Pædagogers nysgerrighed kan støtte digital trivsel
Børn har altid vennerne med sig på mobilen og de sociale medier – døgnet rundt. Men det betyder også, at de mærker det hele tiden, hvis vennerne lader være med at ”like”, eller hvis de direkte mobber. Ifølge Naja Kinch Sohn fra Red Barnet, kan pædagogerne i fritidsklubben spille en væsentlig rolle i forhold til at sikre børnenes digitale trivsel, hvis de er nysgerrige på, hvad børnene bruger mobilen til.
Tekst: Hedda Maj Jensen
Børn har behov for at være en del af sociale fællesskaber, og det gælder også de sociale digitale fællesskaber.
Det kan være sårbart. For de sociale medier gør det meget tydeligt, hvem der er inde, hvem der er populære, og hvem der ikke får opmærksomhed, eller som får direkte negativ opmærksomhed.
”Når der opstår mobning, foregår det for det meste mellem børn, som kender hinanden. Og mobningen er aldrig afgrænset til den ikke-digitale verden. Hvis der er mobning, er den også digital,” siger Naja Kinch Sohn.
Jagten på ”likes”
Det er ikke kun direkte mobning på de sociale medier, der kan være bestemmende for børnenes sociale trivsel. Børnene kan også komme til at opleve en enorm stress i jagten på likes.
”Alle børn søger social anerkendelse, og derfor har de et ekstremt fokus på de likes, de får fra deres venner på de sociale medier,” siger Naja Kinch Sohn.
Hun nævner som eksempel, hvordan børn ikke kan lade mobilen blive hjemme fra koloni, fordi de skal holde en såkaldt ”snapstreak” kørende på appen Snapchat. En snapstreak er en virtuel flamme, som holdes i live ved, at man sender en ”snap” frem og tilbage til hinanden inden for 24 timer. Flammen bliver suppleret med et tal, som viser hvor mange døgn, man har haft sin snapstreak kørende, og tallet indikerer således, hvor gode venner man er.
På de fleste sociale medier kan man høste likes for det, man lægger op, og disse likes illustrerer i høj grad, hvor populær man er blandt vennerne, og bliver derfor et meget tydeligt statussymbol.
”Man kan også teste tilliden til sine bedste venner. Hvis tilliden er stor, kan man tillade sig at sende grimme eller selvudstillende billeder af sig selv, uden at de bliver misbrugt, men i stedet betragtes som sjove,” fortæller Naja Kinch Sohn.
Grov og voldsom mobning
Når der foregår mobning på de sociale medier, ligner den grundlæggende den mobning, man ellers kender til blandt børn. Nemlig at et barn bliver dømt ude og bliver udelukket eller forfulgt.
Selv om den digitale mobning følger de samme grundlæggende principper som anden mobning, så adskiller den sig alligevel på nogle punkter.
”Den digitale mobning kan virke mere voldsom, fordi man aldrig er fri for den, fordi så mange kan følge med i den og fordi den er nedfældet sort på hvidt. Selv om du går hjem fra skole eller fritidshjem, følger den med dig på sociale medier som Facebook og Snapchat. Vores kommunikation bliver desuden hæmmet via medierne, hvor vi ikke kan aflæse hinandens kropssprog, mimik og toneleje, og derfor ikke kan opfatte, om noget er ment som en spøg. De, som mobber kan derfor også blive overraskede over, hvordan det, de har skrevet, eller de billeder, de har sendt, er blevet modtaget,” siger Naja Kinch Sohn, som fortæller, at børn kan komme til at ”glemme” at det er ægte mennesker, de henvender sig til.
”De kommer derfor til at skrive ting, de aldrig ville have sagt, hvis de havde stået ansigt til ansigt med personen”.
Hvordan kan pædagogerne hjælpe?
Naja Kinch Sohn mener, at pædagogens rolle i forhold til den digitale trivsel handler om at skabe gode, stærke og trygge fællesskaber – lige som med al anden trivsel. Hun anbefaler derudover, at man som pædagog skal bruge tid på at spørge ind og have en åben snak med børn og unge om, hvilke medier de er på og hvilke udfordringer, de møder.
”Man kan spørge børnene, om man må se med, og om de vil vise, hvordan det foregår. Og så kan man spørge ind til, om der er noget, de selv er bekymrede for. Helt konkret kan pædagoger også hjælpe med at få slettet beskeder og anmelde krænkende indhold. Hvis der er mobning, er det vigtigt, at pædagogerne ikke dømmer og for eksempel moraliserer over billeder, de unge har taget af dem selv. Man skal i stedet lytte og være nysgerrig og tilbyde hjælp, hvis det er gået galt. Det gælder også om at inddæmme skaden og for eksempel få slettet de beskeder og billeder, der er i omløb. Men man skal først og fremmest gøre det, man normalt ville gøre som pædagog, hvis der er problemer med mobning eller mistrivsel i en børnegruppe og have fokus på et godt fællesskab,” siger Naja Kinch Sohn.
Skam
Pædagogerne har også den fordel, at børnene ikke har lige så meget på spil over for dem, som de har i forhold til både forældre og lærere.
”Der er ofte meget skam forbundet med eksempelvis billeddeling. Børnene er flove over det, de har gjort. Pædagogerne har en fordel i forhold til forældre og lærere, da de har et andet forhold til børnene og de unge. Desuden ser de dem i de situationer, hvor de er mest fri og har derfor mulighed for at få et bedre indblik i, hvordan de egentlig bruger de digitale medier, og det er vigtigt,” siger Naja Kinch Sohn.
Det kan nemlig have hårde følger, hvis det først er gået galt på de digitale medier.
”Det har permanente følger. Hvis man først er blevet krænket, stopper det aldrig helt,” siger Naja Kinch Sohn.
Red Barnet – rådgivning til børn, unge og fagpersoner
Sikker chat
På www.sikkerchat.dk er der blandt meget andet gode råd til, hvordan man kan tale med børn om de digitale medier og værktøjer til at sætte online medier på dagsordenen.
Slet det
På www.redbarnet.dk/sletdet kan de hjælpe, hvis et barn eller ung har delt eller fået delt private, grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller videoklip som for eksempel nøgenbilleder, eller hvis de har haft en anden ubehagelig oplevelse online.
I Red Barnets slettevejledninger kan man finde konkret hjælp til at slette og anmelde krænkende informationer, billeder og videoer på sociale medier.
Husk, at det kan begrænse skaden at handle hurtigt.
DropMob
På Red Barnets hjemmeside kan man desuden finde DropMob. En del af Dropmob-materialet er rettet direkte til fritidshjem og -klubber, og er et procesværktøj, som guider pædagogerne hen imod at lave en antimobbestrategi, der virker.
Intime billeder på nettet
Hæftet ”Når børn og unge deler intime billeder på nettet” er blandt andet henvendt til pædagoger og kan give et mere nuanceret blik på det ”digitale teenageværelse”. Hæftet kan klæde voksne på til situationer, hvor et barn eller en ung fortæller, at de har fået delt billeder uden deres samtykke.