Børn - men ikke dagplejere - på venteliste
Dagplejen i Dragør står over for et generationsskifte. Næsten to ud af tre dagplejere i kommunen er over 58. Men ansøgerne står ikke i kø. Det er ærgerligt, for det er verdens bedste job, siger Anette Skaalum Thomsen.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Politikerne i Dragør har altid bakket op om dagplejen.
”Der har generelt været politisk opbakning til dagplejen, og vi har ikke følt os truet i perioder med faldende børnetal. Vi får direkte at vide, at vi kan noget særligt, og at vi er bevaringsværdige,” siger de dragørske dagplejeres tillidsrepræsentant siger Anette Skaalum Thomsen.
Truslen mod dagplejen i Dragør kommer fra anden side. Otte ud af 13 dagplejere i kommunen er fyldt 58. Anette Skaalum Thomsen kan godt være lidt nervøs for, om det bliver muligt at fylde stillingerne ud, efterhånden som kollegerne vælger at gå på pension eller efterløn.
Topkarakter i arbejdsglæde
”Da vi sidst slog stillinger op, kom der ganske få ansøgninger – og kun en relevant. Efterfølgende var vi heldige at der kom endnu en kvalificeret ansøger, fordi hun selv havde haft børn i dagpleje. Det er karakteristisk, at nye dagplejere kender systemet fra egen familie eller fra det nære netværk, og at det er derfor, de bliver interesserede,” siger Anette Skaalum Thomsen.
Hun tænker, at der er en selvmodsigelse i, at jobbet som dagplejer gang på gang får topkarakterer i undersøgelser af arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø, og at det på samme tid er svært at rekruttere nye ansatte.
Fordomme
”Jeg tror, der er flere forklaringer. Der er stadig fordomme i befolkningen over for det at være dagplejer. Folk, der ikke kender dagplejen, tænker, at vi er en flok ufaglærte, der bare tuller rundt derhjemme med en flok småbørn. Det er milevidt fra den hverdag, vi har, hvor vi bliver løbende opkvalificeret med masser af kurser og faglig udvikling, og hvor vi bruger hinanden både fagligt og socialt. Men vi har selv stadig en opgave i at tale vores fag op. Man skal ikke præsentere sig med ”jeg er bare dagplejer,” når man bliver spurgt om, hvad man laver,” siger Anette Skaalum Thomsen.
Hjertet skal være med
Et andet bud på, hvorfor rekrutteringen er svær, er, at potentielle ansøgere kan blive skræmt af arbejdstiden på 48 timer og af, at man stiller sit eget hjem til rådighed.
”Det er da heller ikke et almindeligt job, hvor du er væk i 37 timer plus transport. Hjertet skal være med hele vejen og din egen familie kan ikke undgå at være del af det. Det skal man trives med, ellers bliver det for surt,” siger Anette Skaalum Thomsen, der selv har været dagplejer i 25 år og ikke kan forestille sig noget andet liv.
”Det er verdens bedste job at få lov til at følge de små børn. Og det er også ret fantastisk at være det i en mindre by som Dragør, fordi jeg kan se dem vokse op. Jeg begynder at få mine egne børns venners børn i dagpleje.
Børn på venteliste
Anette Skaalum Thomsen har en tredje forklaring på rekrutteringsvanskelighederne:
”Det er dyrt at bo i Dragør. Og jobbet er ikke det mest vellønnede i verden. Det kan med stor sandsynlighed holde yngre ansøgere tilbage.”
Spørger man Anette Skaalum Thomsen, hvordan hun ser dagplejen i Dragør for sig om ti år, er hun bekymret for, at den er mindre – simpelthen fordi der vil være for få, der er interesserede i jobbet.
”Desværre. Især fordi det ikke er børn, der mangler. Vi har lige nu børn på venteliste til dagplejen. Det bliver rekrutteringsvanskeligheder, der kommer til at gøre os mindre.