Bogomtaler
Den hemmelige leg
Af Kåre Bluitgen og Mette Marcussen
Den hemmelige leg er en billedbog. Men den er også en samtalebog om leg, fantasi og seksualitet. Om børns ret til privatliv og selvbestemmelse, når det gælder deres egen krop og om de flydende grænser for forældres omsorg versus overskridelse af barnets grænser.
Børn har ikke alene ret til privatliv og ret til at bestemme over egen krop. Børns seksualitet har slet ikke det samme mål som den voksnes, men er ubestemt legende og nysgerrig.
Børns nøgenhed og kropskontakt kan komme til at forbindes med skyld og skam, selv om det blot drejer sig om naturlig nysgerrighed. Bogen lægger op til eftertanke i forhold til tilliden og selvværdet ved at udforske og berøre hinanden og søge intimitet og glæde ved egen krop.
Forlaget Tøkk
32 sider. Kr. 148,-
Du og barnet
Af Anne-Lise Løvlie Schibbye og Elisabeth Løvlie
Hvordan kan vi møde børn på måder, der styrker deres selvværd, sociale kompetencer og trivsel?
Med udgangspunkt i eksempler fra hverdagen viser Du og barnet, hvordan voksne i mødet med børn kan skabe gode relationer, og hvor afgørende disse møder er. For det er i relationen til den anden, at barnet lærer at håndtere sine egne følelser og hvile i sig selv.
Akademisk Forlag
208 sider. Kr. 299,95