Netop nu

Så gå dog hjem og bliv rask

Sygefraværet raslede ned på daginstitutionen Ellepilen i København efter ledelse og medarbejdere kiggede hinanden i øjnene og fik sat ord på, hvorfor sygemeldingerne var på et alt for højt niveau. I dag er det anerkendt af både ledelse og kolleger, at man bliver hjemme, når man er sløj, og der har fået fraværet til at falde, forklarer institutionsleder Martin Rosenquist.

Børn i specialklasser har det svært efter folkeskolen

Cirka otte procent af alle elever i folkeskolen modtager specialundervisning, og det er de generelt glade for og har både fagligt og socialt gavn af. Men efter skolen har mange af dem problemer, både med at gennemføre et uddannelsesforløb og med at holde på en praktikplads. Det viser en analyse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

AKFs undersøgelse omfatter 128 unge i specialskoler og specialklasser, som i henholdsvis 2006 og 2007 forlod folkeskolens afgangsklasser. De fleste af de unge i undersøgelsen giver udtryk for, at det var en stor lettelse for dem at komme i specialklasse. De fik mere støtte fra læreren, de fik gode venner og slap for mobning fra andre elever. Men både de unge selv, deres forældre og skolerne oplever det som et problem, at eleverne i specialklasser har meget forskellige typer af indlæringsvanskeligheder og funktionsniveau. Det stiller store og meget forskellige krav til lærerne, som skal sikres tilstrækkelig supervision og kompetenceudvikling.

Når folkeskoletiden er slut, viser vanskelighederne sig hurtigt. Nogle unge gennemfører ikke en arbejdspraktik, fordi deres læsefærdigheder og evne til at arbejde selvstændigt er for ringe. Selv om arbejdspladserne får 50-100 procent lønstøtte fra kommunen, magter de ikke at have de unge, fordi det giver for meget ekstra arbejde, vurderer undersøgelsen. I andre tilfælde forlader de unge deres arbejdspraktik, fordi de ikke kan indgå i den sociale sammenhæng på arbejdspladsen.

?Hver gang de unge får et nyt tilbud, er de fulde af optimisme og tro på, at denne gang vil det lykkes. Men ofte går det galt igen. De unges historier er ikke særlig opmuntrende på grund af de mange skift og afbrudte forløb?, siger programleder Jill Mehlbye, som står bag undersøgelsen..

AKFs analyse viser hvor afgørende det er for de unge, at de kan læse på et praktisk brugbart niveau, når de forlader folkeskolen. Og at de har én fast vejleder, som følger dem de første år efter grundskolen.

Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelser med eleverne, elevernes lærere og forældre, sideløbende med interview med 30 udvalgte unge og nogle af folkeskolerne i undersøgelsen.

Paragrafferne følges Ikke ved anbringelser

En ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne ofte ikke følger alle lovkrav, når de anbringer børn og unge uden for hjemmet. Styrelsen har i 125 sager fra 14 forskellige kommuner vurderet, om alle væsentlige krav i loven er overholdt, når et barn eller ung bliver anbragt uden for hjemmet, og resultatet er at i 83 procent af sagerne om anbragte børn og unge overholder kommunerne ikke en eller flere af de lovkrav, som Ankestyrelsen har undersøgt.

I 35 procent af sagerne mangler undersøgelse efter § 50 af barnet og familien samt barnets skole, fritid og sundhed mv. Og i næsten halvdelen af de udarbejdede § 50 undersøgelser afsluttes de ikke inden for fire måneder. I 27 procent af sagerne mangler desuden en handleplan for barnet/den unges tid på anbringelsesstedet. Dette er de tre hyppigste mangler i forhold til lovkravene, som i øvrigt i høj grad er de samme lovkrav, som styrelsen undersøgte i 2008. Undersøgelsen fra i år viser, at kommunernes sagsbehandling ikke er blevet bedre.

Løngab i kommunerne

Løngabet i kommuner og regioner er større end i den private sektor. Det kan man læse i Beskæftigelsesministeriets egen rapport ?Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2009?. Der dokumenteres det at mænd ansat i kommuner og regioner i gennemsnit tjener 18 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er en lille smule højere end løngabet i den private sektor.

