Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
Udviklingsstøttende samtaler med børn og unge i mistrivsel
Af Birthe Elholm, Maja Haack og Lisbeth Rask
Professionelle inden for det pædagogiske, sundhedsfaglige og sociale område bliver i denne bog introduceret til den udviklingsstøttende samtale. Formålet er at bidrage til en kvalificering af dem, der arbejder med børn i mistrivsel.
Ved hjælp af udviklingsstøttende samtaler kan man støtte et barn eller en ung i at identificere egne tanker, følelser og behov, samt at forstå sin situation og kende sine muligheder og rettigheder.
Akademisk Forlag
109 sider. Kr. 199,95,-
Særligt sensitiv – eller særligt udfordret?
En guide til professionelle
Af Barbara Hoff Esbjørn, Sofie Wille Østergaard, Marie Tolstrup og Nicolone Normann
Bogen går kritisk men konstruktivt til det populære begreb særlig sensitivitet. Bogen hjælper fagpersoner med at forholde sig kritisk over for nye begreber og definitioner, så fagpersonerne ikke stigmatiserer normalt udviklede børn eller overser psykiske vanskeligheder, men kan give kvalificeret støtte og rådgivning.
Pædagoger, lærere, børnepsykologer og andre professionelle møder børn med vanskeligheder i deres daglige arbejde. Dem skal de identificere og håndtere. Det kræver, at de tager stilling til, hvordan barnets vanskeligheder bedst forstås. Den proces hjælper denne bog med.
Forfatterne præsenterer en forståelse af børns psykiske sårbarhed, der gør det muligt at støtte barnet i en sund udvikling, hvor det overkommer sine udfordringer.
Den viser gennem konkrete cases, hvordan særlig sensitivitet til forveksling kan ligne psykiatriske diagnoser som angst, ADHD og autisme.
Bogen giver praktikere den fornødne faglige viden til at forholde sig professionelt til særligt sensitive børn – samt en indføring i krav til pålidelig forskning og metode.
Akademisk Forlag
226 sider. Kr 249,-
Mobning i børnehaven
Et socialt fænomen
Af Mai Brit Helgesen (Red.)
Drilleri eller mobning – giver det mening at definere forskellen, når det er børnehavebørn, vi taler om? Kan små børn bevidst og systematisk udelukke andre børn fra fællesskabet? Og hvad stiller man op, hvis det sker?
I denne bog belyser danske og norske forskere og praktikere mobning som et socialt fænomen i børnehaven og giver også konkrete forslag til, hvordan man kan tage fat på mobbearbejdet.
Klim
132 sider. Kr. 199,-
KAT-kassen, 2. udgave
Af: Anette Møller Nielsen, Kirsten Callesen, Tony Atwood, Michael Ellemann
KAT står for Kognitiv Affektiv Træning. KAT Kassen er en samling visuelle, konkrete værktøjer til samtale med børn, unge og voksne om deres oplevelser, tanker og følelser.
KAT Kassen kan blandt andet bruges i grundskolen, indenfor specialundervisningen og i institutioner.
Dansk Psykologisk Forlag
Kr. 2.879,20 u/moms, kr. 3.599,00 m/moms
Med KAT Kassen følger 1 års licens på KAT web-appen.