Pension- med tilbagevirkende kraft

Af Elisabeth Lokert Lange

32 års ansættelse som pædagogmedhjælper uden nogen som helst indbetalinger til en pensionsordning? Det går ikke. Og det gav en tilbageført indbetaling på 254.616 kr.

I september 2008 henvender en tillidsrepræsentant fra en selvejende daginstitution sig i LFS. Han vil gerne lave en seniorordning for en af arbejdspladsens pædagogmedhjælpere. Samtidig er han ved at forhandle løn for de ansatte medhjælpere, som han er tillidsrepræsentant for, og i den forbindelse kan han se at der ikke er blevet indbetalt pension for en nu 61 årig pædagogmedhjælper. Hun har været ansat i samme institution i over 30 år, og har pensionsret for de sidste 15 år.

Hun havde selv undret sig på et tidspunkt og spurgt den selvejende daginstitutions daværende administrationsmedarbejder om grunden og fi k forklaret – i øvrigt fejlagtigt – at da hun ikke var medlem af fagforeningen (det gamle PMF), så kunne hun ikke få pension. Hun forsøgte naturligvis at blive medlem af fagforeningen, men det strandede på en komplikation i forhold til at hun samtidig med sine timer på institutionen havde en selvstændig virksomhed. Først i maj 2008 blev hun medlem da virksomheden overgik til hendes ægtefælle. Hendes faste timer i daginstitutionen var i øvrigt delt på tre timer som morgenåbner og to støttetimer om eftermiddagen. Og så havde hun sit selvstændige virke imellem.

I parentes bemærket ville hun godt kunne have været medlem af fagforeningen trods denne kombination, så noget må være gået galt. Men det kan man jo så sige er gjort godt igen med det arbejde, der er lagt i at skaffe hende 15 års pensionsindbetaling.

Som sagt så henvender tillidsrepræsentanten sig i september 2008 i LFS. Faglig sekretær Mona Refsing undrer sig og beder hende tage kontakt til sig sammen med så mange lønsedler etc. som muligt. Og heldigvis har hun gemt en hel del, lønsedler for fire år, ansættelsesbeviser, årsopgørelser.

”Og det kan altså være en god idé at gøre, kan man se i dette tilfælde.”

Mona Refsing undersøger det hele og tænker, hvad pokker stiller vi op med 15 års pensionsberegning. Hun skriver til arbejdsgiveren, det vil sige institutionen og dens administrationsselskab at der skal opgøres den manglende pensionsindbetaling med tilbagevirkende kraft og med rentetilskrivning.

”Vi opfordrer dem til at tage kontakt med PenSam, som måske kan hjælpe med viden om hvad den korrekte indbetaling ville have været. Regnestykket er kompliceret af at hun samtidig har haft mange løse timer ud over de 15 faste, men det er først fra 2002 at der aftales pensionsret af løse timer, før da er det kun af det faste timetal. I øvrigt var hendes løn heller ikke korrekt, men det sørger tillidsrepræsentanten sammen med fællestillidsrepræsentanten herinde i LFS sig af.”

FOA træder til

Institutionen reagerer ikke på brevet, men medlemmet får både reguleret sin løn og fra januar 2009 får hun også fremadrettet indbetalt pension. Og LFS får faktisk ikke besked om at der intet er sket i øvrigt før et halvt år efter.

Institutionen rykkes og med kopi til Københavns Kommune, så de er orienteret om forholdet og forløbet. Det er ganske vist ikke kommunen der skal betale beløbet, pengene til pensionen har institutionen allerede fået op gennem årene via deres budgetbevilling, som er blevet reguleret i takt med overenskomsten.

Vi er nået frem til juni 2009, og LFS meddeler institutionen at hvis de ikke reagerer inden kort tid, så overgår hele sagen til forbundet FOA for brug på overenskomsten.

Institutionen reagerer med en beklagelse, de har ikke haft ressourcer til at regne det hele ud med alle de timer der er tale om. De skulle nok holde LFS ajour. LFS holder til gengæld FOA ajour om sagens udvikling.

”Tidsrammerne holder igen ikke, og vi rykker igen institution og administrationsselskab. Og igen i juli. De fortæller at de har forsøgt at få hjælp af PenSam til at udregne de manges år pensionsindbetaling, men de havde afslået det indviklede regnskab med varierende timetal og overenskomster. Vi aftaler at mødes efter ferien.”

Men igen sker der ikke noget. Til sidst beder institutionen om vores hjælp. FOA træder til og kigger hele skidtet igennem, lønsedler, årsopgørelser og ansættelsesbreve, og der regnes tilbage måned for måned. Derefter sættes det hele ind i et beregningssystem, som tager højde for pensionssats i forhold til de skiftende overenskomster og med relevant forrentning.

”Uden forrentningen er det samlede beløb 164.500 kr., men forrentningen er næsten 100.000. Med den akkumulering siger det noget om, hvad pensionsordningen betyder for vores medlemmer.”

254,616 kr. betales ind

Mona Refsing sender forslaget til pensionsindbetaling til institutionen den 19. oktober, både med brev og på mail. En uge senere får hun en bekræftelse på at det bliver betalt inden for en uge.

”Helt så hurtigt går det nu ikke, vi rykker et par gange, sidste gang i februar 2010. Men de har skam betalt beløbet til PenSam i december, forsikrer de. Og det har de også, men, viser det sig, på et forkert personnummer. Et som ikke findes som kunde i PenSam. Det var lidt af en afsluttende gyser, men pengene stod stadig på en konto i PenSam. Nu er de 254,616 kr. så indbetalt på den rigtige pensionskonto. Den 15. februar får vi denne besked og meddeler det videre til det glade medlem.”

Hun er i øvrigt stadig ansat i samme institution.

At en udregning så langt tilbage i tiden overhovedet kan lade sig gøre skyldes at FOA har regneoplysninger helt tilbage til PMF tiden.

”Selvom lønsedlerne er svære at læse og forstå, så betyder det meget hvad der står. Ikke kun det der direkte går ind på lønkontoen, men også det der ikke gør. I dette tilfælde en kvart million for en deltidsansat. Mange medlemmer tænker måske ikke så meget på pensionsordningen i forbindelse med overenskomstresultatet, men der er mange penge der, selvom det ikke er løn her og nu. Som regel kører det jo også som det skal, men især hvor der er tale om små administrationsselskaber, kan der ske fejl, som bare kører videre år for år”, siger hun og fortsætter:

”I overenskomstforhandlingerne betyder det også noget, når et tillæg fx bliver pensionsgivende, selvom det ikke kommer ud som kroner og ører her og nu.”

LFS ville naturligvis ikke have brugt alle de timer på at udredning af pensionsindbetalingerne, hvis det ikke havde været et medlem. Så ville det blot have været op til arbejdsgiveren.