Børn i Tingbjerg kan lide at gå i skole
– men det tror de voksne ikke
”Pædagogernes store udfordring er at gøre børnene opmærksomme på, at de ikke er en undtagelse, hvis de godt kan lide at gå i skole og ønsker sig en uddannelse. Børnene skal vide, at man tvært om er en negativ mønsterbryder, hvis man bliver bandemedlem,” siger sociolog og forfatter Aydin Soei, som har været med til at lave den såkaldte Tingbjergundersøgelse.
Tekst: Hedda Maj Jensen
Ny undersøgelse fra Tingbjerg viser, at 93 procent af de 14-15-årige på Tingbjerg skole kan lide at gå i skole, og at 84 procent har tænkt sig at tage en uddannelse. Men undersøgelsen viser desværre også, at de voksne, som påvirker børnene, tænker helt anderledes.
Børnenes lærere, pædagoger, forældre og de kriminalpræventive medarbejdere undervurderer børnenes lyst og motivation til skole og uddannelse, og de overdriver risikoadfærd som rygning, hashforbrug, alkohol og kriminalitet. Og børnene selv ligger under for de samme sociale misforståelser.
”Det er første gang, man tester de voksne, der omgiver børnene for, om de har nogle overdrivelser om børnenes adfærd. Det er også første gang, man spørger ind til børnenes egne og de voksnes antagelser om skole og uddannelse. Det er ikke overraskende, at der er nogle sociale overdrivelser blandt de voksne. Men det er måske overraskende, at de er så meget større end børnenes overdrivelser,” siger Aydin Soei, som har været med til at lave undersøgelsen for Københavns Kommune.
Ali har ambitioner
Tal fra undersøgelsen viser, at både de 14-15-årige og SSP tror, at der er tre gange så mange af deres jævnaldrende på skolen, som har begået vold det sidste års tid, end der rent faktisk er. Forældrene tror, at det er fem gange så mange. 93 procent af børnene svarer, at de godt kan lide at gå i skole, men de tror selv, at det kun er halvdelen af deres jævnaldrende, som kan lide at gå i skole. Forældrene tror, at det er under halvdelen, og lærere og pædagoger tror, at det er lidt over halvdelen. SSP tror kun, det er er cirka 40 procent.
”Spørgsmålet er, hvor tilbøjelig 14-årige Ali er til at tale højt om, at han faktisk godt kan lide at gå i skole, og at han er ambitiøs i forhold til sin fremtid, hvis han har en ide om, at halvdelen af vennerne ikke kan lide at gå i skole, og hvis han er omgivet af voksne, som har en forventning om, at han og hans venner på Tingbjerg skole rent faktisk ikke kan lide at gå i skole?” spørger Aydin Soei.
Mandag morgen effekten
Aydin Soei har lavet Tingbjergundersøgelsen sammen med professor Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg, som tidligere har lavet en række af denne type undersøgelser. De har beskrevet det, de kalder mandag-morgen-effekten, hvor eleverne møder ind mandag morgen og overdriver, hvad de har begået af risikoadfærd i løbet af weekenden. Hvor mange joints de har røget, hvor meget de har drukket, hvad de har smadret og så fremdeles. De overdriver, fordi de tror, at det er det, som er normalen i elevgruppen, og fordi risikoadfærden bliver status, hvis man tror, det er det, alle de andre gør.
”Man har altså en ungegruppe, hvor alle føler sig unormale, fordi de tror, at alle de andre ryger og drikker mere og begår mere kriminalitet,” siger Aydin Soei.
En anden virkelighed
Sociologen mener, det er bekymrende, at der er en hel bydel, hvor de voksne har negative og overdrevne forestillinger om de unges adfærd og holdninger til skole og fremtid. Aydin Soei, Flemming Balvig og Lars Holmberg præsenterer derfor Tingbjergundersøgelsens resultater for børnene og deres voksne, så de kan se, hvordan børnene i virkeligheden handler og tænker. Sådan en præsentation kaldes social pejling, fordi resultaterne af undersøgelsen pejler børnenes og de voksnes antagelser i en anden retning, når de får et mere retvisende billede af virkeligheden.
”Tidligere undersøgelser har vist, at du kan reducere ungdomskriminaliteten med 50 procent, når de unge bliver opmærksomme på, hvordan virkeligheden er, og at de ikke er unormale, hvis de ikke drikker, ryger og stjæler. Pludselig er det heller ikke cool at overdrive sin risikoadfærd. Man vil nemlig gerne fremstå normal,” siger Aydin Soei, som samtidig med præsentationen vil tale med børnene om, hvorfor vi som mennesker overdriver. Bagefter skal det vurderes, om indsatsen skal udvides til flere udsatte boligområder.
