Når inklusionen lykkes, og børnene kommer ned fra tagene
Holberg-skolen er lykkedes med inklusionsprojektet KÆMP, som arbejder helhedsorienteret med de enkelte børn, deres familier og deres lærerteams. Projektledelse har været krumtappen for succesen. Projektleder og inklusionspædagog Troels Lundgård Hansen fortæller i denne artikel om projektet trin-for-trin.
Tekst: Troels Lundgård Hansen
December 2012. Det er tirsdag eftermiddag, og klokken er 14:30. Vi sidder ved det runde bord i et mindre mødelokale og afholder vores ugentlige Ressource Centermøde. Referenten står ved whiteboardet og noterer de ellers så velkendte problematikker: Børn der går fra timerne, elever der slås på gangene, børn der bliver sendt på kontoret…
I 2012 vælger den S-ledede regering med statsminister Helle Thorning-Schmidt og børne- og undervisningsminister Christine Antorini i front at vedtage en række ændringer i Folkeskoleloven. Ændringerne blev døbt Inklusionsloven og dækkede over en række strukturelle ændringer i måden, hvorpå specialpædagogisk støtte liciteres i folkeskolen.
Københavns Kommune handlede proaktivt. Der blev ansat en inklusionspædagog per skole og en inklusionskoordinator per bydel. Der blev også anlagt et lokalt ressourcecentre på hver skole. Denne strategi gav på mange måder god mening og har vist sig at give gode resultater, især hvad angår koordination af ressourcer internt på skolerne samt skærpet fokus på den metodiske tilgang til problemløsning.
Da vi nåede frem til 2013, følte vi imidlertid stadig ikke, at vi kom i mål med vores ideer. Vi blev derfor nødt til at fokusere på vores vision om at skabe vedvarende pædagogiske resultater gennem et holistisk inklusionsprojekt.
Trætte af brandslukning
Efterår 2013. Det er igen tirsdag eftermiddag klokken 14:30. Vi sidder ved det velkendte runde bord. Vi har fået styr på ’hvem kan hvad’, og vi er blevet eksperter i at sætte ind: Når det allerede er gået galt… Men vi er trætte. Trætte af brandslukning og tabte pædagogiske slag.
Derfor byggede vi over de følgende måneder inklusionsprojektet KÆMP. Projektet skulle vise sig at skabe øget medlederskab blandt pædagogerne og forøge den sociale kapital på skolen betragteligt.
var en holistisk tilgang til barnets, familiens og lærer-teamets samtidige udvikling. De enkelte inklusionsbørn bliver forberedt på dagens udfordringer via daglige morgentimer, hvor de er væk fra klassen. Om eftermiddagen får børnene igen enetid med evaluering af dagen, der er gået. Derudover modtager børnene sekvensvise enetimer med mentaliseringsøvelser, og hele klassen gennemgår forløb med social træning. Lærer-teamet modtager professionel supervision, imens at der oparbejdes et solidt forældrepartnerskab, hvori hjemmebesøg og daglig kommunikation er en del af processen.
Januar 2015. Det er tirsdag eftermiddag, klokken er igen blevet 14:30. Ved det runde bord er der opløftet stemning. Vi har nu haft over en måned uden børn på tagene, antallet af slåskampe er faldende, og børnene er generelt gladere: Glade børn lærer mere, så vi er glade. Vi er meget glade.
Forskningsbaseret
Vi fandt i vores projekteringsproces ud af en række tiltag og en model for inklusion, der virkede for os. Vores inklusionsprojekt endte således med at tage udgangspunkt i forskning, her iblandt en række af de anbefalinger, der kom fra den ekspertgruppe, der lavede ministeriets afrapportering af inklusionseftersynet, som vi koblede med vores egen praksis. Vi endte med følgende nye systematikker:
- Fast tilgang til systemisk narrativ metodik
- 3-Dimensionelle handleplaner for Barn, Lærer-Team og Forældrene, baseret på SMART og koblet til samme målsætninger.
- Etablering af et rum, hvor barnet har faste timer hver dag til at træne social parathed og kognition gennem blandt andet mentaliseringsøvelser.
- Styrket forældrepartnerskab gennem øget kommunikation og hjemmebesøg
- Ny systematik til ugentlige opsamlingsmøder i projektet, vi kaldte ’KÆMP’: Hvor langt er hvem med 3-D Handleplanen.
Vi har efterfølgende oplevet stor interesse. Vi har på nuværende tidspunkt haft mange besøg fra københavnske folkeskoler, en gruppe på 34 skoleledere fra Aalborg, en delegation fra Hillerød og et sæt dygtige lærere og pædagoger fra Aarhus.
Januar 2016: Det er tirsdag formiddag , og klokken er 09:30. Vi er i gang med vores nyeste inklusionsprojekt ThumbsUp.nu - endnu et projekt i rækken, efter vi er begyndt at arbejde med projektledelse i inklusions arbejdet. Så kører det!
AnbefalingerVi står tilbage med fem grundlæggende anbefalinger til jer, der ønsker at arbejde med jeres helt eget inklusionsprojekt: Invester i ProjektledelseBeslut jer for, at det er det her I vil - og gør det 100 procent! Det betyder en investering i jeres professionelle projektledelseskompetencer. Hvis ikke kompetencerne allerede er på skolen, så indhent hjælp til dem udefra i en periode, indtil I har evnen til selv at løfte projektledelsen. Autonomi og beslutningsmandatNedsæt en solid projektgruppe med en formel struktur, der kan referere op til jeres Ressource Center: En projektleder, lærer-supervisionsansvarlig, familie-udviklingsansvarlig og en børne-procesansvarlig. Projektlederen og projektteamet skal have klare rammer og et afklaret beslutningsmandat til at kunne håndtere den autonomi, der er nødvendig i jeres projekt. VidensdelingKommuniker, del og arbejd med projektet som en organisatorisk udviklingsproces. Vidensdeling er i denne sammenhæng det vigtigste værktøj til at sikre jeres projekt, så det ikke bliver et uambitiøst ”Der oppe i Pusterummet”-projekt. InteressentsamspilInddrag jeres interessenter! Skolebestyrelsen, forældrene, kommunens konsulenter og ledere, inklusionskoordinatorer, pædagoger, lærere, elever, forvaltningsfolk og kollegaer fra andre skoler. Jeres projekt handler ikke om, at I skal opfinde en ny måde at være menneske på. Det handler om at lave jeres egen systematik, og her er omverdenens hjælp uvurderlig. Tag jer god tidFor at lære at forstå jeres interessenters behov og skolens muligheder for udvikling, kræver det, at I tager jer rigtig god tid med jeres inklusionsprojekt. Bliv ved med at være kritiske overfor jeres egen proces: STOP AND THINK! Er det her den rette vej, vi går? Er vores mission stadig knyttet til skolens visioner? Er vores systematik god nok? Skal vi revidere vores milepæle? |
Læs mere |