Kønsneutral er et gråt begreb

Pædagogiske medarbejdere SKAL reflektere over køn i deres daglige praksis. Det mener Jacob Graack, uddannet pædagog og adjunkt på UCC. Men han mener også, at forestillingen om en kønsneutral pædagogik er en blindgyde, og at vi i stedet skal være kønsbevidste og normkritiske.

Tekst: Hedda Maj Jensen

Hvad skal man som pædagogisk medarbejder stille op med et emne, som afføder voldsomme følelsesmæssige reaktioner i kommentarsporene, hver gang det debatteres i medierne? Skal vi tage hensyn til, at der er påvist forskelle mellem kønnene i blandt andet udviklingen af hjernen - eller skal vi tilstræbe en mere kønsneutral pædagogik?

Jacob Graack, som underviser i det nye modul på pædagoguddannelsen ”Køn, seksualitet og mangfoldighed” mener, at skyttegravskrigen i høj grad har handlet om, at begrebet kønsneutralitet har givet associationer til ensretning snarere end til mangfoldighed og plads til forskellighed - hvilket de fleste nok kan være enige om, at der skal være i dagtilbuddene.

”Hvis man forestiller sig en regnbue med masser af farver, så er den udtryk for mangfoldighed. Grå er den neutrale farve, som får mig til at tænke på ensartethed,” siger Jacob Graack. Og det er netop det, han mener, vi skal undgå i dagtilbuddene, hvor fællesskabet ikke bare skal tolerere, men møde alle som unikke individer.

Kønsneutral pædagogik er ud over at være et ”gråt begreb” også en illusion, som ville kræve, at man afskar børnene fra det omgivende samfund.

”Jeg bliver ked af det, når jeg hører, det bliver kaldt kønsneutral pædagogik. Kønsneutralitet kan for mig at se være en tilgang eller et redskab, man kan bruge. Man kan eksempelvis aftale, at man ikke omtaler børnene som drenge eller piger, men som kammerater eller unger. Man skal ikke bruge redskabet for at skille sig af med kønnene, for børn vil utvivlsomt være optaget af køn og fysiske kønsforskelle. Men man kan bruge det for at blive mere bevidst om at bryde med normerne og for at åbne mere op for, at alle kan være med” forklarer Jacob Graack.

Pædagogiske medarbejdere har et ansvar

Jacob Graack mener, at vi skal over veje, om det giver faglig mening at anvende begrebet kønsneutral pædagogik.

”Jeg synes, vi skal debattere, hvordan vi kan praktisere en kønsbevidst pædagogik, hvor børn ikke kommer til at føle sig forkerte og risikerer eksklusion, fordi de har en anden måde at opføre sig på i forhold til deres køn, end den måde som normen dikterer. Dette perspektiv kaldes ”normkritisk”,” siger Jacob Graack.

Det vigtigste ved dette perspektiv er, at man hele tiden skal reflektere over det, man tager for givet - normerne.

”Det er farligt, hvis vi bliver blinde og siger, at vi fik ligestilling i halvfjerdserne. Piger og drenge har stadig ikke lige muligheder for at handle,” mener Jacob Graack. Han peger som eksempel på indretningen i nogle børnehaver med lyserøde dukkekroge og blå værksteder med Lego Ninjago plakater. Pædagogisk praksis, hvor man måske tager på en ”rigtig tøsetur for at låne prinsessebøger” eller siger ”hey drenge, skal vi ikke spille fodbold”, lægger heller ikke op til at inkludere begge køn i alle aktiviteter.

”Selvfølgelig er vi langt med ligestilling i forhold til alle mulige andre lande. Men hvis vi går ud og kigger på praksis, selv i børnehaver, der arbejder aktivt med køn, vil man hele tiden skulle støtte hinanden i ikke at lave kategoriseringer, der udelukker nogen”.

Jacob Graack mener, at man uden refleksion risikerer at ekskludere nogle børn.

”Forestil dig, at du hver eneste dag, skal være et sted, hvor du føler dig anderledes og ikke ”rigtig”. Det er den følelse, nogle børn kan risikere at få, hvis de pædagogiske medarbejdere ikke reflekterer over køn i dagligdagen”.

Jacob Graack nævner et tænkt eksempel, som er blevet brugt blandt danske kønsforskere til at illustrere vores manglende refleksion over køn. Eksemplet går på, at de fleste ville reagere, hvis nogle børn legede og udelukkede nogle andre børn ved at sige: ”Der må ikke være nogen sorte i vores by”, mens de færreste ville reagere i lige så høj grad, hvis nogle drenge legede et sted og udelukkede en pige ved at sige: ”Der må ikke være nogen piger i vores by”.

”De fleste reflekterer efterhånden over race og etnicitet, hvor det samme ikke gør sig gældende på samme måde med køn” siger Jacob Graack.

Nyt fag på pædagoguddannelsen

Den teoretiske snak om begreber og sprog kan meget let komme til at virke højtravende og akademisk og fjern fra dagligdagen på Grøn Stue. Men det er samtidig vigtigt at have et sprog, hvor der ikke med det samme er nogen, der står af, mener Jacob Graack.

