Leder:

Dagpengereformerne er en lussing til dansk flexicurity

Af: Britt Petersen, formand

Danske politikere er normalt ret stolte af den danske flexicuritymodel, som er en kæmpe fordel for erhvervslivet. Begrebet dækker over, at vi som lønmodtagerne har accepteret et fleksibelt arbejdsmarked til gengæld for social tryghed. Vi har i overenskomsterne skrevet under på, at det fx er meget nemmere at fyre os danskere, end det er at fyre tyskere, franskmænd og italienere, som oftest har årelange opsigelsesvarsler mv.

Når vi har accepteret korte opsigelsesvarsler og andre mindre gunstige vilkår, er det fordi, vi har fået social sikkerhed i modydelse. Mister italieneren eller polakken sit job, er de sociale ydelser typisk væsentligt lavere og mere kortvarige end i Danmark. Danske lønmodtagere har derimod haft adgang til dagpenge og sociale ydelser, som sikrede, at man ikke gik fra hus og hjem, før man fik et nyt job.

Politikerne har imidlertid med dagpengereformerne taget et farligt skridt hen mod en opløsning af flexicurity-princippet. De har dermed sat hele den danske model i risiko.

Trygheden er nemlig væk. Dagpengeperioden er forkortet til to år. Satserne for de nyuddannede er blevet så lave, at de nærmer sig kontakthjælpssatserne, selv om det er lønmodtagerne selv, der betaler hovedparten af gildet via deres a-kassekontingenter. Og hvad mere er, indeholder de seneste stramninger, som træder i kraft ved det nye års begyndelse, en række tiltag, der kun kan opfattes som chikane. Har man været ledig i sammenlagt fire år ud af de seneste otte år, mister man en måneds dagpenge. Det blev i lovforslaget beskrevet som et initiativ, der skulle forebygge misbrug af dagpengesystemet…

Kan man ikke skaffe sig løsarbejde i løbet af sin ledighedsperiode, falder hammeren også: Der indføres nemlig en karensdag uden dagpenge hver fjerde måned, som man kun slipper for, hvis man har været fuldtidsbeskæftiget i mere end 20 dage inden for fire måneder. Og så ryger retten til at sige sit job op uden karantæne, hvis man fx er voldsramt, bliver udsat for passiv rygning på jobbet etc. Når de to år på dagpenge er gået, er der kontanthjælpssystemet tilbage, som er så kraftigt beskåret, at det sender folk ud i bitter fattigdom.

Det er i dag kun arbejdsgiversiden, der har fordel af den danske flexicuritymodel. Gad vide, om Socialdemokraterne tænkte over, at de var med til at smide hundrede års fagligt arbejde og en velfungerende arbejdsmarkedsmodel på møddingen, da de sammen med Venstre og Dansk Folkeparti stemte for de seneste dagpengestramninger tilbage i 2015?