Kompasset viser den forkerte kurs

Tekst: Anna Louise Stevhøj

Står det til de fagforeninger, hvis medlemmer arbejder i frontlinjen med udsatte børn, unge og deres familier, psykisk syge og handicappede i København, er forandringskompassets dage talte. Fagforeningerne retter nu fælles henvendelse til Socialforvaltningens direktion for at slippe af med det upopulære redskab.

Forandringskompasset blev indført på det sociale område i 2012 og var ment som både et pædagogisk værktøj og et effektstyringsredskab. Men de faglige organisationer, som repræsenterer kommunens socialpædagoger, socialrådgivere, SoSu-assistenter, og HK’ere er enige om, at kompasset ikke kan bruges til at styre efter – hverken pædagogisk eller i forhold til effektmåling. De har derfor lavet en fælles henvendelse til direktionen.

Rasmus Hangaard Balslev, er Fælles TR for Socialrådgiverne i SOF. Han siger, at alle erfaringer tydeligt viser, at kompasset ikke virker efter hensigten.

”Målingerne afhænger helt af den enkelte medarbejders subjektive vurdering og relation til borgeren, og de kan derfor ikke sammenlignes. Desuden er målene i forandringskompasset alt for brede og ukonkrete,” siger Rasmus Hangaard Balslev, som peger på, at forandringskompasset slet ikke rummer en række af de centrale dimensioner i det sociale arbejde:

”For mange af de borgere, vi arbejder med, er vedligeholdelse og stabilitet et positivt udfald af den pædagogiske indsats. Men i forandringskompasset ses dette som stilstand og derfor som noget negativt,” siger Rasmus Hangaard Balslev og fortsætter:

"Forvaltningen er optaget af, at flere medarbejdere skal engagere sig i Tillidsreformen. Skal det lykkes, skal vi fjerne de styringsredskaber, som medarbejderne grundlæggende ikke oplever meningsfulde. Det vil være et klart signal om, at man tager medarbejderne seriøst."

Handleplanerne er løsningen

Susanne Winsløv, fælles TR for SoSu’erne i SOF, er enig i, at den nuværende situation ikke stemmer overens med Tillidsdagsordenen:

”Den støt stigende dokumentionsbyrde skaber et unødigt tidspres. Medarbejderne sidder og dokumenterer i forskellige parallelle systemer og skal både lave fokusområder, handleplaner, UTH, bruge forandringskompasset og udfylde en lang række lovpligtige registreringer. Det giver mindre tid til kerneopgaven,” siger hun.

Helle Haslund, som er medlem af forretningsudvalget i LFS, understreger, at det pædagogiske personale gerne vil være med til at evaluere og måle på indsatser. Det skal bare give mening.

Henvendelsen til direktionen foreslår derfor, at man som alternativ til forandringskompasset bygger videre på de handleplaner, der i forvejen er lovfæstede. Tanken er, at man skal udvikle det eksisterende handle- og udviklingsplansredskab og lave lokale tilpasninger til de forskellige områder i SOF.

”Vi foreslår, at en udvidet udgave af handleplanen skal være det fælles udgangspunkt for mødet mellem borger, myndighed og foranstaltning. Den skal indeholde enkelte mål, milepæle og succeskriterier, som borgeren med til at definere, og som man sammen evaluerer med jævne mellemrum. Det vil i langt hørere grad være en måling, der vil give mening i det fremadrettede arbejde. Vi ser også helst, at modellen arbejdes ind i CSC, så både kommunen og de pædagogiske medarbejdere kan evaluere på læringen af hvert forløb,” siger Helle Haslund.

Fakta:

Akkreditering også til debat

LFS, SL, Socialrådgiverne, HK og SOSU har ikke bare beskæftiget sig med forandringskompasset. Direktionen modtager i samme ombæring også et notat om akkreditering, som fagforeningerne mener, er en tidsrøver og dobbelt kontrol.

”Akkrediteringen har udspillet sin rolle, nu det Sociale Tilsyn er blevet indført. Det er dobbelt kontrol. Så vil man følge op på tillidsdagsordenens fokus på at minimere de skrifttunge bureaukratiske styre- og dokumentationsredskaber, bør akkrediteringen straks lægges på hylden,” siger Niels Andersen, faglig sekretær i LFS.