Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Bogomtaler
Når mobilen tager magten
Nærvær i den digitale tidsalder
Af Morten Munthe Fenger
Smartphones og ipads sluger meget tid i mange menneskers hverdag. Men hvilke konsekvenser har dette for vores samvær med andre, vores familieliv, vores børns udvikling og lærer/elev-relationen? Denne letlæste og velskrevne bog dykker ned i den nyeste forskning omkring vores internetadfærd og sætter den sammen med en grundlæggende forståelse af menneskets psykologiske natur og behov. Bogen er tiltænkt forældre og lærere, psykologer og pædagoger, samfunds- og teknologi-interesserede og er derudover velegnet til undervisning.
Historia
200 sider. Kr. 199,95
Hvad tænker de andre?
Socialfobi hos børn og unge
Af Jens Henrik Thomsen
Socialfobi er en angst for at være sammen med andre i specifikke situationer. Fx vil Line ikke sige noget i klassen for hvad nu, hvis det er forkert? Janus holder et vågent øje med andre mennesker, for tænk nu, hvis de synes, at han er kedelig at være sammen med? Og Mie vil ikke spise i skolen, for hvad vil de andre mon vil tænke om hende, hvis hun taber et stykke mad eller spilder ned ad sig selv. I bogen møder vi de tre børn, og gennem deres historier om socialfobi får læseren redskaber til at tackle sin egen angst. ’Hvad tænker de andre?’ er en guide til børn og unge med socialfobi – og deres voksne. Den bygger på kognitiv adfærdsterapi og er skrevet i børnehøjde til børn og unge mellem 7 og 14 år.
Frydenlund
112 sider. Kr. 199,-