Klassekammeratseffekten sætter ind allerede i børnehaven

Er der mange socialt udsatte børn på blå stue i børnehaven, smitter det negativt af på det enkelte barns skolepræstationer flere år senere. Det gælder både for børn, der selv har svag baggrund, og for børn som har en stærk familiebaggrund med i bagagen. Det viser ny analyse, som også kortlægger, hvor socialt skævvredne de københavnske daginstitutioner er.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Det har betydning for skolegangen, om barnet går i klasse med få eller mange børn med svag familiebaggrund. Fænomenet er døbt klassekammeratseffekten og er en af de store enkeltfaktorer bag ressourcestærke forældres flugt fra folkeskolen i skoledistrikter med eksempelvis mange børn med indvandrer og flygtningebaggrund.

Nu viser en analyse fra Bureau 2000, at effekten allerede sætter ind i børnehaven. Analysen er bestilt af FOA i forbindelse med forbundets fokus på ulighed i det danske samfund, og formålet var at se på, om børn fra forskellige sociale lag samler sig i bestemte skoler og daginstitutioner – og hvad det har af betydning for, om børnene reelt har lige muligheder.

Forskeren bag undersøgelsen, seniorkonsulent og direktør Niels Glavind siger, at analysen viser et klart mønster:

”Det er en registerundersøgelse, hvor vi har set på tal fra databaser. Så der kan være forskellige forklaringsmodeller og så videre på det individuelle plan. Men ser man på de samlede tal, er det meget tydeligt: Der er social slagside helt op i skolealderen ved at koncentrere mange børn med svag familiebaggrund i enkelte daginstitutioner,” siger Niels Glavind.

Blå stue–effekten

Analysen viser, at børn, der kommer fra daginstitutioner med mange sociale udsatte børn, klarer sig dårligere ved de nationale tests i 2.- 3. klasse end gennemsnittet.

”Der er ikke overraskende i sig selv. Når et barn går i en institution med mange socialt udsatte børn, er der høj sandsynlighed for, at barnet selv har en svag hjemmebaggrund. Det nye er, at vi kan aflæse af tallene, at også børn med stærk hjemmebaggrund scorer dårligere, end de ellers ville have gjort, hvis de i to år har gået i en børnehave med mange socialt udsatte børn. Klassekammeratseffekten sætter altså ind allerede i børnehaven,” siger Niels Glavind.

Han siger, at tallene er statistisk sikre.

”Der betyder naturligvis ikke, at alle børn, der har gået i en børnehave med mange socialt udsatte børn, kommer til at klare sig dårligere i de første år i skolen. Det kan være, at der er særligt gode lærere på skolen, der kompenserer, og der kan være mange andre grunde til, at det enkelte barn modbeviser den generelle tendens. Men det ændrer ikke på, at der er et sikkert mønster,” siger Niels Glavind.

København: Bedre uddannede, flere tosprogede

Analyserne bygger på landsdækkende tal. Men der er ikke så stor forskel på København og resten af landet, hvad angår familiesammensætningen. 67 procent af alle børn i Danmark kommer fra en stærk familiebaggrund, mens det gælder for 64 procent af alle københavnerbørn. 12 procent af alle danske børn har en svag familiebaggrund, mens det gælder for 13 procent af alle københavnerbørnene.

Københavns Kommune adskiller sig dog på nogle punkter: Der er dobbelt så mange børn, der har etnisk baggrund i et land uden for Europa i København, som der er i resten af landet. Til gengæld er uddannelsesniveauet også højere i København, hvor 57 procent af alle børn kommer fra et hjem, hvor far eller mor enten er akademiker eller har en mellemlang videregående uddannelse. De tilsvarende tal for resten af landet er 46,7 procent. Man kan altså sige, at der er større tendens til social ulighed i København end i resten af landet som helhed.

Det delte København

Uligheden i København er ikke bare til stede fra familie til familie. Postnummeret er en klar indikator på hvor mange børn med svag familiebaggrund, der er i den enkelte daginstitution.

Der er flest børn med stærk hjemmebaggrund i Vanløse, mens Østerbro snupper 2. pladsen, og Amager er tæt med i opløbet på 3. pladsen. Nordvest topper med flest børn med svag hjemmebaggrund, mens Sydvest og Valby følger efter som nummer_2 og 3.

Bykortet er skævt, hvad angår fordelingen af børn med hhv. stærk og svag familiebaggrund. Kortet er endnu skævere, når det gælder andelen af børn med etnisk baggrund uden for Europa. Kilde: Bureau 2000.

De stærke klumper sig sammen

Det er imidlertid ikke givet, at daginstitutionen har et flertal af udsatte børn, selv om den ligger i Nordvest eller Sydvest. Tallene viser nemlig, at børnene er ulige fordelt – også inden for de enkelte postnumre. Stærke familier samler sig i bestemte daginstitutioner.

Der er 545 daginstitutioner med i undersøgelsen. Mere end halvdelen, 295, har mindre end 10 procent børn med svag hjemmebaggrund. 155 daginstitutioner har mellem 10 og 20 procent børn med svag hjemmebaggrund, mens 95 har mere end 20 procent børn med svag hjemmebaggrund.

Nørrebro er et godt eksempel. Der er 63 daginstitutioner. 13 af disse har mere end 20 procent børn med svag hjemmebaggrund. De er altså de mest ”udsatte” institutioner på Nørrebro. De 13 institutioner har 16 procent af det samlede Nørrebro-børnetal. Men de har samtidig en uforholdsmæssig høj andel af de udsatte børn: 33 procent af de børn, der har en svag hjemmebaggrund og 39 procent af de børn, der har en ikke-europæisk etnisk baggrund.

Der er altså en tendens til, at de svageste børn og de etniske børn samles i særlige institutioner.

13 institutioner på Nørrebro har mere end 20 procent børn med svag hjemmebaggrund. De 13 institutioner har samtidig en uforholdsmæssig høj andel af samtlige udsatte børn på Nørrebro, nemlig 33 procent af de børn, der har en svag hjemmebaggrund og 39 procent af de børn, der har en ikke-europæisk etnisk baggrund. Kilde: Bureau 2000

Den skævdeling, der er i kommunen af børn med svag hjemmebaggrund, hænger derfor ikke kun sammen med, at disse børn er skævt fordelt i de forskellige dele af Københavns Kommune.

”Der er formentlig også tale om, at de mest ressourcestærke forældre er bedre til at sikre sig plads i en institution med andre stærke forældre. Institutioner med vidt forskellig sammensætning kan ligge tæt på hinanden,” siger Niels Glavind.

FAKTA: Hvad er svag hjemmebaggrund

Begrebet ’svag hjemmebaggrund’ er i analysen sammenfattet af en række kendte faktorer, der øger risikoen for, at barnet ikke afslutter folkeskolens afgangsprøve med et tilstrækkeligt resultat til at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. De tre faktorer er:

- forældrene har ikke en kendt uddannelse ud over folkeskolen

- en af forældrene eller begge lever overvejende af kontanthjælp/pension

- barnet bor ikke sammen med både far og mor.

Faktorerne er udvalgt på baggrund af en statistisk analyse af, hvilke forhold der har betydning for, om et barn kan komme i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Her kræves normalt, at barnet går op til folkeskolens afgangsprøve, og at det opnår mindst karakteren 02 i såvel dansk som matematik. 13,2 pct. af danske skoleelever kan ikke honorere dette krav.

Læs også lederen på side 3 i dette nummer, som omhandler problematikken.