Med pædagog Julie Berg på job hos de kongelige køer

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

8.30

Min arbejdsdag begynder kl. 8.30. Vi åbner kl. 6, og vi har ofte børn, fra vi åbner vuggestuen. Faktisk kan jeg godt lide de tidlige og sene vagter, hvor man kan opnå en anden nærhed med nogle enkelte børn. Men i dag kommer jeg midt i en stribe afleveringer og sidder med både Elva og Mila, som lige skal sidde lidt på skødet, før de er parate til at starte på dagen.

Vi snakker om, hvem der har kolde hænder, fordi de har siddet bag på cyklen, og hvem der har varme hænder, fordi mor eller far er kommet i bil. Min kollega Karoline skal ind på en af de andre stuer for at aflaste, fordi der er fravær, mens nogle af vores børn til gengæld er blevet hjemme. Men Karoline når at fortælle, at Davids far har fortalt at David har sovet dårligt i nat, så hans lunte nok er lidt kort. Til gengæld har Kalle på et år, som er et af vores nyeste børn, sovet bedre, end han plejer. Kalle er da også i superhumør og griner, så det smitter på hele stuen.

8.50

Vi ser Sanne titte ind af døren på vej til personalegarderoben, og Elva udbryder dybfølt:” Jeg elsker Sanne”. ”Ja, nu kommer Sanne på arbejde”, siger jeg. Arhaan ryster bestemt på hovedet og siger ”ikke arbejde!”: Det er en af vores løbende diskussioner med børnene. De mener bestemt ikke, man kan være på arbejde i vuggestuen. Det er jo mor og far, der er væk, fordi de er på arbejde!

9.00

Jeg går i køkkenet og forbereder vores formiddagsmåltid. Knækbrød med smør og frugt. Vi holder samling over maden og snakker om, hvem der er kommet i dag. Er Elva kommet? Jaaaa, lyder det i kor. Er Thorbjørn kommet? Jaaaa!.
Det styrter ned udenfor, og vi læser bogen om Mons i regnvejr. De ældste af børnene kan den udenad og snakker med, mens jeg læser op.

9.10

Summer har været hos lægen og kommer midt i samlingen. Vi arbejder egentlig meget med, at forældrene skal komme med børnene enten før eller efter samling, så der er ro omkring måltidet. Men Summer har alligevel så travlt med at komme til at sidde ned blandt de andre, at far bare kan aflevere uden ståhej.
Hun er en af de små, 16 måneder, men meget opmærksom og meget optaget, når vi læser og synger. Da vi tager sangkufferten ned fra hylden, vælger hun den lille båd med bamsen, og så synger vi 'Ro, ro, ro, min båd'. Alle børnene vælger hver et stykke legetøj, og så synger vi den sang, der passer til. Det er et ritual, børnene kender og elsker.

9.20

Kalle er træt og skal ud og sove, så Sanne går fra og putter. Vi andre tager venskabsbamsen ned. Vi er med i ’Fri for mobberi’, og selv om konceptet kan være lidt svært at oversætte til vuggestuebørn, snakker vi om det med at være gode venner. Alle giver bamsen et kram.

9.38

Vores børn elsker boldene, og Gael, som ellers ikke siger så meget endnu, kan i den grad råbe ”Mål!” Men han har også ældre brødre. Vi laver sanglege med boldene. Bagefter bygger vi balancebane på stuen, og det er lidt af en udfordring at få alle børnene til at gå samme vej rundt.
Vi har generelt fokus på sprog, og vi har så desuden valgt at arbejde med motorik i denne uge. I dag er det så vådt og blæsende uden for, at vi beslutter at være aktive indendørs. På balancebanen øver børnene sig ikke bare på at klatre og kravle. Vi øver også, at man skal sige dyt-dyt, hvis man vil forbi i stedet for bare at skubbe, og vi øver, at man skal sige NEJ TAK, hvis nogen alligevel skubber.

10.25

”Elva, vil du ud og prøve at tisse? Vi kan spørge Mila, om hun vil med ud på toilettet, så kan de to store piger tisse sammen?”

