Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Musik som forløser
Af Lene Outzen Foghsgaard
Sand hjælpekunst består i at hente et menneske, hvor det er, sagde engang filosoffen Søren Kierkegaard, og netop den tankegang er omdrejningspunktet for musikterapi. Her bruger terapeuten rytmen, lyden og musikkens stemning til at møde barnet og sammen leger de et fællesskab, en relation og en ny side af barnet frem. Ved at tilbyde et frirum, hvor det er legen og kreativiteten, der er i fokus, får børn med sociale og eller psykiske udfordringer sat en ramme, hvor de har mulighed for at opleve og udvikle nye sider af sig selv.
I rummet står et sort klaver og et par congatrommer. I kurven ved siden af ligger blandt meget andet en fløjte og en tamburin. Lokalet er lyst, og det er her musikterapeut Britta Frederiksen tager imod børn og unge med særlige behov. Klinik for Musikterapi i Turesensgade, i midten af København, har eksisteret i godt tre år og tilbyder som den første af sin art i Hovedstaden musikterapeutisk behandling. Stedets fire terapeuter har alle gået på musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet, og Britta Frederiksen er oprindeligt uddannet sygeplejerske tilbage fra 1990. Med flere års erfaring inden for psykiatrien og en personlig passion for klaver og blokfløjte, som hun har spillet, siden hun var syv år, syntes beslutningen om at søge den femårige uddannelse som musikterapeut oplagt.
”Jeg har altid været interesseret i mellemmenneskelige forhold – måden vi er sammen på og kommunikerer på, og måden vi hjælper hinanden med at dyrke det personlige potentiale frem. For mig var det optimalt at kombinere uddannelsen som sygeplejerske med musikterapi. Det praktiske arbejde med syge mennesker gav en god jordforbindelse til den meget teoretiske uddannelse i Aalborg.”
Britta Frederiksen understreger dog, at musikterapiuddannelsen også bød på en praktisk del, og blandt andet skulle de studerende selv afprøve terapien på egen krop. Særligt den del tænker terapeuten tilbage på som vigtig, for det lærte hende på egen krop, hvordan følelserne reagerer på musikken.
”Musik er et universelt sprog, der kan udtrykke hele paletten af stemninger. Uden ord. Det sidstnævnte er især vigtigt, når vi taler musikken som behandlingsform. Det er følelserne, det handler om. Hvad musikken gør ved den enkelte, og hvordan kroppen reagerer. Musik er jo både motiverende og inddragende.”
På spørgsmålet om, hvorfor det især er børn og unge, der er hendes foretrukne klienter, svarer Britta Frederiksen, at børn er en særlig udsat gruppe. De er på en måde dobbeltramt, fordi de endnu ikke har udviklet sproget, og hvis de så oveni er forsinket i deres udvikling på grund af f.eks. hjerneskade, overgreb tidligt i barndommen eller blot en ekstrem opmærksomhedsforstyrrende adfærd, så er musikken som indfaldsvinkel og det nonverbale sprog helt unik.”
Flere og flere diagnosebørn
Bogstavkombination ADHD er alment kendt på området børn og unge, både i daginstitutioner og specialinstitutioner, og antallet af diagnosticerede børn stiger støt. Betegnelsen dækker over børn og unge, hvis adfærd er særligt opmærksomhedsforstyrrende. De kan være særligt larmende, aggressive, indadvendte eller det modsatte: ekstremt opmærksomhedssøgende. Hvorfor antallet af ADHD børn og unge har taget sådan fart, er der forskellige gisninger om. En af dem er, at man først nu er blevet ordentligt opmærksom på gruppen af børn med afvigende adfærd og først i de senere år er begyndt at rubricere dem. En anden kan være den samtid, som mange børn i dag vokser op i med travle forældre og en tætpakket hverdag, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Andre eksperter igen taler om forkert kost – for eksempel et overforbrug af sukker – som udslagsgivende. I dag siges det, at der i enhver skoleklasse og børnehavestue findes mindst et barn med særlige udfordringer i hverdagen.
Spørger man musikterapeuten om årsagen til det voksende antal diagnosebørn, vil og kan hun ikke komme med et entydigt svar, men hun er dog ikke i tvivl om, at en presset hverdag kan gøre det sværere for disse børn at fungere.
”For mange børn i dag har for lidt tid og rum til leg. Ligesom deres forældre har de masser af ugentlige aktiviteter plottet ind i kalenderen, sport, dans, spejder, legeaftaler, skolearrangementer osv., det gør, at tiden til spontan leg mangler. Børns fantasiland er med årene skrumpet ind.”
