Fokus på faglighed gør vores forældre til medspillere
I Klynge Radius i Vanløse møder man jævnligt forældre med store forventninger på deres børns vegne. Man møder også ofte store følelser, hvis forældrene oplever, at netop deres barns behov ikke bliver mødt. Det har skubbet til en ny tilgang til forældresamarbejdet.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Kommer en oprørt forælder midt i samlingen og vil diskutere, hvorfor yndlingshjemmeskoene er blevet væk, får forælderen venligt, men bestemt at vide, at hun må vente til et andet tidspunkt. For det er børnene, der er vigtigst.
I Klynge Radius må man nemlig gerne sige nej til forældre, og man må sætte grænser.
Det var faktisk forældre med store krav og forventninger, der fik klyngen til at lave en arbejdsgruppe, der særligt skulle arbejde med forældrepartnerskaber. Formålet var at styrke kommunikationen med alle typer forældre og at skabe en ny pædagogisk praksis for, hvordan man greb især de såkaldt ”krævende” forældre an.
Klyngeleder Guli Werther understreger, at det ikke bare handler om de markante forældre, der stiller store krav omkring deres eget barn – men også gruppen af udsatte forældre, som har brug for en særlig indsats for at støtte deres barn bedst muligt.
Vi skal ikke tage det personligt
”Det, der har hjulpet mest, er, at vi sætter tydelige rammer, og at vi hele tiden tager udgangspunkt i barnets udvikling og i faglighed. Det handler om at gøre forældrene trygge; de har brug for at vide, at vi har forstand på det, vi gør, og at vi handler ud fra det, ” siger Susanne Debes, som er pædagogisk leder i Klynge Radius.
Lederkollegaen Annette Gwinner supplerer:
”Ja, der er mange forældre, der har brug for stor tryghed. Det har ændret sig i de år, jeg har været pædagog. De reagerer meget hurtigt, hvis der er situationer, vi ikke får fulgt op på, og der kommerstore følelser op. Vores arbejde i forældrepartnerskabsgruppen har også handlet om, at de pædagogiske medarbejdere skal passe på med ikke at gå med i følelsesstormen. Vi skal ikke blive dramatiske, vi skal holde os til fagligheden. Og så skal vi ikke tage det personligt, hvis vi føler os angrebet, men holde fokus på barnet,” siger Annette Gwinner.
Forældre kræver mere tid
Et af forældrepartnerskabsgruppens tiltag har været at udarbejde skriftligt informationsmateriale til nye forældre. Materialet beskriver meget konkret og med udgangspunkt i pædagogiske og udviklingspsykologiske teorier, hvilke reaktioner de kan forvente hos barnet ved institutionsstart, hvad de kan forvente af institutionen generelt, og hvad institutionen forventer sig af dem.
Klyngen prioriterer i det hele taget at have et højt informationsniveau, og der skal hele tiden tales ud fra faglighed. Det har skabt mere ro, fortæller klyngens leder Guli Werther, som dog også erkender, at forældresamarbejdet er blevet mere tidskrævende.
”Det koster tid, og forældrene er meget hurtige til at ”søge opad”. Hvis de ikke føler, at deres behov bliver taget alvorligt, går det stærkt med at gå videre til næste instans. Er de ikke tilfredse med stuepædagogen, går de videre til lederen - eller til klyngelederen – og de er også hurtige til at fortælle mig, at de er villige til at gå helt til borgmesteren, hvis det skal være,” siger Guli Werther.
Ingen forældrebashing
Forældrepartnerskaberne har skabt et positivt skred i, hvordan man blandt det pædagogiske personale taler om forældrene.
”Det er selvfølgelig ikke forbudt at brokke sig over nogle forældre. Vi kan alle sammen have brug for at få luft i et lukket rum sammen med de nærmeste kolleger. Men før i tiden kunne der opstå decideret forældrebashing. Det ser vi ikke mere. Der er opstået en fælles erkendelse af, at hvis vi har fat i forældrene, så har vi også fat i børnene,” siger Susanne Debes.
Det betyder, at man går langt i dialogen, og at man vælger sine kampe og kompromiser med omhu.
”Maden kan eksempelvis skabe mange diskussioner, og det kan blive meget følelsesladet. Vi prøver naturligvis at nå til en forståelse med saglige argumenter, hvis forældre ønsker særbehandling af deres barn, uden at der er lægelig indikation, men vi ofrer ikke samarbejdet på det. Så vil vi hellere gå på kompromis og lade dem tage madpakke med,” siger Annette Gwinner, som understreger, at grænsen går der, hvor særbehandling er på bekostning af de andre børn.