”Der er store piger i børnehaven,” siger Elva. Hun har som det eneste barn på stuen lagt bleen, og hun skal i børnehave om fire måneder, når hun er 2 år og 10 måneder. Jeg har arbejdet særligt med Elva i forbindelse med min uddannelse til Marte Meo terapeut, som jeg er færdig med til maj. Det har givet mig nogle andre redskaber i arbejdet.
Da jeg gik på pædagoguddannelsen, var jeg overbevist om, at jeg skulle ud og arbejde med udreagerende psykisk udviklingshæmmede eller noget andet lidt mere råt. Jeg så mit første job her i Kongehuset som en overgang. Nu har jeg været her i syv år og er stadigvæk glad for at gå på arbejde hver dag. Det er så fascinerende, hvor stor forskel man kan gøre med de små. Den udvikling, der sker de første tre år af et barns liv, er så afgørende, og det er fantastisk at være del af.

10.35

Der er noget i luften – en lorteble. Jeg skifter. Jeg vil tro, at jeg i snit skifter 10 bleer per arbejdsdag. Vi har hæve-sænke-pusleborde, men der er alligevel mange løft, når man arbejder i vuggestue. Især når vi har babyer på stuen, som vi har for øjeblikket, hvor vi har Nelson på syv måneder og Kalle på et år. Nu hvor jeg er gravid, kan jeg godt mærke det i ryggen, når jeg kommer hjem. Ret urealistisk at forestille sig, at man skal kunne blive ved med at arbejde som pædagog, til man er 70.

10.45

”Så, så, Summer!” Summer falder og slår sig, og Arhaan kommer og aer hende på håret. Hun kan nogle gange blive overvældet af alle de store børn, Vi sender de andre ud på gangen sammen med Sanne, så de kan løbe op og ned ad gangen og få afreageret. Man kan godt mærke på aktivitetsniveauet, at vi ikke har været udendørs i dag. Så kan Summer få lov til at tulle lidt rundt for sig selv på stuen med mig.

10.50

Der skal vaskes fingre – og så er der mad. Vi har en fantastisk medarbejdet i køkkenet, Andreas, som i dag har lavet lækre fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade og rodfrugtmos.

11.18

Bleskift på stribe. Det er ved at være sovetid. Når børnene er færdige på badeværelset, trisser de helt af sig selv hen på den store blå madras. Kalle er heldig. Mor går hjemme for øjeblikket, så han bliver hentet lige efter maden.

11.45

Når alle er putteklare, har vi sovesamling på madrassen. Sanne læser højt og synger, mens jeg gør madrasser og dyner klar og lægger dem rundt omkring på stuen. Til sidst synger vi sovesangen, hvor børnene bliver nævnt ved navn et efter et. De elsker ritualet og sidder og venter på, det bliver deres tur til at komme i seng. Vi har fået meget mere ro på, efter at vi har indført sovesamlingen. Før i tiden var der faktisk lidt kaos ved middags-puttetid, hvor både børn og voksne flintrede rundt, og hvor det var lidt svært for nogle af børnene at falde ned. De yngste bliver lagt tidligere og kommer ud i deres barnevogne.

11.50

Alle er lagt, og Sanne sidder ved dem, der har sværest ved at falde til ro, mens jeg rydder op, vasker bord af og fejer. Så skriver jeg forældreinformation på tavlen. Vi arbejder meget med vores kommunikation med forældrene og prioriterer den daglige kontakt med forældrene højt, så vi ved, hvordan vi skal møde barnet om morgenen og igen give info om barnets dag. På den måde kan forældrene møde barnet mest hensigtsmuligt ved afhentning. Vi afholder også forældresamtaler efter behov.

Men vi arbejder samtidig på en kultur, hvor forældrene forstyrrer stuens rytme så lidt som muligt i de stunder, vi har samling og aktiviteter på stuen. Det tager meget mere tid fra børnene, end den enkelte forælder tænker på, hvis der skal snakkes i disse tidsrum. Vi har også indført laminerede kort, som vi lægger i garderoberummene, hvis der er besked til forældrene - som fx hvis der mangler skiftetøj. Det er noget, vi har set på en studietur, og det fungerer rigtig godt, for det betyder, at vi ikke skal gå og huske på det hele eftermiddagen.

