Bogomtaler
Adfærdsproblemer hos anbragte unge
Af Bo Hejlskov Elvén, Gunilla Nötesjö, Carina Moen, Erik Rova og Anton Sjögren
Unge, der anbringes uden for hjemmet, har ofte en kompleks problematik, som det ikke tidligere er lykkedes at løse, og mange har oplevet misbrug, overgreb og psykisk mistrivsel.
Denne bog er en praktisk guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter, nedsmeltninger og vold uden at bruge de særlige beføjelser, som voksenansvarsloven giver. Med udgangspunkt i low arousal-pædagogik henvender bogen sig til alle faggrupper, der arbejder med anbragte unge.
Dansk Psykologisk Forlag
208 sider. Kr. 279,-
Den lille røde kuffert
– 31 aktiviteter til små penge
Af Christiane Pedersen og Naja Pedersen
Det kan være svært at finde tiden til at opfinde nye, sjove og pædagogiske lege i den travle hverdag i børnehaven eller sfo’en.
Den lille røde kuffert er en lege- og læringsbog med 31 aktiviteter,der både er billige og enkle at sætte i værk. Bogen bygger på, at det skal være meningsfuldt forbørnene at være i institution. Hver aktivitet er udførligt beskrevet med fremgangsmåde, aldersgruppe, materialer og hvorfor, den er vigtig i den daglige, pædagogiske praksis. Hertil kommer et kopiark med læringsmål for hver aktivitet, lige til at kopiere og med plads til at skrive egne erfaringer ind.
Forlaget Frydenlund
160 sider. Kr. 269,-