Handicappede har også brug for efteruddannelse
Det kan være en overvindelse for mange såkaldt ”normale” at tilberede og spise fisk, man selv har fanget, og at overnatte udendørs, kun beskyttet af et halvåbent shelter. 18 udviklingshæmmede har prøvet det hele og mere til. De har fået skubbet deres grænser og har fået en bredere kontaktflade.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Det er fiskeriet, der fylder mest, når man taler med Dan Albin Rasmussen, Gunnar Karlberg og Dilan Denar.
De har sammen med 15 øvrige borgere deltaget i ”Det Maritime Akademi”, et projekt for borgere med udviklingshæmning, hvor de gennem tre måneder har fisket fra fiskekutter og fra mole, sejlet kano og afprøvet overlevelsesdragter i svømmehal, lært førstehjælp og meget mere.
Men antallet af fangede fisk og især vægten af de største fangster ligger lige på tungen. Så betyder det lidt mindre, at både Gunnar Karlberg og Dilan Denar også fik en fiskekrog i hånden, og at de måtte lappes sammen af Dan Albin Rasmussen, som hurtigt blev holdets selvudnævnte paramediciner.
Dilan Denar fortæller, at hun fik lært at gøre en fiskestang klar, og at hun lærte at forberede fisken – med en vis modvilje.
”Men jeg kan stadig ikke lide at røre ved dem,” siger hun, mens Dan Albin Rasmussen fortæller, at det var helt nyt for ham at spise en rigtig frisk fisk fra havet.
”Det eneste fisk, jeg ellers har spist, er fiskefileter. Og det er altså noget helt andet,” siger Dan Albin Rasmussen.
Man kan gøre en forskel
Gunnar Karlberg var også meget vild med den nat, der blev tilbragt i sovepose under åben himmel i et shelter i Gerlev Legepark. Dan Albin Rasmussen fandt til gengæld den oplevelse en smule grænseoverskridende.
”Det var ret koldt, og jeg lå lidt hårdt. Og jeg var heller ikke så vild med, at jeg skulle gå hele vejen i mørket hen til toiletterne,” siger han, men giver trods alt Gunnar Karlberg ret i, at det var ret fedt.
De er alle tre enige om, at de gennem forløbet har lært nogle ting, de aldrig før været i nærheden af, herunder førstehjælp, som især Dan Albin Rasmussen har været engageret i:
”Det kan man altid få brug for, og man kan virkelig gøre en forskel.”
Uddannelse udvikler
Formålet med forløbet har da også været læring. Sofie Gaard er projektmedarbejder, og hun fortæller, at borgerne giver udtryk for stor glæde og succes, når de lærer noget nyt som at binde knob, rense en fisk eller kunne lægge en person i stabilt sideleje.
”Forløbet giver nogle meget konkrete succesoplevelser, og vi kan se, at borgerne rykker helt vildt. Og det er vigtigt. Borgere med udviklingshæmning skal efteruddanne sig lige som alle andre, fordi det er godt for selvværd og selvtillid. Det handler både om det at lære noget nyt, og det handler om at få kompetencer og oplevelser, som man kan fortælle om – det behov har vi alle,” siger Sofie Gaard, som understreger, at det også styrker sociale færdigheder.
”De borgere, der deltager i projektet kommer fra forskellige bosteder og aktivitetssteder i København. Det betyder, at de har fået udvidet deres netværk og har skullet lære at fungere i en ny sammenhæng. Det er sundt og forebyggende i forhold til den ensomhed, der kan være markant hos borgere med handicap,” fortæller Sofie Gaard.
Naturen som terapeut
Camilla Karlsson er frillighedskoordinator hos Venner af Captum, og hun er projektleder for Det Maritime Akademi, som hun også har fået ideen til.
Hun valgte hav og vand som omdrejningspunkt for efteruddannelsesprojektet, fordi der tidligere har været gode erfaringer med at tage borgere med på fisketur.
”Vi har oplevet, at borgere, der var indesluttede og svære at engagere, blomstrede op på fiskekutteren; det er aktiviteter, der umiddelbart er meningsfulde,” siger Camilla Karlsson, der også mener, at naturen i sig selv har en terapeutisk virkning.
”En del af vores borgere kæmper også med psykiatriske problemstillinger og har fx svært ved at sove. Her tror jeg på, at naturen og den friske luft bidrager positivt i modsætning til at være indendørs i institutionaliserede rammer, ”siger Camilla Karlsson.
Visionen
"Det Maritime Akademi" er støttet af Socialstyrelsen og udspringer fra Sundby Væksthus. Projektmedarbejderne arbejder i undervisningen med forskellige læringsmetoder, som afprøves og evalueres. Visionen er at videreudvikle konceptet og inddrage nye samarbejdspartnere og frivillige. Camilla Karlsson vil blandt andet forsøge sig med peer-to-peer, hvor borgere, der selv har været elever på et forløb, kan fungere som mentorer på de næste forløb.