Det er pinligt, mener FOA, som mener at det offentlige bør gå forrest med det gode eksempel. Men det er selvfølgelig svært, når hver tredje kommune ikke følger ligelønslovens krav om at udarbejde lønstatistikker opdelt på køn, sådan som FOA har dokumenteret. Statistikkerne er et vigtigt redskab til at kunne angribe problemerne med uligeløn på arbejdspladsen, og det er alene arbejdsgiverens ansvar.

Kvalitet i dagplejen - også næste år

Så ligger programmet for FOAs årlige konference for dagplejen 2010 klar. Årets temaer er sundhed og mad, og der er i år særligt fokus på dagplejepædagogernes rolle, de ansattes sundhed og på maden i dagplejen. På konferencen kan man blandt andre høre sundhedseksperten Chris McDonald, kokken Claus Mejer, forfatteren Erik Sigsgaard og Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann.

Landskonferencen Kvalitet i Dagplejen er henvendt til dagplejere, dagplejeledere, dagplejepædagoger, kommunale beslutningstagere, forældre og alle andre med interesse for dagplejen og dens udvikling. Og det er nu muligt at tilmelde sig næste års udgave, som igen holdes på Hotel Nyborg Strand. Det bliver den 17. og 18. maj 2010.

Mangler i forebyggelse af stress i virksomheder

Kun hver 7. virksomhed har retningslinjer for, hvordan stress skal håndteres. Og det til trods for, at der er meget fokus på sygefravær, når man spørger på virksomhederne. 92 procent af de store virksomheder og 61 procent af de mindre har en sygefraværspolitik, der bliver brugt aktivt. Mens kun 14 procent har fx retningslinjer for håndtering af stress. Mange virksomheder er gode til at sætte ind over for den enkelte medarbejder, men når det kommer til forebyggelse på virksomhedsniveau, er der plads til forbedring.

Oplysningerne kommer fra en ny årbog fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som siden 1998 hvert år har undersøgt virksomheders sociale engagement, i den seneste undersøgelse med særligt fokus på sygefravær.

Ansatte i en vuggestue og ansatte i et konsulentbureau udsættes for stress og sygdom på forskellige måder. Og der er mange måder at håndtere sygefravær på. Men når det gælder fastholdelse af sygdomsramte medarbejdere, siger de fire undersøgte virksomheder samstemmende, at samtalen med medarbejderen er altafgørende. 68 procent af dem holder samtaler med medarbejdere, der er truet af fx alvorlig stress eller fysisk nedslidning. Undersøgelsen kan downloades på www.sfi.dk

Inspiration til bedre psykisk arbejdsmiljø

Medarbejderne skal involveres, indsatsen skal passe til de lokale forhold, og kommunikationen skal være klar og tydelig, når der sættes ind for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er de tre hovedpointer i en ny pjece til danske virksomheder, som Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø netop har offentliggjort. I pjecen med titlen Et godt psykisk arbejdsmiljø ? hver dag er der inspiration til hvordan arbejdspladserne på systematisk vis kan styrke deres indsats for at forbedre deres psykiske arbejdsmiljø. Der er noget at hente for både store og små virksomheder, uanset branche og opgaver, og uanset om man skal i gang med en større eller mindre indsats, forsikrer producenterne af pjecen om. Det er nærmere bestemt Psykkonsortiet, som er et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet.

Budskaberne i pjecen er hentet fra en analyse af europæiske erfaringer med brug af en række metoder til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. I denne analyse har Psykkonsortiet identificeret en række fælles træk i forhold til selve arbejdet med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Pjecen Et godt psykisk arbejdsmiljø - hver dag kan downloades som pdf eller købes via Arbejdsmiljøbutikken for 11,50 kr. inkl. moms. Læs på www.arbejdsmiljoforskning.dk

Lægeerklæringer

Der har været en del problemer med lægeerklæringer siden den såkaldte mulighedserklæring blev introduceret i oktober. Nærmere betegnet har der været uenighed mellem arbejdsgiver og læger om brug af den almindelige lægeattest og mulighedserklæringen.

Konkret har arbejdsgiver (og sygemeldte) oplevet, at når arbejdsgiveren beder sygemeldte om at få en varighedserklæring (den gammeldags lægeattest der dokumenterer sygdom og hvor lang tid lægen vurderer sygdommen tager) hos deres læge, så bliver de afvist hos lægen (dog ikke hos alle skal lige indskydes). Lægen vil kun udfylde mulighedserklæringen, som er introduceret som et redskab til at nedbringe sygefraværet. Og inden den udfyldes skal den sygemeldte sammen med sin arbejdsgiver udfylde en masse oplysninger. Det giver kun mening i nogle tilfælde, og det tager tid.

