Projekt ”Styrket indsats” på døgninstitutionen Spanager:

Vi er blevet mere nysgerrige

For få anbragte børn får en god skolegang. Derfor gik Døgninstitutionen Spanager med i projektet Styrket Indsats, som har det formål, at flere anbragte børn skal have en uddannelse. Det har både styrket samarbejdet mellem lærere og pædagoger og nedbragt børnenes skolefravær og antallet af magtanvendelser.

Tekst og foto: Hedda Maj Jensen

”Du kan have to stort set ens børn med nogenlunde samme opvækst. Begge er anbragt, og de har lige mange udfordringer i skolen. Den ene har fået en FSA (Folkeskolens Afgangsprøve (red.)), og den anden har ikke. Så er man nødt til at gå ind at kigge på, hvorfor det lykkedes for den ene, og om der er noget der, man kan bruge på andre,” fortæller Pernille Hansen, skoleafdelingsleder på Spanager, og Johan Bjerre, pædagog og institutionsleder.

Det er nemlig de positive afvigelser, man bliver trænet i at kigge på, når man som professionel arbejder med projektet Styrket Indsats. Ideen er, at man skal opdage og afdække de succesfulde såkaldte ”positive afvigere” og lære af deres strategier.

Der er ikke nogen fælles skabelon for projektet. Meningen er, at de deltagende døgninstitutioner skal udmønte projektet på en måde, så det svarer til deres egne rammer, kultur og brugere. Men det fælles formål er at skabe en mere nuanceret forståelse af, hvorfor det er svært for anbragte unge at gennemføre folkeskolen – og at gøre noget ved det.

Undersøgende og nysgerrige

På Spanager oplever medarbejderne, at de er blevet mere undersøgende og nysgerrige af at arbejde med Styrket Indsats.

”Det gælder både, når der er noget, vi bare gerne selv vil vide mere om, og når der opstår en problematik. Og en problematik behøver ikke kun være noget, som er skidt. Der kan også være noget, som stikker ud, som vi kan være nysgerrige på og grave ned i og så være kreative i forhold til at lave nogle indsatser ud fra,” siger Pernille Hansen.

Hun mener, der kan være en tendens til, at man som pædagog eller lærer kommer til at fokusere på de anbragte børns problemer frem for at se på deres ressourcer.

”Det er noget af det, vi har fået fokus på at gøre op med,” som Pernille Hansen siger.

En lortet morgen

Medarbejderne på Spanager har i forbindelse med projektet interviewet både børn og medarbejdere og lavet mønstergenkendelse for at se, hvilke problematikker der gik igen. Det viste sig, at rigtig mange af problematikkerne var de samme.

”Vi fandt fx ud af, at noget af det, der kan gøre, at man får en dårlig skoledag er, hvis man har haft en lortet morgen. Her spørger vi så ind til, hvad der kan gøre en morgen til en god morgen, og at den måske i virkeligheden starter allerede, når man går i seng,” siger Pernille Hansen.

De mange interview viste også, at både pædagoger og lærere efterspurgte et tættere samarbejde. Det har ført til en række organisatoriske ændringer.

”Vi har for eksempel ændret vores morgenoverlap mellem afdelingspædagoger, skolepædagoger og lærere, så der nu er bedre tid og større berøringsflade mellem faggrupperne. Skolepædagogerne møder tidligere ind på selve afdelingen, så de selv kan nå at få en føling med elevernes dagsform i stedet for blot en mundtlig overlevering, og lærerene har fået mulighed for at deltage sammen med pædagogerne på behandlingskonferencerne, så der nu er bedre tid til dialog og samarbejde,” fortæller Johan Bjerre.

Samtaler om andet end problemer

Efterspørgslen på samarbejde har også ført til en ny slags trekantssamtaler mellem børnene, pædagogerne på afdelingen og skolen. Man venter ikke længere, til et problem har vokset sig tilpas stort. Nu er der tre årlige møder mellem kontaktpædagogen, den primære lærer og barnet, hvor der ikke bare tales om problemer, men reflekteres over barnets skolegang – og over de gode historier om barnet.

