Leder:

Vi vil ikke have glasur på nedskæringerne

Af Britt Petersen, formand

Fagforeningsfolk har det som haveejere. Vi kender vores sæsoner, for de gentager sig år efter år efter … og lige nu er det sæson for de helt indledende drøftelser og sonderinger i forhold til de kommunale budgetter for 2018, selv om de officielle forhandlinger først går i gang langt senere. Årets budgetforhandlinger bliver ikke mindre interessante af, at det er valgår. I november skal borgerne til valgurnerne, og kommunalpolitikerne bliver stillet til ansvar for deres beslutninger gennem de forløbne fire år.

Vi står imidlertid i den besværlige situation, at vi ikke kun kan give kommunalpolitikerne hele skylden for alle det personale, der mangler i dagtilbuddene og på bostederne og for alle de andre ting, der halter i den kommunale velfærd.

Vi har nemlig at gøre med en regering, som kun tror på det kommunale selvstyre, når det er bekvemt - som fx når forskere peger på, at der mangler pædagogisk personale etc. Så mener regeringen, at det er kommunernes ansvar at sørge for det. Regeringen er til gengæld ikke meget for det kommunale selvstyre, når det gælder om kommunernes egne penge. Dem vil regeringen gerne disponere over. Det foregår via budgetloven, som gør, at kommunerne ikke må udvide aktivitetsniveauet - heller ikke i en situation, hvor der kommer flere og flere (skatte)borgere.

Det betyder, at der kommer flere og flere opgaver og udgifter, der skal finansieres af de samme penge. Regeringen forsøger også forfra med omprioriteringsbidraget, som blev afskaffet sidste år efter massive protester fra stort set alle fløje af det politiske spekter. Omprioriteringsbidraget 2.0 kaldes moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og burde hedde afmonteringsprogrammet, for det har til formål at dræne kommunernes kasser for i alt fire milliarder kroner, som går fra den direkte borgernære velfærd.

Kommunerne skal (igen) spare på grund af budgetloven. Det bliver slemt nok i sig selv. Lykkes det ikke at få fjernet afmonteringsbidraget, vil besparelserne blive rå.

Det, vi kan kræve af vores kommunalpolitikere, (især i et valgår) er, at de ikke prøver for egen markedsføringsskyld at putte glasur på besparelserne. Vi orker ikke, at nedskæringer bliver maskeret bag smarte buzzwords, eller at de bliver bortforklaret med omstruktureringer, effektiviseringer eller nytænkning. Kald det, hvad det er, og fortæl, hvorfor det er nødvendigt. Vi vil på vores side lægge mærke til, hvem der melder klart ud i forhold til budgetlov og afmonteringsbidrag - og vi husker det i november.

Britt Petersen, formand