Uenigheden bunder i en forskellig fortolkning af emnet i Trepartsforhandlingerne. Og LFS har hele tiden været enig med KLs (Kommunernes Landsforening) holdning til sagen, altså at arbejdsgivere fortsat bør kunne få en varighedserklæring.

Nu har Arbejdsmarkedsstyrelsen holdt møde med parterne (Dansk Arbejdsgiverforening, KL, og Praktiserende Lægers Organisation). Man er blevet enige om at lægerne skal levere mulighedserklæringen og lægeattesten, når arbejdsgiverne ønsker dem henholdsvis. Og dette vil Praktiserende Lægers Organisation derfor informere lægerne om, oplyser Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Men i de tilfælde hvor lægerne oplever, at arbejdsgivere burde og kunne have bedt om en mulighedserklæring i stedet for blot dokumentation for sygdom, vil lægerne udover at udarbejde en attest som dokumentation for sygdom, vil de derudover give den sygemeldte en mulighedserklæring med hjem til arbejdsgiveren med anbefaling af, at denne bruges i lignende tilfælde fremover. Parterne vil desuden følge hvordan det går med lægeerklæringer.

Den mindst ringe løsning

Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet sig for en løsning på den omdiskuterede resterende besparelse på 47,7 mill. kr. på kompensationsordningerne. Politikerne har ikke formået at løfte besparelsen på de 47,7 mill. kr. ud af børnenes budget, men har valgt at løse dele af besparelsen ved at optage lån. Andre dele er klaret ved at udskyde efteruddannelse på pædagogområdet, at reducere åbningstid, dobbelt grundtildeling og centrale puljer.

Besparelserne på 2,79 procent i hver institutions budget fra årsskiftet står ved magt. Så der er stadig voldsomme besparelser på området, besparelser som allerede var besluttet inden besparelsen på de 47,7 mill. kr. på kompensationsordningerne kom på banen. Store dele af aftalen rammer ikke direkte relationen barn-voksen.

LFS havde ønsket en aftale, som ikke blev taget fra børne- og ungdomsområdets budget, men fra hele kommunens budget, og hvor det var Københavns massive overadministration og forbruget af eksterne konsulenter der holdt for, siger næstformand Jan Hoby, som også forudser et vedvarende pres på den kommunale økonomi på grund af regeringen skattestop, service- og anlægsloft og den meget stramme kommuneaftale.

Målet er stadig en Børneplan 3 med en langsigtet løsning på udfordringerne ? og en grundlæggende diskussion fra pladsgaranti til kvalitetsgaranti. LFS har allerede haft kontakt med den kommende børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S).

Flot juletræsfest

Trods tusindvis af demonstranter og tæt på ligeså mange politibetjente blev LFS? juletræsfest lørdag den 12. december i Markmandsgade en stor succes og en dejlig juleglædelig begivenhed.

Markmandsgade er en sidegade til Amagerbrogade, hvor netop den hidsige del af politiets indgriben fandt sted, med rækker på rækker af demonstranter sat i ?futtog?. Og dagens aktiviteter og uro betød at adskillige af de tilmeldte LFS?ere med børn og familie ikke dukkede op. Helt op til en fjerdedel enten opgav på forhånd at tage deres børn med ud blandt så mange tusinde mennesker, eller de nåede ganske enkelt ikke frem, før festlighederne var slut. Faktisk blev en af juletræsfestens arrangører (en kvinde på 60 år) stoppet og tilbageholdt næsten en time af politiet, da hun stak næsen udenfor for at kigge efter deltagere. Tog politiet mon fejl af hende og en autonom?

Juletræsfesten var også af andre årsager speciel i år. Det er nemlig sidste år den holdes i Markmandsgade, hvor den ellers har holdt til de sidste 14 år.

Og så var alt i øvrigt det samme gamle festlige, det vil sige der var nisser, godteposer, sang og musik ? og et kæmpejuletræ pyntet efter alle kunstens regler, som de ca. 160 børn og voksne, som nåede frem kunne nyde og danse om.

Som noget nyt og forhåbentlig traditionsskabende afrundede LFS-Koret julesangene. Det skabte yderligere god julestemning. EL