TEMA: For lille til skolen?
For mange børn lider under tidlig skolestart
Politikernes ønske om, at alle børn skal begynde i skolen i deres sjette leveår har båret frugt, og antallet af børn, der bliver skoleudsat er faldet drastisk. Til gengæld sidder der op til flere femårige i hver 0. klasse, som hverken er undervisningsparate eller modne nok til at mestre skolen. Det er synd, og der er behov for en helt ny defintion af det at være skoleparat, mener ekspert.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Spørger man de danske indskolingsledere, så mener op mod halvdelen, at der sidder tre elever i hver 0. klasse, som slet ikke er skoleparate. De mestrer ikke fællesskabet i klassen, og de har endnu ikke udviklet lysten og evnen til at tage de udfordringer op, som skolen tilbyder – hverken når det gælder leg eller læring.
Det viser en undersøgelse fra den uafhængige tænketank DEA.
Børnenes alder var ikke fokus for undersøgelsen. DEA ville undersøge, hvordan det går med at skabe sammenhæng mellem skoler og dagtilbud. Det overraskende høje antal børn, der ikke mestrer skolestarten, kom så at sige som sideresultat.
Men DEAs beregninger viste, at eleverne i 0. klasse i gennemsnit er yngre i dag, end de var for ti år siden, fortæller konsulent Signe Emilie Bech Christensen, som har været med til at gennemføre undersøgelsen.
Og småbørnsforsker Stig Broström mener, at det er et overset faktum, at der hvert år starter børn, der reelt er for små, fordi tidlig skolestart er blevet en norm, man ikke længere diskuterer.
”Det er synd for de børn, der skal gå 0. klasse om, men det er måske især synd for de børn, der bare hænger på, og som når at blive skoletrætte, før de overhovedet er kommet i 1. klasse,” siger Stig Broström.
Vi er holdt op med at overveje skolemodenhed
Danske skolebørn er da også blevet mærkbart yngre, uden at det har ændret grundlæggende på de rammebetingelser, de skal indordne sig under.
Fra 2009 blev børnehaveklassen gjort obligatorisk, og samtidig trådte den regel i kraft, at børn skal begynde i skole i det kalenderår, hvor de fylder seks år. Det betyder, at man skal søge og begrunde det skriftligt, hvis man ønsker en tidligere eller senere skolestart.
Det har betydet, at langt færre forældre og pædagoger overhovedet overvejer – og handler på - om et barn er modent nok, selv om det kun er fem år gammelt, når det skifter status fra børnehavebarn til skolebarn.
Femårige skolebørn
Bladrer man helt tilbage til 1999 i statistikkerne og ser på den årgang, der i dag er 19 år gamle, var det kun 83 procent af en årgang, som begyndte i skole i det år, hvor de fyldte seks år. Ganske få børn begyndte året før, mens hvert femte barn ventede et år med at begynde i skolen. Heraf var flertallet drenge, som var født om efteråret.
I 2009, hvor loven trådte i kraft, var det 85 procent af alle børn, der begyndte i skolen som seksårige.
I dag ser tingene ganske anderledes ud: I skoleåret 2016/17 var det 93 procent af alle børn, der gik ind af skoleporten for første gang i det år, de fyldte seks år. Rigtig mange børn, herunder de københavnske, begynder endda skoletiden tidligere end august. De bliver nemlig flyttet fra børnehave til skolefritidsordning eller fritidshjem allerede i løbet af foråret. Det vil sige, at en pænt stor gruppe af de nye skolebørn kun er fem år og få måneder, når de første gang skal overskue en skolegård med store børn.
Flere omgængere i 0.
Den tidligere skolestart har gjort flere børn til omgængere allerede fra 0. klasse.
Man kan ikke finde tallene for den nøjagtige udvikling i København, for dels har kommunen ikke gemt tallene for omgængere før lovændringen, og dels er der en så stor andel af eleverne, der siver fra folkeskolen over på privatskoler i løbet af skoletiden, at det mudrer billedet.
Men ser man på hele Danmark, var der i 2005 2,11 procent, der måtte starte i børnehaveklasse for andet år i træk. Det tilsvarende tal i 2016 var 2,6 procent. Det svarer til en stigning på 23 procent - eller knap en fjerdedel.
Endnu ikke renlige
Indskolingslederne i DEA-undersøgelsen er ikke blevet spurgt om, hvor ofte de tror, det er børnenes unge alder, der gør, at de ikke er skoleparate.
Dorte Lange, som er næstformand i Danmarks Lærerforening, er dog ikke i tvivl om, at det er tilfældet for en stor del af børnene:
”Vi hører fra de af vores medlemmer, der arbejder i børnehaveklasserne, at de får meget små og umodne børn ind, som for få år siden ville være blevet skoleudsatte. De møder børn, som ikke engang er renlige, som tisser i bukserne, og som skal have hjælp til toiletbesøg,” siger Dorte Lange.
Hun peger på, at den tidlige SFO-start kan være en medvirkende årsag til, at børn, som burde have været skoleudsat, ikke bliver det:
”Der kan ske meget med et barns modenhed på et halvt år. Før i tiden havde børnehaven og forældrene hele foråret til at vurdere, om barnet skulle begynde efter sommerferien eller ej. I dag forsvinder barnet fra børnehaven over i SFO’en, hvor de voksne ikke kender barnet, allerede midt på foråret. Så fanger bordet så at sige. Før det sker, må pædagogerne gerne overveje, om et ekstra år ikke er givet godt ud – og involvere forældrene i deres overvejelser,” siger Dorte Lange.
Forårsbørn får fordel
Der er forskere, der set meget store datamængder igennem for at undersøge, hvordan tidlig skolestart påvirker skolebørn.