Dit barn må gerne være i ulyst
Det kan være en udfordring at få forældrene at se fællesskabet, fortæller klyngeleder Guli Werther.
”Der skal tales meget om, at det er bedst for det enkelte barn, hvis gruppen også har det godt, og der skal tales om, at det er godt for barnets udvikling at lære at rette ind efter fællesskabet. Vi arbejder med et udtryk lige nu, der hedder, at ” Dit barn må gerne være i ulyst et øjeblik”. For det kan gøre ret ondt på nogle forældre, hvis deres barn skal udsættes for noget, barnet ikke har lyst til. Det kan være, hvis barnet skal på legepladsen sammen med de andre, selv om det hellere vil være inde, eller hvis det skal med på tur, selv om det ikke gider. Så må vi bruge faglige argumenter for at forklare forældrene, at det er godt for børnenes udvikling at kunne være i sådanne situationer," siger Guli Werther.
Spille hinanden gode
Klyngelederen oplever også fokuseringen på eget barn, når det gælder arbejdet i råd og bestyrelser omkring klyngen.
”Det er en stærk tendens i tiden, at man har stort fokus på sit eget barn. De valgte forældrerepræsentanter kan glemme, at de skal repræsentere samtlige børn og ikke kun deres eget. Det kan fx være lidt svært at få de ressourcestærke forældre til at forholde sig til en indsats for de børn, der er udfordrede – fx sprogligt,"fortæller Guli Werther.
”Vi oplever ofte, at de temaer, der bringes op i råd og bestyrelse, handler om udvikling på områder, der tilgodeser børn, der allerede er velfungerende,” som hun siger.
Den mere anerkendende tilgang til de ressourcestærke forældre har til gengæld betydet, at de enkelte institutioner er blevet bedre til at bede forældrene om hjælp i forhold til fx arrangementer.
”Det handler om at spille hinanden gode. De her forældre vil så gerne gøre noget godt for deres barn – og de vil faktisk også gerne gøre noget for hele institutionen. Så det handler om at inddrage dem og bruge deres store engagement. Vi har fået rigtig mange ting gennemført, fordi vi har forældre, der gerne giver en hånd,” siger Guli Werther.
Uddrag fra velkomstbrev til nye forældre i Klynge Radius
”Ved aflevering af barnet, giv da altid pædagogerne tydeligt tegn til, at du er klar til at gå, så vi kan sikre, at afskeden bliver så god som muligt. Hvis dit barn græder, når du går ud af døren, så undlad at vende tilbage. Det kan virke næsten ubærligt at udholde, og det vil forvirre dit barn, som er ved at lære, hvad det vil sige at blive afleveret, hvis du pludselig står der igen. Vi kan finde på at sende et billede eller en sms, når der bliver ro på. Du er også velkommen til at ringe eller sende en sms, så svarer personalet, når der bliver tid.”
Uddrag fra velkomstbrev til nye forældre i Klynge Radius
”Pædagogiske tanker bagom indkøring.
Da alle indkøringsforløb er unikke og dermed forskellige fra gang til gang, bruger vi vores professionelle erfaringer og viden om gode indkøringer generelt. Vi kobler det med den viden, vi får gennem faglig nysgerrighed til de enkelte børn og familiers forskelligheder.
Vi arbejder på at forstå, hvilke følelser som er i spil, når barnet prøver at finde sig til rette i alt det nye. Hvad er det, barnet forsøger at fortælle os eller affinder sig med i netop denne indkøring? Eksempelvis er gråden et udtryk, som kan rumme mange bagvedliggende følelser. Er det sorg, frustration, afmagt, savn, smerte, sult eller træthed, som gråden dækker over?”
Uddrag fra velkomstbrev til nye forældre i Klynge Radius
”Vi er opmærksomme på barnets reaktioner i de faser, som indkøringen består af. Vi er klar over, at de allerfleste børn gennemgår en form for krise ved vuggestuestart. For nogens vedkommende er krisen forbundet med umiddelbar sorg og følelse af tilknytningstab, hvilket kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle begynder at sove dårligt om natten, eller kan blive indadvendte og gå midlertidigt i stå i deres udvikling. Andre kan blive voldsomt grædende og higende efter specielt den ene af jer forælder, eller måske stopper de med at spise for en periode. Vi iagttager sammen med jer forældre, hvad barnet gennemlever og hvordan det kommer til udtryk.