Enorme perspektiver
”Det største perspektiv er, at vi har fundet ud af, at de sociale overdrivelser og mytedannelser også finder sted i forhold til uddannelse. Det kan have enorme samfundsmæssige perspektiver, hvis man får lige så stor en effekt ud af at punktere myterne på dette område, som når det gælder kriminalitet. Nemlig hvis vi kan få bare en brøkdel flere unge til at læse videre efter skoletiden ved at gøre dem opmærksomme på, at de ikke er unormale, hvis de tager en uddannelse. At det er normalt at have motivation for en uddannelsesmæssig fremtid,” siger Aydin Soei, og gør opmærksom på, at dette ikke bare er et dansk problem.
”Vi taber rigtig mange drenge i forhold til uddannelse. Det er et problem i de danske udsatte boligområder, de franske forstæder, de svenske forstæder og en masse andre udsatte områder. De unge handler ud fra deres selvfortælling, og hvis vi kan ændre deres selvfortælling, vil det være motiverende for, at de gør sig umage i skolen, at de ikke går i opposition til lærerne og at de tager en uddannelse,” siger Aydin Soei.
Pædagoger skal inddrages
Aydin Soei har gennem mere end ti år interviewet de mest skoletrætte drenge til sine bøger. Hans erfaring er, at det ofte er deres pædagoger, de snakker med om deres fremtid og drømme.
”I klubben møder du op frivilligt, du har en omgang, som er mere uformel, og der er bedre betingelser for at skabe en tæt relation præget af gensidig tillid,” siger Aydin Soei.
Han mener, samarbejdet mellem lærere og pædagoger er vigtigt, men det er lige så vigtigt, at pædagogerne ikke bliver underlagt skolen, så de også skal give eleverne fag-faglig indlæring. Det vil især i forhold til de skoletrætte drenge betyde, at de vender sig væk fra pædagogerne.
”Hvis du bare får flere skoletimer, kan det betyde, at du bliver skubbet endnu længere væk. Skolen må ikke kolonisere den tid, du skal have i klubben, hvor du har en god relation til dine pædagoger, hvor der foregår en hel masse uformel læring, og hvor du snakker med dine pædagoger om dine bekymringer og drømme for livet,” siger Aydin Soei og tilføjer, at de er dygtige til at bevare fritidspædagogikken i samarbejdet mellem skole og fritidsinstitution i Tingbjerg.
"Hvilket kan være en af grundene til, at eleverne er så glade for skolen."
Bandemedlemmer
Der er ikke en eneste af de 14-15-årige på Tingbjerg skole, som selv angiver at være del af en bande. Der er to procent, som angiver, at de hænger ud med bandemedlemmer. Alligevel har børnene en antagelse om, at det er fem procent, som er bandemedlemmer. Lærerne og pædagogerne har en antagelse om, at det 12 procent, mens forældrene tror, at det er hele 17 procent.
Ghettoidentitet
Tingbjerg er på ghettolisten og har et dårligt ry. Aydin Soei mener, at undersøgelsen viser, at de voksne bliver påvirket af blandt andet politikernes retorik i medierne og omverdenens syn på bydelen, og at de voksnes antagelser risikerer at påvirke børnene negativt. Derfor mener han, at det er beklageligt, at man fremstiller boligområderne som huller i Danmarkskortet, stenørkner og kriminalitetsreder - og som noget som er væsensforskelligt fra det omgivende samfund. Det er med til at modvirke det kriminalpræventive arbejde, fordi det medvirker til en negativ ghetto- og gangsteridentitet hos især drengene. Børn som vokser op i områderne og ikke har valgt, hvor de vokser op, men betaler prisen i form af negative forventninger fra alle de voksne, som omgiver dem.
Kønsskævhed
Aydin Soei fortæller, at drengene i langt højere grad har en negativ selvfortælling end pigerne. Unge kvinder med indvandrerbaggrund har brudt uddannelsesmønsteret i forhold til deres forældre, og der er opstået en positiv fortælling om, at hvis man er ung pige med indvandrerbaggrund, så klarer man sig godt, og man tager en uddannelse. Derfor fremstår man som en undtagelse, hvis man ikke klarer sig godt og ikke tager en uddannelse. Det er en enorm motivationsfaktor i forhold til at klø på og gøre sig umage for at blive til noget. Hos drengene er det den omvendte fortælling.
I Tingbjergundersøgelsen er der en kønsskævhed, som ikke er taget med, fordi datamaterialet blev for småt, hvis man tog kønnene adskilt. Data viste dog, at der er en polarisering af kønnene. Alle pigerne har svaret, at de vil tage en uddannelse, og en tredjedel af drengene har svaret, at de ikke vil. Aydin Soei vil undersøge dette i andre boligområder, så datamaterialet bliver større.
Rollemodeller
Aydin Soei mener med fordel, man kan bruge unge, som er ved at uddanne sig, som rollemodeller i både klub- og skolevæsnet. De studerende skal være synlige og fortælle om hvilke valg, de har truffet, give vejledning og få brudt den negative fortælling om, at i det her område, der er det ikke normalt, at man tager en uddannelse.