Forældre er kæmpe sprogressource, hvis de får konkret hjælp
Da Solstrålen lavede sprogvurdering af de kommende skolebørn, viste det sig, at mere end halvdelen af børnene scorede bekymrende lavt. Det førte til en hasteaktion, som inddrog forældrene. Metoden virkede så godt, at den nu er et fast tilbud, så snart børnene begynder i børnehaven.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Solstrålen, som ligger i det nordvestlige København, har haft massivt vokseværk. Institutionen er på kun fire år udvidet fra fem til elleve stuer, og børnegruppen har ændret sig markant.
”Vi var en institution med børn fra ressourcestærke danske familier. I dag har vi en høj andel af børn med anden etnisk baggrund og dertil en pæn andel danske børn, der kommer fra udsatte familier,” fortæller leder Helle Kielstrup.
Solstrålen har taget udfordringen op med det resultat, at det er lykkedes at fastholde de ressourcestærke danske familier. Der er faktisk lang venteliste til institutionen, som i dag er den daglige base for 72 vuggestuebørn og 112 børnehavebørn.
En overraskende erkendelse
Derfor kom det også som en ubehagelig overraskelse, da Solstrålens sprogansvarlige pædagog Helle Amlod lavede sprogvurderinger på det første kuld kommende skolebørn. Det viste sig, at niveauet var alt for lavt. Mere end halvdelen af børnene havde en score på under 15, hvilket betød, at de var i målgruppen for særlig og fokuseret indsats, og at der skulle laves handleplaner.
”Vi måtte indse, at mange af vores børn har et udmærket ”overfladedansk”. De kan bede om mælken, de kan være med til at lege og så videre. Men når man så laver en indgående vurdering, viser det sig, at de har alt for dårligt fat på en lang række begreber og udtryk, og at de for eksempel ikke kan genfortælle en lille historie. Det vil betyde, at de meget hurtigt vil få udfordringer i skolen,” siger Helle Amlod, der understreger, at der både er etnisk danske børn og børn med anden etnisk baggrund i gruppen af sprogligt udfordrede børn.
Vi skal være meget mere konkrete
Solstrålen bad Isabella Mørch, som er sprogvejleder i Distrikt Nørrebro-Bispebjerg, om hjælp, og hun fik den idé at videreudvikle på et forløb med aktiviteter, der egentlig er skabt til børn i 0. og 1. klasse. Forløbene blev til i et samarbejde med integrationsvejleder Senka Besic, som også er fra Nørrebro-Bispebjerg.
Konceptet handler om at inddrage forældrene, men på en meget mere konkret måde, end der normalt lægges op til.
”Vi har i årevis sagt til forældrene: Læs for jeres børn, og tal med jeres børn. Men mange forældre er ikke klar over, hvordan de skal gribe det an. Forældrene vil rigtig gerne hjælpe deres børn, men kan være usikre på, hvad og hvordan de skal læse for børnene, og hvad de skal tale med dem om – og på hvilket sprog. Så vi har skabt noget, der er ekstremt konkret,” siger Isabella Mørch.
Der var i første forløb 12 forældre til kommende skolestartere, hvor børnene havde behov for en ekstra sprogindsats, der blev inviteret ind i et forældrepartnerskab. Det bestod konkret af to forløb med 14 dages mellemrum, hvor forældrene fik udleveret materiale med forslag til daglige aktiviteter og lege. ’Gør hverdagssituationer sproglige’. De fik også udleveret en bog, som skulle læses sammen med barnet.
En overskuelig plan
”Det skulle være overskueligt for forældrene. Så vi har planlagt aktiviteterne, så de kan gøres på 10 minutter dagligt, og vi opfordrer forældrene til at gøre noget hver eneste dag i de fire uger, forløbet varer,” fortæller Isabella Mørch.
Hvis forældrene ikke når aktiviteten, kan den bare gøres en anden dag. Det må ikke blive ’et åg’, men skal tværtimod være sjove aktiviteter for både børn og voksne.
”Nogle forældre vender faktisk tilbage og fortæller, at de har fået inspiration og fundet på nye aktiviteter, fordi deres børn opfordrer til mere,” siger Isabella Mørch.
Den røde tråd
Den børnebog, som udleveres, går igen på forskellige måder i flere af aktiviteterne, så der skabes en rød tråd.
”Aktiviteten for den første dag kan være at læse børnebogen sammen og at tale om handlingen ud fra nogle spørgsmål, som jeg har forberedt. Den næste dag kan det være et vendespil, som de får med hjem, og som kan bruges til at tale følelser ud fra, eller hvor man genkender det, der sker. Det kan fx være at vågne, at grine og at græde.Også her giver jeg eksempler på spørgsmål. Tredje dag kan det være en tur på legepladsen – eller bare gåturen hjem fra børnehaven – hvor man fx finder en sten og tager et billede af den med telefonen. Så kan man tale om dens form for at få ord på geometriske begreber, og tale om hvorvidt den er let eller tung og så videre,” fortæller Isabella Mørch.
Tal det sprog, du er bedst til
Forældrematerialet understøtter sproglige temaer som fx forholdsord, former, følelser, det at kunne genfortælle og selv at kunne være medskaber af en fortælling med mere. Der bruges forskellige bøger som afsæt, og de vælges ud fra børnenes alder og dermed også de sproglige temaer.
