Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Dagplejer - Find din PIPPI POWER på vores medlemsmøde
Dagplejernes faggruppe har inviteret Gitte Jørgensen til at holde et foredrag. Gitte er freelancejournalist og forfatter, foredragsholder, coach og kursusleder. Hun er forfatter til bogen Pippi Power, som henvender sig til alle, som har lyst til at udforske sin egen Pippi Langstrømpe kraft.
Med udgangspunkt i Astrid Lindgrens figur Pippi Langstrømpe giver Gitte os nye og anderledes ideer til at leve og tænke mere ”pippisk”. Pippi er et udtryk for et frit menneske, der har den nødvendige og sunde portion selvværd siddende i sig, Pippi tager skæbnen i sin egen hånd og former sit liv med de ingredienser, hun nu har og som ligger lige for i hendes liv. Hun kan springe op og ned på ting og handle. Hun venter ikke. Hun gør det bare.
Gitte opfordrer os til at bruge Pippi som en ”skæv” rollemodel. At vi skal gøre det, vi vil, i stedet for at vente på, at andre skal give os lov. Hvad sker der, hvis vi dropper kontrollen og bare hopper ud i det?
Nøgleordene i Gittes foredrag er indre kraft, skabelse, kreativitet, netværk, nydelse selvværd og passion. Gitte siger: ”Det er aldrig for sent. Fortæl dig selv, at det alt sammen lige skal til at begynde”.
Gitte giver os ideer til at ændre på vores fysiske omgivelser og indre energier, så tingene vender en smule på hovedet, og livet bliver sjovere.
Foredraget, som er for dagplejere, finder sted i LFS, sal A, tirsdag den 4. maj kl. 18.30. Vi spiser først en sandwich og herefter går Gitte i gang. Foredraget varer to timer. I kan finde annoncen med tilmelding bagest i bladet. Tilmeldingen skal ske inden 29. april!