn og deres drømme for barnet, bruger eventyr og laver til sidst en bog med billeder og det hele. Nogle af familierne har en meget negativ historie om sig selv, og vi fokuserer på de positive dele der er. Det betyder meget for, hvordan moren ser sig selv som mor, og det betyder også meget for barnet. Vi har også en flerfamiliegruppe, som mødes en gang om ugen, her arbejder vi intensivt med individuelle fokuspunkter, video, giver undervisning i konfliktløsning etc. etc.”
Torben Pedersen supplerer: ”Vi er meget optaget af sprog. Ikke kun det verbale sprog, men også kropssprog, tonefald, stemning. Sprog konstruerer vores identitet, også som forældre og de børn vi har. Hvis vi fx beskriver et barn som udadreagerende eller som en fighter ligger der en stor forskel i forhold til, hvordan vi møder barnet. Og det er medskabende for barnets udvikling og selvopfattelse, for det forandrer sig af vores tilgang.”
”Vi har en rød tråd gennem hele institutionen. Personalet kan bevæge sig fra en afdeling til en anden og arbejde uden den store omstilling. Værdier, teorier og metoder er forankret i personalet”, siger Anne Blum.
Fædre |
Københavns Kommunes Børne- og Familieinstitution Wibrandtsvej - Suhmsgade Lejlighedsafdelingen på Wibrandtsvej med plads til tre familier der bor i hver deres lejlighed. Målsætningen er: ”Vi arbejder intensivt og fokuseret på at optimere familiens potentiale med en systemisk og psykodynamisk tilgang. Vi ønsker at støtte familien til en forandring, der opleves meningsfuld og give børnene de bedst mulige opvækstvilkår, så de kan opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.” |