”Projektet har gjort, at vi har fokus på den gode historie. Vi har derfor også sat det i struktur på vores møder, at vi skal bruge de første minutter på ”Den gode historie” om det, der er lykkedes, hvor vi havde en succeshistorie som professionelle, og hvor barnet havde en succeshistorie. Det sætter dels en anden tone på mødet, dels bliver det nemmere at fortælle børnene, hvad de faktisk har haft succes med. Børn som ofte har et meget negativt selvbillede,” siger Pernille Hansen.

Johan Bjerre supplerer: ”Tidligere startede vi ofte med det allerstørste problem, men nu starter vi altid med den gode historie.”

Har projektet været en succes?

Det er svært helt overordnet at vurdere, om projektet har været en succes i forhold til målet om at få flere elever til at afslutte folkeskolen med en eksamen.

”Der er så mange små dele, der tilsammen giver muligheden for at få afgangseksamen, og vores børn har meget forskellige forudsætninger. Men der er i hvert fald to ting, der er faldet i den periode, vi har arbejdet med Styrket Indsats. Den ene er antallet af magtanvendelser, som vi har haft langt færre af. Det andet er fraværet. De er stort set i skole alle sammen hver dag,” siger Johan Bjerre.

Johan Bjerre og Pernille Hansen mener, det blandt andet skyldes, at de har ændret overlappet om morgenen, da eleverne har meget svært ved overgange. Nu er der en voksen, der hjælper dem med overgangen. Det samme sker efter skoletid, hvor der på baggrund af efterspørgsel fra eleverne er indført lektietid med en kontaktpædagog. Det fungerer godt som en rolig overgang, hvor der ellers tidligere opstod konflikter i overgangen fra skole til fritid/afdeling.

God udvikling og personlig modning

50 procent af børnene på Spanager er udviklingshæmmede, og det er derfor en meget høj målsætning, at en højere andel skal have en FSA i niende eller tiende klasse. Det går dog den rigtige vej, og nogle kommer faktisk videre i gymnasiet. For Johan Bjerre og Pernille Hansen er det vigtigste, at arbejdsmetoderne giver en generelt god udvikling og personlig modning for eleverne.

”Kan man ikke få en FSA, kan vi måske lægge grunden for, at børnene kan få et godt STU forløb (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, red.), hvor de starter på niveau med dem, som har boet hjemme hos deres forældre.”

”Vi skal lave et godt grundarbejde, hvor eleverne får kendskab til fagene, termerne og forventningerne til, hvad det vil sige at gå i skole. Vi skal ikke være et dagtilbud, hvor de bare skal sidde og lave HAMA-perler. De har præcis de samme fag og præcis det samme antal timer, som andre elever i folkeskolen, selv om vi selvfølgelig underviser dem på det niveau, de er på. Hvis vi laver et godt grundarbejde, kan vi skippe dem videre ud i gode og trygge forløb, og det er det vigtigste,” siger Pernille Hansen.

Fakta:

Anbragte børn og uddannelse:

Ca. 12.000 danske børn er anbragt uden for eget hjem – 40 procent af de anbragte børn har som 16-17-årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve, og syv procent af de anbragte børn går slet ikke i skole.

Fakta:

Spanager:

Spanager er en døgninstitution for børn og unge i skolealderen. Den er ejet af Københavns kommune, og de fleste elever kommer herfra.

Fælles for børnene er, at de har brug for en meget struktureret hverdag, med høj grad af overskuelighed og forudsigelighed. Mange af børnene på Spanager har neuropsykologiske vanskeligheder af forskellig karakter - primært mental retardering og/eller ADHD. Desuden har mange af børnene, når de kommer til Spanager, svært ved at få gode relationer til andre mennesker, og nogle af dem har en decideret tilknytningsforstyrrelse.