Hans Henrik Sievertsen er ph.d. i økonomi. Han har set på data for mere end 50.00 danske børn, som er født i årene 1997 til 2004. Resultaterne viser, at de ældste skolestartere, som har fødselsdag først på året og derfor når at blive mellem seks og seks et halvt år gamle, før de får skoletasken på, får et forspring. De klarer sig eksempelvis bedre i de nationale tests.
Hans Henrik Sievertsens undersøgelse viser imidlertid også, at meget ung alder ved skolestart er signifikant forbundet med større risiko for problemer med hyperaktivitet, som i denne sammenhæng kan defineres som manglende evne til at fokusere og indlære. Dette resultat genfindes ved 11-års alderen.
Social slagside
”Tallene viser, at et års senere skolestart fører til en signifikant reduktion i hyperaktivitet, siger Hans Henrik Sievertsen, som især har én stor betænkelighed omkring det faktum, at flere og flere børn begynder i skolen i deres sjette leveår.
”Jeg er mest bekymret for det, man kan kalde den sociale gradient. Hvis det at få skoleudsat sit barn kræver, at man både sætter sig ind i tingene og tør gå mod strømmen – og mod myndighederne – så vil det primært være de ressourcestærke familier, der gør det. Mens det måske netop er børn fra mindre stærke familier, der har det største behov,” siger Hans Henrik Sievertsen.
Småbørnsforsker Stig Broström mener, det kan få vidtrækkende konsekvenser for både trivsel og læring for de børn, der starter i skole, før de egentlig er parat:
”Man taler normalt om, at børn gennemgår en naturlig udviklingskrise i seksårsalderen, hvor barnet udvikler større selvstændighed, men hvor der også kan være en periode med stor usikkerhed. Den skal egentlig gerne overstås før skolestart. Men i dag hvor børnene starter skolelivet i SFO’en allerede første maj, er nogle børn kun fem år og få måneder, når de kastet ind i en helt ny kontekst. Og der er grænser for, hvor meget man kan presse børns psykologiske udvikling,” siger Stig Broström.
I overvurderer skolen
Når pædagoger i mindre og mindre grad råder forældre til at skoleudsætte, kan det ifølge Stig Broström handle om, at det ikke længere opleves naturligt:
”Før i tiden hørte det til børnehavens årshjul, at man diskuterede emnet med forældrene, som fik rådgivning i at træffe et kvalificeret valg omkring deres barn og skolestart. Nu siger loven, at man begynder i det år, man fylder seks – og det er stille og roligt blevet en norm, man kun fraviger, når det er meget påfaldende, at barnet ikke er skoleparat. Man skal heller ikke være blind for, at nogle forældre er bange for, at deres barn bliver stigmatiseret, når de ligefrem skal ansøge om få lov til at udsætte skolestarten,” siger Stig Broström, der tænker, at pædagoger kan komme til at overvurdere, hvad skolen kan.
”Der er blevet talt meget om at gøre skolen mere børneparat. Der er også gjort meget, og der er gode viljer. Men det ændrer ikke på, at det kan være en voldsom oplevelse for en femårig at skulle starte i en SFO sammen med 100 andre børn, hvor der er langt dårligere normeringer end i børnehaven.”
To forskellige verdener
Reultaterne i DEA-undersøgelsen kan da også tyde på, at der er et svælg mellem dagtilbud og skole.
Signe Emilie Bech Christensen fra DEA var nemlig overrasket over, at der er signifikant forskel på, hvordan børnehaven og skolerne vurderede de samme børn:
”Børnehaverne vurderer generelt børnene mere positivt, end skolerne gør. Det slår især igennem, hvad angår vurderingen af børnenes evne til at udvise robusthed og eksempelvis kunne modtage kritik uden at tage det personligt. Her mener 42 procent af indskolingslederne, at børnegruppen ikke lever op til det forventede, mens det samme kun gælder for 17 procent af dagtilbudslederne,” siger Signe Emilie Bech Christensen, som mener, at man kan overveje, om der mangler en fælles forståelse mellem dagtilbudsledere og indskolingsledere.
Ny definition af skoleparat
Stig Broström tænker, at der er behov for en ny og mere pædagogisk funderet definition af, hvad det vil sige at være skoleparat.
”Der er nogle gængse formuleringer, som at et barn skal kunne modtage en fælles besked, kunne sidde stille og så videre, før det er skoleparat. Men i virkeligheden er det langt vigtigere at kunne indgå i fællesskabet og i nye relationer. Og så skal barnet være nået til det punkt i sin udvikling, at det – sagt i udviklingspsykologisk sprog – har udviklet sit læremotiv. Børnehavebarnet leger for at lege; fordi det er sjovt. Men på et tidspunkt begynder barnet at kunne overskue sin virksomhed og begynder at forstå, at når jeg gør det her, så har jeg mulighed for at opnå det her. Barnet bliver altså motiveret til at arbejde for at lære og for at kunne noget nyt. Og er barnet ikke nået til det punkt i sin udvikling, når det begynder i skolen, vil selv den mest pædagogiske undervisning foregå hen over hovedet på barnet, som vil føle sig underlegent og kede sig – hvis det ikke reagerer ved at blive uroligt og udad reagerende,” siger Stig Broström.
Det siger loven
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1. Et barn kan efter forældrenes anmodning indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år., jf folkeskolelovens § 36, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.
Skole i børnehaven
DEAs undersøgelse viser, at stort set alle børnehaver gennemfører skolelignende aktiviteter i børnehaven, hvor børnene leger med tal og bogstaver.
Men DEAs undersøgelse viser også, at indskolingslederne vægter arbejdet med tal og bogstaver mindre vigtigt end dagtilbudslederne. Det samme fremgår af DEAs kvalitative interviews.