Med dagplejepædagog Anny Zahlekjær på job:

Et job med flere kasketter

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

6.30

Min dag begynder hjemme på Østerbro kl. 6.30, hvor jeg tænder min arbejdstelefon for at tage mod eventuelle sygemeldinger. Hvis en dagplejer er syg, kontakter jeg forældrene til de børn, hun passer, og giver besked om, at børnene skal afleveres i Dagplejehuset. Opgaven er blevet meget nemmere af, at vi ikke længere bruger gæstedagplejere i Ballerup. Børnene bliver i stedet passet i dagplejehuset, hvor vi har fire fastansatte, som alle børnene kender, fordi det altid er dem, der passer, når deres faste dagplejer er på kursus, ferie eller syg. Jeg får også startet på dagens papirarbejde.

7.25

Tager jeg hjemmefra med S-toget til Ballerup. I dag begynder jeg direkte med et tilsynsbesøg hos Helle, som bor i selve Ballerup, jeg henter den elcykel, som kommunen har stillet til rådighed, og som står på stationen.

Helle har kun tre børn i dag mod normalt fire, og de er store, så vi kan få talt en del sammen, mens børnene leger. Hvis der er babyer eller meget urolige børn, vil jeg typisk aftale, at vi mødes ved middagstid, når børnene sover – eller at vi taler i telefon, når dagplejeren har tid. Helle og jeg skal have talt om forældrenes reaktioner på, at den ugentlige legestue snart skal foregå på en ny adresse. Der er også et barn med sproglige udfordringer, og vi diskuterer, hvorvidt det giver mening at få lavet en gængs sprogvurdering. Det gør det ikke. Så vi aftaler, at vi sammen laver en TRAS, når vi mødes i legestuen i morgen. Der er også et barn, som skal trænes i at lege mere selv, og vi snakker om, at det kunne være et godt emne for Helles arbejde med metoden ”Fokuseret indsats i dagplejen”, som vi alle har været på kursus i.

9.25

”Hjulene på bussen kører rundt, rundt, rundt”. Helle er usædvanligt god til at synge med børnene, og jeg synger med. De er levende optaget af det daglige ritual og lever sig helt ind i sangene, som de kender rigtig godt. Monika på knap tre kan slet ikke holde ud, da de egentlig er færdige, så hun hopper ivrigt op og ned og snakker om edderkoppen, indtil Helle siger ja til, at de også skal synge ”Lille Peter Edderkop”, hvor posen med store sorte plasticedderkopper kommer ned fra knagen. Jeg prioriterer at være med i nogle af aktiviteterne med børnene. Derfor kender jeg de fleste af ”mine” dagplejeres 40 børn rimelig godt. Det gør, at jeg bedre kan give den enkelte dagplejer sparring omkring det enkelte barn. Det bidrager også til god faglig dialog, at jeg har haft mulighed for at iagttage dagplejeren sammen med børnene.

10.04

Jeg stiger igen på min elcykel, som jeg er superglad for. Jeg får frisk luft og motion – men også lidt hjælp til de ret lange cykelture i løbet af dagen. Jeg er dog ret glad for, at det ikke er i dag, jeg skal sidde på cyklen hele vejen til Måløv eller Skovlunde, som også er mine områder, for det er snevejr og bidende koldt. Vi er to dagplejepædagoger i Ballerup, og vi har fordelt de godt 20 dagplejere mellem os.

10.19

Jeg er fremme ved legestuen, hvor jeg mødes med fire dagplejere, der har deres ugentlige fællesdag i legestuen. Jeg er på tilsynsbesøg hos den enkelte dagplejer ca. hver fjerde uge, og en hel dag i legestue en gang om måneden, Her er også mulighed for at få talt koncentreret med en af dagplejerne, fordi de andre kan se efter børnene imens. I dag er jeg på et ekstra besøg. Et par dagplejere mangler covers til deres nye iPads. og så tager Heidi og jeg en længere snak. Der skal laves nye legestuegrupper, og det fylder meget for alle dagplejerne. Heide har et forslag til en anden måde at lave omorganiseringen på, og det får vi en god samtale om, og jeg lover at bringe forslaget videre.

11.18

På cyklen igen og videre til dagplejehuset, hvor vi har den faste gæstedagpleje, og hvor lederen af dagplejen, Anette, og min dagplejepædagogkollega, Kirsten, og jeg har kontorer. Vi boede før på rådhuset, men er nu flyttet sammen med gæstedagplejen, og det er vi glade for, blandt andet fordi det også giver os mulighed for at følge børnene noget mere.