Jeg prøver i det hele taget at bruge tiden mellem 12 og 12.30 til dokumentationsarbejdet, for der er ikke andre tidspunkter, udover vores ugentlige stuemøde. Her forbereder vi forældresamtaler, temaperioder, evaluerer og gennemgår stuens børn ved hjælp af tidlig indsats skemaer. Det er også mig, der er ansvarlig for vores interne pladsanvisning, og det skal også gerne klares i middagsstunden.

12.30

Jeg går til pause og prøver at holde mig fra de kanelgifler, der på en eller anden måde er landet på bordet i personalestuen. Som en af mine kollegaer siger, ville det være meget nemt at forgifte medarbejderne i Kongehuset, for vi spiser alt, hvad der bliver sat frem. Især hvis det er sødt. Vi har det godt med hinanden som personalegruppe. Vi bruger ofte pauserne på faglige snakke men der er altid plads til et godt grin. Der er sket meget, fra da jeg startede til i dag.

Dengang var stuerne mere lukkede om sig selv, hvor vi i dag laver meget fælles planlægning. Vi er blevet gode til at være fleksible og rykke rundt mellem stuerne, hvis der er fravær. Det sparer på vikarbudgettet og gør, at vi gennem de seneste år har haft råd til at tage på en årlig studietur. Vi har blandt andet været i Stockholm, Helsinki og Firenze for at se på, hvordan man arbejder pædagogisk her. Det giver nye input og indsigt i egen praksis, og så er det godt for sammenholdet i medarbejdergruppen.

13.00

Mellem 12 og 14 er alle de børn, der ikke sover, samlet i alrummet. Det giver en god mulighed for børn og personale at lære hinanden bedre at kende på tværs af stuer. Vi henter børnene ind, efterhånden som de vågner.

14.00

”Så smed trolden rugbrødet på gulvet!”

Alle børn bortset fra Arhaan og David er vågne, er blevet skiftet og har fået tøj på, og jeg gør rullebordet med vores eftermiddagsmad klar. Vi får Andreas’ hjemmebagte brød med smør og frugt. Noah er kommet på besøg inde fra nabostuen, og han vil meget gerne være med til at læse ’Troldetårnet’, som er klyngens fælles temabog dette år. Det er en skøn bog, og børnene råber ivrigt med.

14.54

David og Arhaan er vågne og sidder lige så stille ved bordet og spiser. Vi har taget legetøj ned af hylderne til de andre og delt børnegruppen i to rum. Vi har ikke ret meget legetøj stående fremme i børnehøjde hele tiden; vi vælger ret bevidst, hvad der skal leges med på de forskellige tidspunkter, for hvis alt legetøjet altid er fremme, er det svært for børnene at holde fokus og fordybe sig.
Men her om eftermiddagen er der faktisk fri leg. Man kan sige, at vi er ret styrende meget af dagen. Det er noget, vi løbende diskuterer på vores stuemøder: Hvor skal balancen være mellem pædagogiske aktiviteter og så den helt frie leg være. Men lige nu er det i hvert fald på børnenes præmisser.

15.30

Klokken er halv fire, og jeg skal hjem. Der er kun et enkelt barn udover Kalle, der er blevet hentet. Vi har en del børn, der først bliver hentet mellem klokken fire og fem, så i dag er jeg en af de første, der går.

---

Navn: Julie Berg

Job: Pædagog i Vuggestuen Kongehuset i Valby

Alder: 32 år

Baggrund: Pædagoguddannet og under uddannelse til Marte Meo terapeut. Har før pædagoguddannelsen været medhjælper i en børnehave

Privat: Gift og har et barn på fire og et på vej

Det bedste ved jobbet: Glæden ved at være sammen med børnene og med gode kolleger. Det er også ret fantastisk at få lov til at udvikle sig fagligt og finde ud af, hvor lidt man egentlig skal rykke i sin egen tilgang, før det kan gøre en kæmpe forskel for børnene. Det er jeg blevet særligt bevidst om i min Marte Meo uddannelse

Det værste: Arbejdspresset. Vi løber ofte meget stærkt. Der er for meget skrivearbejde i forhold til antallet af hænder til børnene. Det er utilfredsstillende for alle at gå hjem med følelsen af utilstrækkelighed, fordi vi på grund af praktiske gøremål mangler tid til børnene