Han underviser på pædagoguddannelsen dem, som om nogle år skal ud i institutionerne, og han ved godt, at uden det rigtige sprog, bliver det ”som at kaste de studerende for løverne”, fordi der er så mange holdninger til kønsdebatten.

”Debatten får nogen helt op i det røde felt. Det er lige som om, deres identitet bliver truet,” siger Jacob Graack, som derfor mener, at vi skal have et sprog, som i stedet for skyttegravskrig kan lægge op til en konstruktiv dialog. Det er samtidig også vigtigt med nogle helt praktiske redskaber og procedurer for, hvad man præcist skal gøre i hverdagen.

”Man kan fx tænke over indretningen af institutionen, fordi børn hæfter sig ved det visuelle,” siger Jacob Graack, som også opfordrer til, at man som medarbejder tager andre roller på sig og fokuserer på at præsentere børn for aktiviteter uafhængigt af børnenes og de pædagogiske medarbejderes køn.

”Det kan godt være, at du som kvinde ikke er verdensmester i at spille fodbold, men det, at du gør det alligevel, åbner op for, at der er nogle piger, der kan identificere sig med at spille fodbold.”

Se på barnet som individ, ikke som køn

Når Jacob Graack underviser, viser han blandt andet de studerende Børnehaven Jordklodens politik i forhold til køn, krop og seksualitet og giver dem råd og vedledning om pædagogisk praksis. Disse råd handler netop om at udfordre gængse roller, reflektere over ens sprogbrug og tilbyde forskellige aktiviteter til børnene, men som Jacob Graack siger, handler det først og fremmest om anerkendelse.

”Anerkendelse handler netop om at have en interesseret, åben og nysgerrig tilgang og at stille spørgsmål. Spørg børnene, hvad de har lyst til at lave!”

Jacob Graack anbefaler, at man i dagtilbuddene aftaler at hjælpe hinanden med at være opmærksom på sproget og de normer, vi tager for givet:

”Reflekter over, hvorfor vi hæver noget op til normalt, som andre så skal leve op til. Kig på, hvad det er for nogle børn, vi har, og lav et fællesskab, hvor alle kan være med.”

Boks om:

Børnelitteraturen

Jacob Graack opfordrer til, at man prøver at kigge på de børnebøger, der findes. Se på hvem, der er de aktive i fortællingerne, hvem der får hjælp osv. Børnebøgerne har generelt en stor mangel på andre identifikationsmuligheder end de ”normale”. Karakterer som Pippi Langstrømpe og Alfons med den enlige far er undtagelser. Pædagogiske medarbejdere bruger ofte bøger som afsæt til en aktivitet, og hvis det er Pippi, man har brugt, vil pigerne løbe rundt og være stærke. I de fleste bøger er det dog den mandlige helt, der er den aktive og stærke, og som eksempelvis skal hjælpe prinsessen. Et næsten helt karikeret eksempel er fortællingen om Snehvide, som skal ligge passivt i en kiste og vente på at blive frelst efter at have været offer for ”kvinde er kvinde værst”, misundelse på fysisk skønhed OG være blevet forsørget af syv mænd til gengæld for at holde hus. Børn skaber blandt andet deres identitet ved at udleve fantasier og lege med forskellige roller. De får derfor frataget muligheder for identitetsskabelse, hvis man altid tager udgangspunkt i bøger og film, hvor drenge har én bestemt rolle og piger en anden.

Boks om:

Første kønsneutrale børnebog i Danmark

Mio Mahl, som er både forfatter og illustrator, har med børnebogen ”Universet er det største i hele verden” skabt en kønsneutral børnebog. I bogen forholder historiens børn sig til hinanden som legekammerater i stedet for drenge og piger, de har kønsneutrale navne og er også illustreret uden at blive fremstillet med et køn. Alle muligheder for fortolkning og identifikation er derfor åbne. Kønsneutraliteten er blot underliggende, og det er fortællingen, der er i fokus.

Universet er det største i hele verden af Mio Mahl. Udgivet i 2015 fra forlaget For All Genders

Fakta:

Normkritisk

At arbejde normkritisk betyder, at man fokuserer på de normer og de uskrevne regler, som vi til hverdag går rundt og tager for givet. Derigennem belyser man de konsekvenser, som normerne har for det enkelte individs rettigheder og muligheder – eksempelvis i skolen. Formålet med det normkritiske perspektiv kan være at se på, hvordan normer kan være undertrykkende, og give eksempelvis pædagoger, lærere m.fl. mulighed for at indse, hvordan de selv medvirker til at opretholde eller bryde med normer. Kilde: Amnesty International

Fakta:

Køn og identitet i pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelse indeholder et obligatorisk undervisningsmodul ”køn, seksualitet og mangfoldighed”.

Den nye reform af pædagoguddannelsen trådte i kraft i august 2014.

Folketinget har vedtaget, at kønsdimensionen skal indgå i pædagoguddannelsens obligatoriske del.