11.30

Jeg spiser frokost sammen med min leder Anette. Vi får vendt lidt arbejde hen over madpakkerne. Jeg har været dagplejepædagog i Ballerup i 23 år, men er alligevel den sidst ankomne på arbejdspladsen … og vi er faktisk alle tre ret vilde med at være her. Der har været en enorm udvikling i dagplejen, siden jeg begyndte, hvor området gradvist er blevet langt mere professionaliseret. Både dagplejerne og vi selv har gode efteruddannelsesmuligheder, og jeg kan mærke forskellen fra før i tiden. Fx er det meget, meget sjældent vi har forældreklager. Området er så desværre også blevet meget mindre. Da jeg begyndte, var der over 100 kommunale dagplejere i kommunen, nu er der 22, og vi ved, at der på grund af besparelser skal skæres to væk i 2016.

11.55

Jeg har en stribe mails og beskeder, der venter på mig sammen med en længere to-do-liste. Der er overleveringssamtaler, der skal arrangeres, og der skal aftaler diverse møder med PPR, talepædagoger etc. Jeg vil tro, at det rent administrative arbejde tager omkring en tredjedel af min tid. Kirsten og jeg skal ikke bare sende og modtage forespørgsler om pladser til nye børn fra pladsanvisningen, men sender også tilbud ud til forældrene. Vi er også bindeleddet mellem de mange kommunale instanser, der kan være inde over det enkelte barn, og vi er med i overleveringen fra dagpleje til børnehave. Vi er desuden tovholdere og sparringspartnere på dagplejernes arbejde med pædagogiske læreplanstemaer og de andre metoder, der skal arbejdes med. Og så er det os, der afholder sygefraværssamtaler. Jobbet kræver, at man kan holde ti bolde i luften og synes, at det er sjovt. Enten brænder man for det, ellers finder man hurtigt et andet. Jeg har foreløbig elsket mit job i 23 år.

12.35

Der er gruppemøde for de ansatte i dagplejehuset, og jeg kan fornøje Mette, som er uddannet pædagog, med at hun skal på samme sprogkursus som kommunens øvrige pædagoger. Vi vil prøve at få samme kursus bevilget til dagplejerne. Vi har også nogle opgaver omkring enkelte børn, som vi skal have fordelt, og så skal vi have talt om, hvordan vi arbejder med ”Fokuseret indsats i dagplejen.” Vi kan ikke på den samme måde bruge metoden på enkelte børn, fordi børnene her jo hele tiden skifter, så vi vælger at arbejde med børn med fælles problemstillinger som fx utryghed. Midt i mødet kommer der telefonbesked om, at jeg hurtigst muligt skal ringe til pladsanvisningen, som har akut brug for tilbagemelding omkring en plads til et barn.

13.07

Jeg ringer til pladsanviseren, som nu ikke er ved telefonen. Så nu snakker vi sammen via telefonsvarere.

13.14

Pladsanviseren ringer tilbage. Der var slet ikke tale om et nyt barn. De ville bare høre, om der var fundet plads til et bestemt barn, og sagen er allerede ekspederet. Jeg fortsætter med skrivebordsarbejdet og sender et tilbud ud til et forældrepar. Telefonen når at ringe en fem-seks gange. Der skal laves en aftale med en motorikkonsulent og en talepædagog, og så er der en dagplejer, der har et spørgsmål om noget afspadsering, hun gerne vil afvikle.

14.07

Anette og jeg holder et lille møde, hvor vi forbereder næste møde i forældrebestyrelsen. Et vigtigt punkt er, at den ene legestueadresse bliver nedlagt. Det betyder, at nogle forældre får længere transporttid den dag om ugen, hvor deres barn skal afleveres i legestuen. Vi er spændte på, hvordan det bliver modtaget, og vi taler om alternative løsninger, hvis der er forældre, som det er umuligt for. Det er forældrenes behov, der tæller højest; vi er nødt til at være fleksible.

14.39

Et nyt lille barn er på besøg med mor for at se, hvordan Dagplejehuset ser ud. Hun har besøgt dagplejeren og vil nu bare gerne se, hvor Felix skal passes, når dagplejeren holder fri.

15.15

Jeg lukker pc’en ned, vinkler farvel og hopper på cyklen. Den skal tilbage i skuret ved stationen, hvor den venter på mig til i morgen.

Fakta:

Job: Dagplejepædagog i Ballerup Kommune

Alder: 59 år

Baggrund: Broget. Har arbejdet som jord-og betonarbejder, på kvindekrisecenter, som medhjælper mm. Påbegyndte socialpædagoguddannelsen i 1977 og arbejdede derefter i vuggestue. Kom til Ballerup i 1993

Privat: Gift og har en udeboende søn på 25

Det bedste ved jobbet: Der er aldrig to dage, der er ens, og opgaverne er ekstremt alsidige –Det har også været en stor glæde at være med i den kolossale faglige udvikling, der har været i dagplejen gennem de seneste mange år.

Det værste ved jobbet: Nedskæringer. Det slider. Det er rigtig, rigtig sørgeligt, når vi er nødt til at forringe tilbuddet, og især når vi er nødt til at tage afsked med kolleger.