Tema: For lille til skolen?

Den pædagogiske leder:

Forældrene oplever, at de dumper børnehaven

Det er lykkedes systemet at få forældrene til at føle, at deres barn dumper børnehaven, hvis de skal skoleudsættes, siger Kirsten Løth, som er leder i den integrerede institution Hyltebro.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Kirsten Løth kan kun mindes én gang i hendes knap fem år i Hyltebro, hvor det var forældrene, der på eget initiativ kom og ville tale om skoleudsættelse af et barn.

”Det er normalt os som pædagoger, der må tage teten i den samtale. Det gør vi allerede om efteråret, hvor vi begynder dialogen med forældrene, hvis vi oplever, at der noget med barnet, som får os til at tænke skoleudsættelse,” fortæller Kirsten Løth.

Det er et nederlag

Det er ikke nødvendigvis en nem proces at tale skoleudsættelse med forældre.

”Der er tendens til, at forældre oplever det som et nederlag, hvis deres barn skal vente et år med at begynde i skolen. Der er ikke nogen tvivl om, at den automatiske skoleindskrivning i barnets sjette leveår har virket: Forældrene synes, at deres barn er dumpet i børnehaven, hvis det ikke kan starte i det år, som loven siger, er det rigtige.Vi gør meget ud af at afdramatisere og lægge vægt på, hvor meget deres barn vil få ud af at vente et år. Men skal jeg komme med et slag på tasken, er det cirka halvdelen af forældrene, der er forholdsvist nemme at overbevise. Den anden halvdel synes, det er en rigtig svær situation, og der skal tales rigtig meget,” siger Kirsten Løth.

Forældrene bestemmer

Det er ofte forældre, som kommer fra andre typer skolesystemer, eller som selv har meget kort skolegang der har det sværest med, at deres barn skal skoleudsættes.

”Alle forældre vil jo gerne, at deres barn skal klare sig godt. Forældre med kort skolegang eller fra andre skolesystemer forbinder børnehaven med leg og pasning. I deres perspektiv begynder børnene først at lære noget, når de begynder i skolen. Der har vi en pædagogisk opgave i at forklare, hvad det er, barnet skal have ud af at gå i børnehave, for der kan være tale om børn, der er to år bagud for deres alder, både kognitivt, sprogligt og motorisk. Men i sidste ende er det forældrenes beslutning. Vi kan kun forsøge med faglige og saglige argumenter,” siger Kirsten Løth.

Indfør rullende skolestart

Hyltebro har nogle gange sendt børn af sted i skole, selv om pædagogerne mener, at barnet ville have haft bedst af at fortsætte et år mere.

”Som tingene er, kan vi kun for alvor foreslå skoleudsættelse til forældrene, hvis der er noget bekymrende i forhold til barnet, eller hvis det åbenlyst er meget umodent af sin alder. Det ændrer ikke på, at vi faktisk synes, at børn, der kun lige er fyldt fem år, er for små til at komme i skole, selv om de er alderssvarende. Men vi kan ikke bringe skoleudsættelse på banen, bare fordi vi synes, det er synd,” siger Kirsten Løth, for hvem ønskescenariet ville være, at børn kunne begynde i skolen, når de var klar – fremfor hvornår deres årgang var tilsagt.

”Der findes jo skoler, hvor man har rullende skolestart, så det er et spørgsmål om vilje. Så ville vi få flere børn, der led mindre under skolen, og som fik mere ud af deres skolegang.”

Børnehaven skal ikke lege skole

Kirsten Løth giver ikke meget for bekymringen for, at et barn vil komme til at kede sig, hvis de jævnaldrende begynder i skolen, mens det selv bliver tilbage.

”Nej, for det sker ikke. Det er tvært om en god måde at få nye relationer på. Vi arbejder aldersintegreret. Det har ud over mange andre pædagogiske fordele også den styrke, at et skoleudsat barn ikke vil opleve, at hele børnegruppen forsvinder, mens det selv bliver efterladt på perronen,” siger Kirsten Løth, der generelt er ret skeptisk over for såkaldte skoleforberedende aktiviteter i storbørnsgrupper.

”Jeg tror ikke ret meget på det der med, at de skal sidde og tegne prik-til-prik tegninger og lege skole. Vi har en pædagogisk opgave i at støtte op om deres leg, og vi skal gennem legen arbejde med nogle af de kompetencer, vi alle sammen har brug for – både i skolen og livet. Det er impulskontrol og behovsudsættelse og evnen til fælles opmærksomhed,” siger Kirsten Løth, som faktisk også mener, at det er det, der skal til, før man er skoleparat.

Hvad er skoleparathed

”Du får det rigtig svært i skolen, hvis du ikke kan vente på tur og deles om ting, og hvis du ikke kan kontrollere dine impulser og udsætte dine behov. Du skal være nået til det punkt, hvor du kan vente på, at det er din tur til at sige noget, og det nytter ikke noget, hvis du smækker din sidemand en på hovedet eller bryder grædende sammen, hvis du bliver sur. Al forskning viser, at impulskontrol og evne til at behovsudsætte er de vigtigste parametre overhovedet for, hvordan du kommer til at klare dig i livet,” siger Kirsten Løth og tilføjer et ekstra skoleparatheds-kriterium:

”Og så er det altså også rigtigt svært at være i skolen, hvis man ikke kan finde ud af at sidde stille og gøre noget færdigt, selv om man synes, det er kedeligt. Så vores dilemma er, at vi på den ene side skal forberede børnene til en skole, hvor det stadig er vigtigt at sidde stille og lave ting, som er kedelige. Samtidig ved vi, at børn erfarer kropsligt, og at børn lærer bedst, når de har det sjovt. Vi ved også, at børnehjerner først omkring syv-årsalderen er i stand til begyndende impulskontrol. Men vi prøver som samfund at tvangsmodne dem, så nogle børn skal klare det i fem-et-halvt årsalderen.”

Rullende skolestart

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at etablere såkaldt rullende skolestart, jf. Folkeskolelovens § 34 stk. 3, hvor børnene påbegynder skolegangen eksempelvis i forbindelse med deres seksårs fødselsdag og ikke nødvendigvis i forbindelse med skoleårets begyndelse. Det enkelte barn vil dog bevare retten til optagelse i den valgte skole ved skoleårets begyndelse, idet forældrene kan anmode herom, selvom der er truffet beslutning om at etablere rullende skolestart.

Med rullende skolestart starter børnene i børnehaveklassen på forskellige tidspunkter i løbet af året, og skolen har på denne måde et løbende optag af børn i stedet for en samlet skolestart ved skoleårets begyndelse den 1. august. Rullende skolestart indebærer, at det første skoleår for de seksårige børn i princippet kan strække sig fra seks måneder for de yngste børn til 17-18 måneder for de ældste børn. Når børnene fra starten indgår i aldersintegrerede klasser, skønnes dette ikke at have mærkbare konsekvenser for hverken de yngste eller de ældste børn, idet de første tre-fire skoleår ses som et samlet forløb uden markante overgange fra et klassetrin til det næste. Den pædagogiske hensigt er, at skolestarten på denne måde bliver en individuel oplevelse, hvor det enkelte barn og familien er i centrum.