”Nogle af forældrene taler ikke dansk eller kun meget lidt dansk, og de har været usikre på, hvordan de kan støtte deres børn sprogligt. Så vi understreger, at man skal tale med sit barn på det sprog, som man selv er bedst til. Når børn først har lært at bruge et sprog og har lært at lære, vil det være meget nemmere for barnet også at lære dansk,” siger Isabella Mørch, som også mener, at det er vigtigt, at barnet oplever, at dets sprog er anerkendt og brugbart.
Forældrene har generelt vist sig at være motiverede, fortæller Solstrålens sprogansvarlige pædagog Helle Amlod, som hele vejen igennem har kørt parløb med Isabella Mørch.
”De fleste blev meget bekymrede, da de fik at vide, at deres barn scorede lavt i sprogvurderingen, og de var motiverede for at gå ind i arbejdet. Det har været lidt af en øjenåbner, hvor meget man kan få forældrene til at arbejde med, hvis de bare ved, hvad det er, de skal gøre,” siger Helle Amlod.
Det virker faktisk
Helle Amlod har fået positive tilbagemeldinger fra de skoler, der modtog det første kuld, der havde været gennem forløbet.
”Det er næsten for godt til at være sandt, men det rykker rent faktisk. Vi havde en dreng, hvor vi var overbeviste om, at han skulle skoleudsætttes. Vi var faktisk også der, hvor vi var bekymrede for, om der var kognitive vanskeligheder. Nogle måneder efter forløbet kunne han gengive hele handlingen i den børnebog, som forældrene havde fået med hjem, og han var sprogligt velfungerende. Det viser sig, at forløbet har afsmittende virkning. Forældrene begynder i det hele taget at tale mere med deres børn, og de breder teknikkerne ud, De kan komme og fortælle, hvordan deres barn kræver, at de skal blive ved med at lege de lege, som er beskrevet ved aktiviteterne fra ugeplanerne, og hvordan de videreudvikler på dem,” fortæller Helle Amlod.
Vi kan ikke gøre det alene
Solstrålen har nu kørt fire hold forældre igennem forløbet, og fremover vil forældrene få tilbuddet, hvis barnet scorer lavt i sprogvurderingen i treårsalderen og i femårsalderen.
”Vi overvejer faktisk at brede konceptet ud til vuggestuen. Hvis vi skal løfte de her børn, skal vi have forældrene med så tidligt som muligt. Vi kan ikke gøre det i institutionen alene; det har vi slet ikke normeringer til. Og hovedparten af forældrene vil det gerne,” siger Helle Amlod.
Erfaringen fra Solstrålen er, at forældrene går ind i processen, hvis forarbejdet prioriteres. Det kræver et møde med hvert enkelt forældrepar, hvor der er dialog om, hvad det går ud på, og hvordan det kan hjælpe deres barn. Men mund-til-mund-metoden er også begyndt at virke.
”De forældre, der har været igennem forløbet er gode ambassadører, fordi de har været glade for det og kan mærke, at det rykker,” siger Helle Amlod, der fremover skal overtage forløbene efter Isabella Mørch og fast være den, der står for forløbene med Solstrålens forældre.
Metoden
Scorer barnet lavt i sprogvurderingen i treårs og/eller femårsalderen, bliver forældrene inviteret til en samtale, hvor de får tilbud om at deltage i sprogforløbet.
Forløbet består af to mødegange med 14 dages mellemrum. Typisk fra klokken 15:30 – 16:45 – altså inden for åbningstiden.
Forældrene får ved hver mødegang udleveret materiale med 14 dages aktiviteter, der detaljeret og konkret beskriver 10 minutters fokuseret aktivitet med barnet hver dag. Materialet med beskrivelser gennemgås, og der udleveres tilhørende ”rekvisitter” som særlige vendespil, børnebog, kastanjer til at bygge kastanjedyr, etc. Det hele relaterer sig overordnet til den børnebog, der udleveres.
Der deltager tolke, hvis dette er nødvendigt.
Et eksempel:
Tirsdag den 21. november
Aktivitet: Vi samler ord på vejen hjem. Det kan være på vej hjem fra børnehaven, eller når I er ude at handle eller gå tur.
Sprog: Når I taler sammen om, hvad der er i omgivelserne på vej hjem, styrker du blandt andet dit barns opmærksomhed, ordforråd, undren, forholdsord, skrift og forståelse af omverdenen.
Sådan gør I:
Se sammen på en butik og tal sammen om fx:
- Hvad er der i vinduet?
- Hvad står der oven over vinduet?
- Hvad tror du, der sælges i butikken?
- Hvad bliver det, man sælger i butikken, brugt til?
- Hvilke skilte kan I se i udstillingsvinduet?
- Hvad kunne du tænke dig at købe?
I kan også finde andre ting på vejen hjem, som barnet er optaget af og tale om dette.
Hver aktivitet har en kort beskrivelse af aktiviteten, hvordan den understøtter sproget og hvordan aktiviteten kan udføres med fx konkrete spørgsmål som afsæt for oplevelser og samtaler.