Britta Frederiksen forklarer, at kernen i al terapiarbejde er at få klienter, der ikke er i stand til at løsne op, til at lege. I legen er individet i stand til at være kreativ og udforske og opdage nye sider af sig selv. Med musikken som redskab leges i det såkaldte 3. felt, det vil sige, at musikken er et overgangsobjekt. Som behandler og klient er man ikke i direkte kontakt med hinanden, men derimod sammen om et fælles udgangspunkt, nemlig musikken.
”Det kan være nemmere at udholde samværet på den måde, i stedet for at være i direkte dialog.”
Britta Frederiksen tager imod børn og unge med ADHD, men også børn, som på papiret er normalfungerende, men hvor omstændigheder i opvæksten har gjort, at de har udviklet sig i en forkert retning. De har måske oplevet vold i hjemmet, nære dødsfald i familien, der har betydet, at de alt for tidligt skulle tage ansvar. De har måske været udsat for seksuelle overgreb. Børnene reagerer forskelligt på omsorgssvigt, men nogle vælger fællesskabet fra og trækker sig helt væk fra deres omgivelser. Ofte kan omstændigheder på hjemmefronten betyde, at barnets sprogudvikling går i stå.
Musik som forløser
Axel er fire år. Hans sprogudvikling er ikke alderssvarende, og i børnehaven er der problemer i drengegruppen. Axel bider og slår de andre børn. Han har fået diagnosen ADHD. Lederen af børnehaven har kontaktet Britta Frederiksen i håbet om, at hun kan løse op for Axels aggressioner. Axel er glad for rytmik i børnehaven, og derfor tænker lederen, at musik måske kunne være en forløsende faktor. På et møde mellem leder, musikterapeut og Axels forældre bliver det besluttet, at Axel skal tilbydes et prøveforløb på tre gange for at se, hvordan han tager imod tiltaget.
”Første gang han kom, var han tydeligvis meget vred. Han lagde sig ned og bankede med knytnæver i gulvbrædderne, jeg sad lidt, hvorefter jeg stille bevægede mig over til trommerne og svarede ham igen med samme rytme — bom, bom, bom, bom, bom… Efter lidt tid med knytnæver og tromme, holdt Axel inde. Hans næver bankede nu en anden lyd, og jeg fulgte efter på trommen. Sådan fik vi en dialog i gang, og med tiden blev den dialog både bedre og tydeligere. Axel gik hos mig et års tid.”
Men hvad skete der bagefter? Fik drengen et forandret liv, kom sprogudviklingen i gang, holdt han op med at bide og slå? Britta Frederiksen forklarer, at et behandlingsforløb kan være en langvarig proces, der nogle gange udvikler sig i ring, det vil sige, at barnet kan få tilbagefald undervejs. For mange børn vil det være angstprovokerende at skulle åbne op for helt nye sider af sig selv, men på den lange bane, er Britta Frederiksen overbevidst om, at hun kan gøre en forskel.
”Har barnet først opdaget sider af sig selv, hvor det oplever, at det faktisk er muligt at være i samspil med omverdenen på en god måde, så påvirker det også i en positiv retning. Noget vil for altid være forandret.”
For et ADHD-barn, der kommer ind med en voldsom energi, farer rundt i lokalet som en bi og er svært kontaktbart, kan oplevelsen af at den voksne med et instrument spejler og anerkender energien, gøre at der kommer en positiv reaktion allerede i første møde. Den voksne har gjort barnets følelser acceptable. Britta Frederiksen forklarer, at musikken kan skabe en afledning i forhold til f.eks. omgivelserne i børnehaven, hvor barnet konstant ryger ind i en mur af afvisninger.
”Jeg kan aldrig på forhånd sige, hvad der kommer til at ske i dag. Jeg har selvfølgelig en plan og et fokus, men samtidig er jeg nødt til at være åben overfor, hvad barnet kommer med. Vi arbejder måske videre med en sang, en rap, et musikalsk digt eller en historie, osv. som vi laver sammen, vi spiller måske sammen, eller måske barnet den dag gemmer sig i et hjørne og kun lytter til musikken. Min fornemste opgave er at hente barnet, hvor det er, og på den måde give det tryghed og sætte det i kontakt med sider af sig selv, hvor tingene lykkes.”
Musikken kan gå bagom sproget og bagom forsvaret, forklarer terapeuten og taler om, at musikken som samtaleform kan få barnet til at slappe af og give los for det legende og spontane.
Den universelle kontakt
For bedre at forstå, hvorfor musik og lyd er så universel en brobygger mellem mennesker, sammenligner musikterapeuten forældres kontakt med det lille spædbarn. Hun fortæller om den musikalitet, der helt automatisk opstår mellem den voksne og barnet. Barnet pludrer, forældrene svarer med en ”heyyy lille skat”, hvor ordene synges eller i hvert fald varieres i stemmeleje. Det kan være lyde som ”duuuduuu”, ”juhuuu” osv.
