Tema: For lille til skolen?

Skolelederen:

Skolen er per definition en kravstiller

Skoleleder Sune Schack Rasmussen bliver jævnligt ringet op af forældre, som er i tvivl om, hvorvidt deres barn er klar til at begynde i skole – selv om barnet tilhører den årgang, der skal begynde. Men han stiller om til børnehaven.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

”Jeg beder dem tage dialogen med børnehaven. For det er jo ikke sådan, at jeg har en hemmelig liste med 10 snedige spørgsmål, der kan afsløre, om barnet er parat eller ej,” siger skolelederen fra Holbergskolen med et grin.

Han har umiddelbart tillid til de vurderinger, der kommer fra dagtilbuddene.

”Hvis en børnehave sammen med forældrene vurderer, at et barn er for umodent til at begynde i skolen, har jeg tillid til deres faglighed, hvis begrundelse og handleplan er fornuftig. Det er pædagogerne, der kender barnet, og som kan gå ind i en vurdering af, om barnet rent faktisk kan mestre de krav, som skolen stiller. For skolen er et andet miljø, og skolen er per definition en kravstiller,” siger Sune Schnack Rasmussen.

Lille - eller bare uopdragen

Sune Schnack Rasmussen kan til gengæld sagtens nikke genkendende til tallene fra DEA-undersøgelse, hvor op mod halvdelen af indskolingslederne siger, at de har tre børn i hver 0. klasse, som ikke er skoleparate.

”Vi har en del børn, som mangler de egenskaber, der skal til for at klare skolen,” siger Sune Schnack Rasmussen, der dog understreger, at det ikke altid handler om alder.

”Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om aldersmæssig umodenhed, og hvornår der er noget andet på spil. Vi møder en del børn, der kan svært ved at indgå i skolens fællesskab. Det er del af en generel samfundsudvikling hen i retning af det mere individualistiske. Børn bliver i mindre grad opdraget hjemmefra til at indgå i fællesskaber. Og det kan i nogle tilfælde betyde, at vi modtager børn, der ikke har lært, at de engang imellem skal gøre noget, de ikke umiddelbart har lyst til, bare fordi en voksen siger det,” siger Sune Schnack Rasmussen.

Far og mor skal på banen

En anden faktor kan være, at barnet har sproglige udfordringer, som betyder, at det, der foregår i klassen, simpelthen går hen over hovedet på barnet.

Holbergskolen arbejder derfor i stigende grad med forældrepartnerskaber.

”Første skole-hjem-samtale foregår i hjemmet, og vi er meget åbne om, hvilke forventninger og krav, vi har til forældrene. Det gælder både i forhold til barnets adfærd, og det gælder i forhold til, hvordan forældrene kan hjælpe barnet med at udvikle sig sprogligt,” siger Sune Schnack Rasmussen, der oplever, at diversiteten i børnegruppen er vokset i hans 10 år som skoleleder.

”Vi har umodne og sprogligt svage børn. Men de dygtige børn er dygtigere end nogensinde og kan allerede i børnehaveklassen skrive små historier og tale med om mange ting. Der er en stor variation i den enkelte klasse.”

Hvad skal der til

Sune Schnack Rasmussen kan skrive under på tanken om at forny skoleparathedsbegrebet.

”Barnet behøver ikke at kunne tal og bogstaver. Det skal vi nok klare i skolen. Men barnet skal kunne indgå i fællesskabet. Det skal eksempelvis være så modent, at det kan se sin egen rolle i en konflikt. Og så kan vi ikke komme uden om, at skolen per definition stiller krav. Barnet skal have en vis vedholdenhed, når det bliver sat til at løse en opgave, og det skal have så meget robusthed, at det ikke bryder sammen, hvis det får at vide, at det skal arbejde lidt mere med at løse opgaven, eller at bogstaverne skal skrives en gang mere, så de står på linjen. Et skolebarn skal være i stand til at udsætte sine egne behov for at opfylde krav, selv om det egentlig ikke har lyst. Ellers bliver skolelivet for hårdt,” siger Sune Schnack Rasmussen.

Fremdriftsreform i børnestørrelse

Holbergskolens leder tøver lidt, hvis man beder om hans mening om den lovgivning, der siden 2009 har betydet, at børn automatisk begynder i skole i deres sjette leveår - medmindre der gøres en aktiv indsats for at udsætte.

”Nu er jeg jo ikke lovgiver. Og vi forsøger selvfølgelig at gøre det så godt, som vi kan. Men vi kommer ikke udenom, at der jo er noget fremdriftsreform i det her. Og det er da noget, vi skal være bevidste om. For det er bedre at vente med at begynde i skole, til man er klar, end det er at køre på halv kraft. ”