”Nogle af de børn og unge, jeg arbejder med, sender kun meget vage signaler til deres omverden, f.eks. hvis de er ramt af en hjerneskade, og her kan jeg bruge musikken til at opfange de signaler og tydeliggøre dem for barnet — jeg har set dig, jeg har set, at du gerne vil i kontakt med mig! Ligesom når spædbarnet giver lyd fra sig for at gøre opmærksom på sin eksistens. Musik gør to parter ligeværdige. Som terapeut leger jeg jo også, når jeg er i musikken. Musikken er fri, men samtidig har den en struktur, en rytme og en puls. Den er bygget op, så du ved, hvornår den slutter. Og for især opmærksomhedsforstyrrede børn er det vigtigt, at der er faste rammer. Friheden og pladsen til at udfolde sig er afgørende, men også at der er faste, trygge rammer at udfolde sig indenfor.”
Hos Britta Frederiksen kommer børn helt ned til treårs alderen, og en seance varer en halv time, højst tre kvarter. For de lidt større børn er de hos terapeuten en time. Det kan være meget forskelligt, hvem der sender barnet. Det kan være forældrene, der selv henvender sig og får forløbet betalt via en sagsbehandler. Det kan også være institutionen og skolen, der henvender sig med et barn. Britta Frederiksen understreger, at det absolut ikke er nogen forudsætning, at man har en tilknytning til musik i forvejen. Som regel møder hun barnet på tomandshånd hjemme på klinikken eller ude i institutionen, men hun kan også arbejde med mindre grupper af børn. Musikterapi kan have en fin effekt også på normalt fungerende børn, men her handler det om at stimulere andre sider af børnene, f.eks. kreativiteten.
En hverdag for fuld musik
Da Britta Frederiksen beskæftiger sig med diagnosebørn, har hun taget kollega Lise Høy Lauersen, der også arbejder med normalt fungerende børn i børnehaver, med på råd for at kunne give inspiration og gode ideer til den generelle brug af musik i daginstitutioner. Lise Høy Lauersen er ligeledes tilknyttet Klinik for Musikterapi. Begge terapeuter anbefaler at bruge lyd og musik i langt højere grad i institutionerne til at sætte fokus på følelser, stemninger og oplevelser i børns hverdage. Musikken er med til at afstemme og balancere børns energi og samtidig hjælper den barnet til at finde ro. Især roen er vigtig at kunne finde frem i en hverdag, der for de fleste børn er sprængfyldt med lege og masser af energiudladning.
• Ved at anvende musik og lyd i mødet med børnene får de voksne et mere kropsligt/dynamisk aspekt ind i deres væremåde med børnene. Ikke mindst børn med adfærdsvanskeligheder har brug for tydelige voksne — her kan lyd/musik være med til at understrege/forstærke/tydeliggøre den voksne og ikke mindst stemningen i samværet med barnet.
• Når musikken bruges som strukturgiver, kan det være meget effektfuld, man skal bare huske på, at det skal være musik med en klar struktur, ikke for komplekst eller for varieret, men med gentagelser. Også gerne klassisk musik.
• At anvende musik kan være med til at stimulere det kreative, spontaniteten og integrationen mellem højre og venstre hjernehalvdel. F.eks. dét at kombinere musik og tegning, og lade barnet øve sig i at musikken fører og bestemmer, hvordan tegningen bliver. Udtrykket bliver på den måde mere kropsligt. Det er en god ide, at pædagogen lige tegner med, i hvert fald i starten, for at vise børnene, hvordan de gør.
• Ved at benytte musik og lyde f.eks. i forbindelse med en eventyrfortælling og derved sætte lyd på stemninger, stimuleres børnenes generelle evne til at give emotioner/stemninger lyd og udtryk.
Fakta: Musikterapi er en behandlingsform, som bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation. Musikterapien hjælper mennesker med fysisk eller psykisk betingede funktionsnedsættelser til at få et bedre liv enten ved at fjerne eller mindske eventuelle lidelser eller ved at forbedre klientens kommunikative evner. Musikterapi kan foregå individuelt eller i gruppe. Klienten behøver ikke at have musikalske færdigheder. Kilde: Aalborg Universitet |
Fakta: Musikalske aktiviteter tilrettelægges efter behandlingens formål. Det kan være: Brug af komponeret eller selvkomponeret musik, sang, samspil inden for forskellige genrer, musiklytning, afspænding m.m. Improvisationsmusik med stemme og instrumenter. Se mere på www.klinikformusikterapi.dk |